Anekdoter er blevet brugt flittigt i debatten om effekten af nedlukninger. ”Hvad med Sverige?” er det spørgsmål, jeg har hørt oftest gennem de seneste 22 måneder, og det har da også været belejligt for fortalerne for nedlukning at kunne pege mod Sverige i denne henseende (sjovt nok peger de aldrig mod Norge, som med nedlukninger a’la Danmarks havde ca. 1/3 så mange døde under de første to bølger – altså omtrent samme relative forskel som mellem Danmark og Sverige).

Jeg har tidligere set på anekdoter i forbindelse med nedlukningen af kommunerne. I dag skal vi se på to nye anekdoter. Sverige mod Tyskland og Slovakiet mod Slovenien.

Nedenstående figur viser de daglige COVID-19-dødstal i vinteren 20/21. Panel A til venstre viser, at Sverige og Tyskland havde nærmest præcis samme udvikling, på trods af at Tyskland lukkede relativt hårdt ned i forhold til Sverige (bl.a. lukkede man – som i Danmark – skolerne i Tyskland, mens de har været åbne i Sverige under hele pandemien).

Panel B til højre viser daglige dødsfald i Slovakiet og Slovenien, som indførte hårde nedlukninger henholdsvis 23. og 20. oktober. Alligevel fortsatte dødstallene med at stige. Slovenien oplevede en klassisk bølge, men de daglige dødsfald toppede først 6½ uge efter nedlukningen, selvom der kun går 3-4 uger fra man smittes til man dør. Og i Slovakiet faldt dødstallene ikke for alvor, før man kom hen midt i april – altså ca. et halvt år efter nedlukningen (der var nogle ændringer i nedlukningen undervejs, men ”stringency index” (der måler graden af nedlukning) faldt først for alvor midt i maj).

Konklusionen er, at anekdoter kan bruges til at vise hvad som helst. Og at man derfor bør basere sig på forskning og – endnu bedre – reviews og meta-analyser, der kondenserer den eksisterende forskning, når man udtaler som effekten af nedlukninger. Mere om dette meget snart.

Jeg har tidliger beskrevet, hvordan der var relativt tæt sammenhæng mellem antal COVID-19-døde og overdødelighed i pandemiens første bølge. Alt tydede altså på, at folk i første del af pandemien døde AF – og ikke MED – coronacorona.

Men vaccinerne (som beskytter bedre mod alvorlig sygdom og død, end mod smitte) og omikron-varianten har ændret på dette forhold. Det viser nedenstående figur, som Kristoffer Torbjørn Bæk har lavet på Twitter (husk at følge ham!). Figuren viser, hvor mange der er registreret døde med COVID-19, og hvor mange der ville dø og “tilfældigvis” have COVID-19 givet smittespredningen i samfundet.

Som det ses i figuren, så er der en stigende tendens til, at vi dør MED corona og ikke AF corona, så der i sidste uge var ca. 1/3, der døde MED corona.

Så vidt jeg forstår figuren, har Kristoffer ikke korrigeret for et evt. mørketal. Hvis mørketallet er højere blandt smittede end blandt døde, kan andelen altså godt være højere, end figuren lægger op til.

Jeg har skrevet om denne forskning tidligere, men nu er den peer reviewed.

Jeg er stadig lidt paf over, hvor tilfældig (og kompleks) pandemien (og verden som helhed) kan være…

Jeg er ved at læse (dvs. høre) Det lille hus på prærien (muligvis “genlæse”, påstår min mor). En helt igennem fantastisk bogserie i 10 bind, som jeg meget varmt kan anbefale.

I en af bøgerne taber Lauras far et søm i græsset, som de bruger lang tid på at lede efter. Og det forstår jeg sådan set godt – særligt efter jeg stødte på dette abstract (min fremhævning):

This paper focuses on the price of nails since 1695 and the proximate source of changes in those prices. Why nails? They are a basic manufactured product whose form and quality have changed relatively little over the last three centuries, yet the process for producing them has changed dramatically. Accordingly, nails provide a useful prism through which to examine a wide range of economic and technological developments that touch on multiple areas of both micro- and macroeconomics. Several conclusions emerge. First, from the late 1700s to the mid 20th century real nail prices fell by a factor of about 10 relative to overall consumer prices. These declines had important effects on downstream industries, most notably construction. Second, while declining materials prices contribute to reductions in nail prices, the largest proximate source of the decline during this period was multifactor productivity growth in nail manufacturing, highlighting the role of the specialization of labor and re-organization of production processes. Third, the share of nails in GDP dropped back from 0.4 percent of GDP in 1810—comparable to today’s share of household purchases of personal computers—to a de minimis share more recently; accordingly, nails played a bigger role in American life in that earlier period. Finally, real nail prices have increased since the mid 20th century, reflecting in part an upturn in materials prices and a shift toward specialty nails in the wake of import competition, though the introduction of nail guns partly offset these increases for the price of installed nails.

Ovenstående er fra Sichel (2021), som kan findes her.

Det er resultatet af Wood (2021).

Simon Wood har skrevet en populærvidenskabelig version af studiet, og nedenstående citat er fra denne.

In a peer-reviewed paper now published in Biometrics, I find that, in all three cases, Covid-19 levels were probably falling before lockdown. A separate paper, with colleague Ernst Wit, comes to the same conclusion for the first two lockdowns, by the alternative approach of re-doing Imperial College’s major modelling study of the epidemic in 2020. In light of this, the Imperial College claim that new infections were surging right up until lockdown one — causing about 20,000 avoidable deaths — seems rather questionable.

Jeg har tidligere skrevet, hvordan forskere fandt det samme for Tyskland. Det betyder, at kontakttallet i de to folkerigeste lande i Vesteuropa, faldt FØR politikerne lukkede landene ned. Hvordan mon det ser ud for de næste tre på listen (Frankrig, Italien og Spanien)…

Her er en interessant kommentar, jeg modtog fra Martin forleden (min fremhævning):

I den økonomiske omfordeling argumenteres for, at der er en vis rimelighed i, at der ikke er abonnementsbetaling (samme beløb for alle) for velfærdsydelser, men at bidraget til fælleskassen skal være i forhold til ens indkomst. Bl.a. ved at nytten af den sidste tjente krone ikke er lige så stor som den første tjente, derfor kan personer med stor indkomst spytte mere i statskassen end dem med lille indkomst. Bør man ikke også have en analyse af coronarestriktioner, der indeholder samme argument? Altså unge har lille risiko for sygdom, senfølger og død, det er modsat for ældre. Det vil økonomisk svare til stor og lille indkomst. Derfor kan vi ikke kun lade folk træffe beslutninger ud fra den risiko de selv har, “skatten bliver ikke fordelt efter indkomst” om man vil. Med den analyse skal restriktioner dæmpe bestemte aktiviter, og dermed sænke smittetallet. Hvis man sænker de mest smitsomme aktiviteter for de unge, vil der blive lavere smittetal. Med det lavere smittetal vil de ældre i højere grad også kunne deltage i flere aktiviteter. Det vil få smittetallet til at stige til ca. samme niveau som før, men nu hvor ældre deltager i flere aktiviteter end før.

Jeg kan ikke umiddelbart afvise, at Martin har en pointe.

Hvad tænker I? Fungerer nedlukninger som omfordeling af “mulighed for aktivitet”?

Forleden var der en helt igennem fremragende kommentar i WSJ (jeg havde fri adgang her) under rubrikken “The Fickle ‘Science’ of Lockdowns”. Nedenfor er det centrale afsnit om evidens, men du bør læse det hele – der er en sønderlemmende kritik af Imperial Colleges modeller, der bl.a. var stærkt bidragende til nedlukningen i UK (efter kontakttallet var kommet under 1, vel at mærke)

A September 2019 report from Johns Hopkins University’s Center for Health Security reached a similar conclusion: “In the context of a high-impact respiratory pathogen, quarantine may be the least likely NPI to be effective in controlling the spread due to high transmissibility.” This was especially true of a fast-spreading airborne virus, such as the then-undiscovered SARS-CoV-2.

These studies drew on historical experience. A separate 2006 WHO study concluded that “forced isolation and quarantine are ineffective and impractical,” based on findings from the Spanish flu pandemic of 1918. It pointed to the example of Edmonton, Alberta, where “public meetings were banned; schools, churches, colleges, theaters, and other public gathering places were closed; and business hours were restricted without obvious impact on the epidemic.”

Using data from a 1927 analysis of the Spanish flu in the U.S., the study concluded that lockdowns were “not demonstrably effective in urban areas.” Only in isolated rural areas, “where group contacts are less numerous,” did this strategy become theoretically viable, but the hypothesis wasn’t tested. While the study found some benefits from smaller-scale quarantines of patients and their families during the 2003 SARS outbreak, it concluded that a fast-spreading disease, combined with “the presence of mild cases and possibility of transmission without symptoms,” would make these measures “considerably less successful.”

Medical historian John Barry, who wrote the standard account of the 1918 Spanish flu, concurred about the ineffectiveness of lockdowns. “Historical data clearly demonstrate that quarantine does not work unless it is absolutely rigid and complete,” he wrote in 2009, summarizing the results of a study of influenza outbreaks on U.S. Army bases during World War I. Of 120 training camps that experienced outbreaks, 99 imposed on-base quarantines and 21 didn’t. Case rates between the two categories of camps showed “no statistical difference.” “If a military camp cannot be successfully quarantined in wartime,” Mr. Barry concluded, “it is highly unlikely a civilian community can be quarantined during peacetime.”

A Johns Hopkins team reached similar conclusions in 2006: “No historical observations or scientific studies” could be found to support the effectiveness of large-scale quarantine. The scientists concluded that “the negative consequences of large-scale quarantine are so extreme . . . that this mitigation measure should be eliminated from serious consideration.” They rejected the modeling approach for relying too heavily on its own assumptions—circular reasoning that confuses a model’s predictions with observed reality.

Og så er der et politisk guldkorn til sidst.

So why did public-health authorities abandon their opposition to lockdowns? Why did they rush to embrace the untested claims of flawed epidemiological modeling? One answer appears in the Johns Hopkins study from 2019: “Some NPIs, such as travel restrictions and quarantine, might be pursued for social or political purposes by political leaders, rather than pursued because of public health evidence.”

While overall consumer traffic fell by 60 percentage points, legal restrictions explain only 7 percentage points of this. Individual choices were far more important and seem tied to fears of infection. Traffic started dropping before the legal orders were in place; was highly influenced by the number of COVID deaths reported in the county; and showed a clear shift by consumers away from busier, more crowded stores toward smaller, less busy stores in the same industry. States that repealed their shutdown orders saw symmetric, modest recoveries in consumer visits, further supporting the small estimated effect of policy. Although the shutdown orders had little aggregate impact, they did have a significant effect in reallocating consumer visits away from “nonessential” to “essential” businesses and from restaurants and bars toward groceries and other food sellers.

Ovenstående er abstract fra Goolsbee and Syverson (2021). Og det er faktisk et interessant resultat, som giver meget god mening. Hvis du allerede har tilpasset din adfærd til smitten i samfundet, så vil det være en ret naturlig reaktion at flytte dine aktiviteter væk fra aktiviteter/butikker, der er lukket ned, og over til åbne aktiviteter.Så nu hvor de har lukket Zoologisk Have og Tivoli, må du jo tage på værtshus i stedet. Det er ca. samme åbningstider efter seneste stramning af restriktionerne…

Lars Christensen kom med en meget interessant bemærkning på Facebook i går. Lars bemærkede nemlig, at Henrik Ullums startegi i 5 spor, minder rigtig meget om den ellers ofte udskældte Great Barrington Declaration. Her står der bl.a.

The most compassionate approach that balances the risks and benefits of reaching herd immunity, is to allow those who are at minimal risk of death to live their lives normally to build up immunity to the virus through natural infection, while better protecting those who are at highest risk. We call this Focused Protection.

Adopting measures to protect the vulnerable should be the central aim of public health responses to COVID-19. By way of example, nursing homes should use staff with acquired immunity and perform frequent testing of other staff and all visitors. Staff rotation should be minimized. Retired people living at home should have groceries and other essentials delivered to their home. When possible, they should meet family members outside rather than inside. A comprehensive and detailed list of measures, including approaches to multi-generational households, can be implemented, and is well within the scope and capability of public health professionals. 

Læs ovenstående og så så den planche, Henrik Ullum holdt op på gårsdagens pressemøde.

Jeg kan godt forstå, at Lars ser en sammenhæng. Her er hvad Lars skriver om de fem punkter

1) Øget immunitet
Bemærk der står ikke “beskyttelse med vacciner”. Nej, det er en strategi, hvor der kan opnås immunitet både med vacciner og gennem tidligere smitte. Faktisk betonede Henrik Ullum, at vaccinerne ikke er en garanti for at undgå smitte, men kan mildne symptomerne. Altså underforstået naturlig immunitet (med eller uden vaccine) er egentlig det, der er langsigtsløsningen. Den løsning kan måske være mere “behagelig” med vacciner, men man hører bestemt ikke Ullum sige, at vacciner kan bruges til at udrydde Covid-19. I GBD hedder det: “As immunity builds in the population, the risk of infection to all – including the vulnerable – falls. We know that all populations will eventually reach herd immunity – i.e. the point at which the rate of new infections is stable – and that this can be assisted by (but is not dependent upon) a vaccine.”

2) Nedbringe sygeligheden
Dette knytter an til behandlingen, hvis man er blevet smitttet, og mere speficik til, at man nu vil behandle med en tablet, der skulle mindske symptomer. Nogen hævder denne tablet er det samme som Ivermectin. Det har jeg ingen holdning til. Dette er også på linje med tankerne i GBD – nemlig, at vi ikke kan udrydde coronavirus, men vi kan lære at leve med det – f.eks. gennem bedre behandling.

3) Styrke sundhedsvæsenet
Især Sundhedsstyrelsen fremhævede i dagens pressemøde, at man vil styre sundhedsvæsnet ved især at udvide kapaciteten på sygehusene. Igen, det handler om at leve med coronavirus snarere end at forsøge at udrydde den. Igen på linje med GBD.

4) Bryde smittekæder
Dette element er det, der er tættest på den oprindelige “strategi”. Man skal “kontrollere” virus ved at opspore smittekæder. Dette er ikke i overensstemmelse med de generelle principper i GBD, og man må da også sige, at den strategi er noget sønderskudt, men det er måske i virkelighed også et smuthul, hvor man forsøger at opgive den smitteopsporing man har haft nu, og i stedet bevæger sig i retning af “selv-rapporting”. Og det er en noget mindre drakonisk tilgang end hidtil. Mit bud er, at smitteopsporing er afgået ved døden, men man vil ikke sige det endnu.

5) Beskytte sårbare
Dette har man forsøgt længe, men det tog jo f.eks. meget lang tid før man indførte tests af plejepersonale. Men det er bestemt i overensstemmelse med GBD.

I forhold til punkt 5, undrer jeg mig igen og igen over, at test, kviktest, selvtest osv. altid kommer i spil meget sent i virussæsonen, jf. nedenstående og de manglende kviktest sidste år. Det er som om det offentlige slet ikke kan reagere konstruktivt (altså i form af tiltag, der ikke handler om at fjerne borgernes rettigheder) på smittespredning. “Det er en endemisk systemfejl”, som min kollega Otto Brøns-Petersen udtrykker det på FB.

Under overskriften “Do we live in China” skriver John Cochrane nedenstående.

Google/Youtube’s “misinformation” policy.

You may not “contradict… local health authorities’ (LHA) or the World Health Organization.”  But read the note, they might change their mind, so watch truth/misinformation change in real time.

Really? Scientific discussion never contradicts the edicts of “authorities?” Political discussion never does so? 

To ting skete, da jeg læste det. For det første fik jeg kaffen galt i halsen. For det andet fik jeg en knugende fornemmelse i maven. Det med kaffen gik hurtigt over, men den knugende fornemmelse i maven hænger ved…

Som min kollega, Otto Brøns-Petersen, flere gange har påpeget (se video nederst), er den bedste måde at reducere CO2-udslippet på, at indføre en ensartet CO2-afgivt (eller et kvoteloft) på alle CO2-udledninger. Og så ellers lade markedet finde ud af, hvordan CO2-reduktionerne bedst muligt sker.

Men en ting er optimal politik. En anden er reel politik. Og i den reelle politik, vil politikerne gerne udvise handlekraft ved at indføre mere direkte regulering. Bl.a. har EU indført regulering, der “tvinger bilproducenter til at sælge flere grønne biler“.[1]

Det har nu haft en uheldig konsekvens for VW’s kunder, fordi VW – for at undgå at få store bøder fra EU – angiveligt har sendt en ufærdig elbil på gaden til stor frustration for kunderne.

I alt solgte Volkswagen 56.118 ID.3’ere i Europa sidste år. Det gav en besparelse i EU’s bødesystem på næsten otte milliarder kroner, viser DR’s beregninger.

Kan du forstå, at man kan få den tanke, at deadline for at sælge de her biler, så de tæller med i EU’s klimaregnskab, er ved afslutningen af 2020: Vi skal have solgt så mange ID.3’ere som overhovedet muligt, også selv om de er halvfærdige?

– Jeg kan godt forså, hvis nogen tænker det. Men det er ikke intentionen fra vores side, og heller ikke fra fabrikkens. Selvfølgelig har der været fokus på at få flest muligt biler ud fra Volkswagen Group, og jeg har selvfølgelig gjort alt, hvad jeg kunne for at sælge de her biler, siger Mads Nør Lauvring.

Fra DR.dk

Det er altid trist for en markedsøkonom, når regulering drejer virksomhedernes fokus væk fra kunderne og over imod staten. Og det er i mine øjne præcis, hvad der er sket her.

1) Hvis du er interesseret i vaccinedebatten, bemærker du måske, at DR her definerer “du får en bøde” som tvang.

Imagine if you’re designing a restaurant. And in this restaurant we’re going to be serving steak. And because we’re going to be serving steak we’re going to be using steak knives. And since we have steak knives, people might be stabbing each other. And therefore we need to put fences around all the tables. We need to have cages so that people are protected from each other, because who knows what godawful thing they might do, sitting there with knives.

That isn’t a good idea. It isn’t a good way to design a restaurant, it isn’t a good way for us to live our lives in society. A society that is based on a lack of trust ends up being a distrustful and violent society. We normally don’t think twice about sitting next to someone with a steak knife because we trust them. And yes, occasionally people go berserk in restaurants and stab each other with steak knives. We put up with this, though, because we like the human community and it’s kind of nice that I can go and sit in a room and not worry about people stabbing me, not because there are cages but because they’re basically good people.

Ovenstående er Jimmy Wales’ (medgrundlægger af Wikipedia) “Steak knife”-analogi (taget herfra).

Forestil jer to situationer. Hvis tilliden virker, og ovenstående faktisk generelt fører til gode restaurantoplevelser og utroligt få “steak knife”-episoder er alt godt. Hvis det derimod ikke virker, og risikoen for “steak knife”-episoder er alt for høj ift. restaurantoplevelsen, vil kunderne blive væk, med mindre restauranterne finder på en løsning (som potentielt kunne omfatte plastikbestik eller indhegning, hvad end der nu ville virke bedst).

Pointen er, at der ikke umiddelbart er brug for statslig regulering^* (fordi restauranterne selv ville indføre de nødvendige regler for at tiltrække kunder), og at dette vil være effektivt (fordi mange restauranter kan afprøve forskellige løsninger og derigennem finde frem til det, der virker bedst – i modsætning til statslig regulering, hvor alle tvinges til at bruge én løsning, som ikke nødvendigvis er den bedste).

//

* Det er selvfølgelig noget andet, hvis eventuelle problemer spreder sig uden for restauranten…

Professor Kasper Planeta Kepp har samlet udvalgte links fra minksagen i nogenlunde tidsrækkefølge på Twitter-profilen @mediearkiv.

Har samlet udvalgte links fra minksagen i nogenlunde tidsrækkefølge. Læs gerne nedefra startende sep/okt hvor SSI nedtonede minkproblem, trods advarsler satte minkaflivning i bero, gav minkavlere skyld for manglende rapportering og sad på sekvenser i mdr.https://t.co/oaxRXmR74h

— Kasper Planeta Kepp (@KasperKepp) December 4, 2021

Det er interessant læsning. Der er masser af detaljer, jeg havde glemt, og man får virkelig genopfrisket processen frem mod det – for minkene – fatale pressemøde.

Bl.a. var denne gået i glemmebogen hos mig.

Efterår 2020: SSI sad på de afgørende sekvensdata om Cluster 5 i månedsvis og bragte dem først frem lige omkring pressemødet.https://t.co/RnFRIDGBQj

— Mink-Links (@mediearkiv) December 4, 2021

Den her havde jeg også glemt (fra artiklen, der linkes til her):

Lægemiddelstyrelsen frygter ikke, at det muterede coronavirus ved navn cluster-5 spænder ben for kommende vacciner.

Men det vidste statsminister Mette Frederiksen ikke, da hun på pressemødet 4. november beordrede alle mink aflivet og store dele af Nordjylland nedlukket med henvisning til faren ved det muterede virus.

Forklaringen på Mette Frederiksens manglende viden er simpel:

Regeringen bad først om at få Lægemiddelstyrelsens vurdering, efter pressemødet var gået i gang.

Jeg fik også genopfrisket, at oppositionen faktisk viste lidt modstand (efter udenlandske forskere er skeptiske over for skrækscenariet om Danmark som et nyt Wuhan).

7. november: Pga. udmeldingerne fra uafhængige forskere opfordrer @RasmusJarlov til at sætte aflivningerne i bero. Det sker ikke.https://t.co/heFLGGlmQG

— Mink-Links (@mediearkiv) December 4, 2021

Alt i alt et glimrende arbejde af Kepp (som jeg i øvrigt varmt kan anbefale at følge på Twitter).

Hvordan kan det være, at man – for at undgå mutationer – vil vaccinere alle mod COVID-19 uanset hvor farlig sygdommen er for den enkelte, mens man – også for at undgå mutationer – ønsker at begrænse brugen af antibiotika mest muligt?

Det spurgte jeg en, med forstand på den slags, om, og han sendte mig et link til Kennedy & Read (2017), hvor man kan læse, at:

• der er gode forklaringer på dét spørgsmål, og
• det (heldigvis) er relativt sjældent, at virus bliver resistent^* overfor vacciner.

Her er abstract:

Why is drug resistance common and vaccine resistance rare? Drugs and vaccines both impose substantial pressure on pathogen populations to evolve resistance and indeed, drug resistance typically emerges soon after the introduction of a drug. But vaccine resistance has only rarely emerged. Using well-established principles of population genetics and evolutionary ecology, we argue that two key differences between vaccines and drugs explain why vaccines have so far proved more robust against evolution than drugs. First, vaccines tend to work prophylactically while drugs tend to work therapeutically. Second, vaccines tend to induce immune responses against multiple targets on a pathogen while drugs tend to target very few. Consequently, pathogen populations generate less variation for vaccine resistance than they do for drug resistance, and selection has fewer opportunities to act on that variation. When vaccine resistance has evolved, these generalities have been violated. With careful forethought, it may be possible to identify vaccines at risk of failure even before they are introduced.

Det ligger langt uden for min faglighed at vurdere, om massevaccination er den rigtige strategi for COVID-19 (der virker til at være konsensus om det, men man når næppe nogensinde i mål med at vaccinere hele verden, så hører meget gerne input fra jer med viden om pros & cons).

//

* Jeg antager, at resistens er det samme som mutationer, der er escape varianter. Korrekt?

Nedenstående er fra Rasmus. Ift. mit indlæg om bias i indlæggelsestal henviser han til dette indlæg.

Tak for dine fine analyser af hele Covid-19. Jeg kan se, at du beskæftiger dig lidt med bias i indlæggelsestal. Her vil jeg- hvis du ikke allerede har opdaget det – gøre opmærksom på bias ift. aldersfordelingen. Bias er todelt.

1. For det første har SSI selv vist, at de forkerte registreringer mest er blandt de yngre grupper (https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/langt-de-fleste-indlagte-med-covid-19-er-reelt-syge-af-covid-19) . Aldersfordelingen i “reelle” Covid-19-indlæggelser er altså mere skæv end de umiddelbare tal giver udtryk for

2. For det andet kan man ikke nogen steder se aldersfordelingen for indlæggelser på en pågældende dag, men kun se aldersfordelingen for indlæggelser de seneste 7 dage. Når der f.eks. aktuelt er 439 indlagte kan man ingen steder i de mange datafiler fra SSI se aldersfordelingen på de aktuelt indlagte (selvom det er det mest centrale nøgletal). Da man må antage at yngre i gennemsnit vil have mildere og kortere forløb end ældre, vil aldersfordelingen være mere skæv i de aktuelle indlæggelsestal end når man ser på indlæggelser de seneste 7 dage. Et meget simpelt (og ekstremt) eksempel kan illustrere pointen.
a. Hver dag bliver der indlagt en 30-årig og en 80-årig. De 30-årige er alle indlagt en dag, og de 80-årige er alle indlagt syv dage. Efter syv dage vil der være syv nyindlagte de seneste syv dage i aldersgruppen 30 år , og syv nyindlagte de seneste syv dage i aldersgruppen 80 år. Aldersfordelingen vil være 50/50 ud fra denne opgørelsesmetode. Men på dag 7 vil der aktuelt være syv 80-årige indlagt, men kun en 30-årig indlagt. Aldersfordelingen vil være 12,5/87,5 ud fra denne opgørelsesmetode.
b. Det er derfor en rimelig antagelse at den reelle aldersfordeling i de aktuelle indlæggelsestal er mere skæv end de tal SSI lægger ud.

Keep up the good work.

Rasmus har ret. Og efterhånden som (særligt) de ældre og sårbare får 3. stik og dermed bedre beskyttelse mod indlæggelse, vil denne bias blive større, fordi andelen af indlagte pga. COVID-19 (som jf. nedenstående fra SSI er stor blandt de ældre) vil falde.

De betyder sandsynligvis også, at andelen af indlagte med COVID-19 vil fortsætte med at stige, som den har gjort hidtil, jf. nedenstående figur. På øjemål er andelen af indlagte med corona ca. fordoblet ift. samme tidspunkt sidste år, og den andel vil sandsynligvis stige nu.

Ovenstående figuren er ikke lagt ud som data, og så vidt jeg kan forstå, bliver den ikke automatisk opdateret, selvom den er baseret på en algoritme, og derfor let kunne opdateres.

Overskriften på dette indlæg er ikke helt sand. For der er selvfølgelig mange faktorer på spil. Men da vaccinerne beskytter bedre mod alvorlig sygdom end mod smitte, er der alligevel noget om det.

For én af grundende til, at smitten ikke er løbet løbsk som i de epidemiologiske modeller, er, at vi er bange for at blive syge. Derfor passer vi på, at vi ikke selv bliver smittet – og samtidig begrænser vi altså risikoen for, at vi smitter andre.

Men vaccinerne gør, at der ikke er lige så god grund til at passe på. Og derfor kan smitten faktisk stige, netop fordi vaccinerne virker.

Forestil dig fx, at der kom en ny vaccine, der beskyttede fuldstændig (100%) mod sygdom af enhver art, men kun beskyttede i samme omfang som de nuværende mod smitte og videresmitte. Så var der mindre grund til at passe på for den vaccinerede, og smitten kunne få friere løb (vi ville stadig passe lidt på af hensyn til andre).

Dette fænomen – som økonomer kalder Peltzman-effekten – og meget mere, kommer Otto Brøns-Petersen og jeg ind på i episode 56 af mit podcast, Regelstaten. Du kan se vores samtale herunder.

Hvis du foretrækker at lytte til Regelstaten som podcast, kan du høre afsnittet (og abonnere på Regelstaten) her:

Indlæggelsestallene for COVID-19 er biased imod større andel uvaccinerede. Det er uhensigtsmæssigt, for man fodrer konspirationsteorierne og give vaccineskeptikerne argumenter.

Vi ved med sikkerhed, at antallet af indlagte med COVID-19 er for højt et mål for epidemiens alvor, fordi nogle indlægges af andre grunde og tilfældigvis er positive med COVID-19.

Fx skrev Sundhedsministeriet i et svar til Sundhedsudvalget, at

”Det peger på, at godt 80 % af indlagte patienter med positiv test for SARS-CoV-2 må forventes på daværende tidspunkt at have været indlagt pga. COVID-19 sygdom.”

Og i oktober 2020 – altså før vaccinerne kom, skrev Berlingske på baggrund af data fra SSI, at

”Omkring hver syvende patient, der indgår i statistikkerne over antallet af coronaindlagte, har ikke været indlagt på grund af corona.”

Sådan er det, og der er sandsynligvis datamæssige grunde til, at de daglige indlæggelsestal ikke kan opgøres så præcist, som man kunne ønske. At man ikke – som ekspertgruppen fx gjorde allerede tilbage i oktober 2020 – systematisk forsøger at opgøre tallene for indlagte på grund af COVID-19 bagudrettet, undrer mig derimod. Særligt fordi der er en åbenlys bias i teststrategien, når man ikke som standard tester akut indlagte, der er vaccineret, jf. nedenstående fra Rigshospitalets hjemmeside. Denne bias gør, at tallet for indlagte, der ikke er vaccineret, bliver relativt højt, alene af den grund, at de testes mere end vaccinerede.

På den anden side er det lige så åbenlyst, at man ville få en bias i den anden retning (i hvert fald til at måle risikoen for indlæggelse for vaccinerede og uvaccinerede), hvis man testede alle vaccinerede, fordi de alt andet lige har mindre risiko for at blive indlagt med COVID-19, hvorfor andelen af indlagte med COVID-19 ville være større.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om denne bias er vigtig. Men hvis man ønsker, at så mange som muligt lader sig vaccinere, er det ret uheldigt, at bias så åbenlyst trækker i den ene retning. Det kan kun fodre konspirationsteorierne og give vaccineskeptikerne argumenter.

Derfor burde opgørelser over det reelle antal indlagte (opdelt på vaccinestatus, aldersgrupper mv.) være systematiseret. Men indtil videre har det taget Sundhedsministeriet over to måneder at svare på et relativt simpelt spørgsmål om antal indlagte med coronasymptomer igennem pandemien.

Det er ikke hensigtsmæssigt.

Onsdag skrev SSI på Twitter, at ”ansigtsmasker reducerer smitte med 53%”.

Du kan med fordel læse om dette studie offentliggjort i British Med. Journal. Ansigtsmasker reducerer smitte m 53%. https://t.co/001PGkc4hG

— Statens Serum Inst. (@SSI_dk) November 24, 2021

Men er dette udsagn rigtigt? Jeg vil klart mene nej.

SSI henviste til et artikel i The Guardian som igen henviser til Talic et al. (2021), der er et systematisk review (dvs. at man søger systematisk, for at undgå biases) og meta-analyse (dvs., at man pooler resultaterne for at få videnskabens samlede vurdering).

Men resultaterne af et review er meget afhængige af, hvilke studier man medtager baseret på ens eligibility criteria. Begrænser man sig fx til lodtrækningsstudier, får man få studier med, men til gengæld er de meget troværdige. Inkluderer man korrelationsstudier, får man langt flere studier med, men til gengæld er troværdigheden meget mindre (mange vil sige stort set lig nul).

Talic et al. (2021) tager desværre korrelationsstudier med. Og det er ret afgørende for deres resultater for masker. Den centrale sætning ift. masker er:

“Mask wearing and covid-19 incidence—Six studies with a total of 2,627 people with covid-19 and 389,228 participants were included in the analysis examining the effect of mask wearing on incidence of covid-19 (table 1).^{36 43 57 60 63 66} Overall pooled analysis showed a 53% reduction in covid-19 incidence (0.47, 0.29 to 0.75), although heterogeneity between studies was substantial (I2=84%) (fig 5). Risk of bias across the six studies ranged from moderate^{36 57 60 66} to serious or critical^{43 63} (fig 2).”

De studier, de henviser til, er

• 36 = Lio et al. (2021)
• 43 = Krishnamachari et al. (2021)
• 57 = Wang et al. (2020)
• 60 = Xu et al. (2020)
• 63 = Doung-ngern et al. (2020)
• 66 = Bundgaard et al. (2021)

Lio et al. (2021), Wang et al. (2020), Xu et al. (2020) og Doung-ngern et al. (2020) er korrelationsstudier, der i øvrigt slet ikke ser på maskepåbud, men frivillig brug af masker. Det er stærkt problematisk, fordi resultaterne kan være drevet af andre faktorer (måske er folk, der bruger masker frivilligt, generelt mere påpasselige, og derfor mindre tilbøjelig til at smitte, uanset om de bruger masker eller ej). Xu et al. (2020) er derudover baseret på spørgeskemadata, hvilket altid er problematisk.

Krishnamachari et al. (2021) grupperer amerikanske delstater i forhold til, hvornår de indførte maskepåbud og sammenligner grupperne. De finder ingen forskel i antal cases mellem grupperne i første bølge. Først fra omkring september 2020 begynder de at se en forskel. MEN, det kan meget vel skyldes, at de stater, der ikke havde maskepåbud, testede mere. De har i hvert fald en markant lavere CFR (1,12% vs. 1,61% i gennemsnit for USA). Generelt er det et ret ringe studie.

Bundgaard et al. (2021) er det danske studie, der ikke fandt nogen effekt af at bruge masker for brugeren (de kan ikke se, om det har en effekt for andre).

Lidt tilfældigt tjekkede jeg også denne sætning. Det var primært for at se, om de havde styr på, hvad et naturligt eksperiment er:

“Specifically, a natural experiment across 200 countries showed 45.7% fewer covid-19 related mortality in countries where mask wearing was mandatory (table 1).⁴⁹”

Studiet, de her henviser til (49), er Leffler et al. (2020), og der er på ingen måde tale om et naturligt eksperiment. Til gengæld finder Leffler et al. (2020) rigtignok en signifikant effekt af masker, men ”masker” inkluderer anbefalet brug af masker. Man kan derfor ikke med sikkerhed vide, om masketvang virker (og nej, det er ikke det samme, for hvis masker fx virker som et signal for sårbare, kan påbud teoretisk set ødelægge signalet og føre til flere dødsfald).

Jeg er i øvrigt langt fra sikker på, at de 45.7% er rigtigt beregnet. Talic et al. (2021) begrunder de 45.7% således:

“No masks: mortality rate 61.9% (95% confidence interval 37.0% to 91.0%); masks: 16.2% (−14.4% to 57.4%): 45.7% fewer mortality*”

Men Leffler et al. (2020) taler altså om vækstrater. De skriver således:

“In countries not recommending masks, the per-capita mortality tended to increase each week by a factor of 1.619, or 61.9%. By contrast, in countries recommending masks, the per-capita mortality tended to increase each week by a factor of (1.6193) (0.7174) = 1.162, or just 16.2%.”

Og som læserne af Punditokraterne.dk formodentligt er klar over, så kan man ikke trække to vækstrater fra hinanden. De skal divideres. Og så får man en effekt på godt det halve, nemlig 28% (som selvfølgelig også er en del).

Hvordan får læger sådan noget publiceret?!

Min konklusion er ret klar. Vi er ikke blevet specielt meget klogere af det store arbejde, som de 15 læger, epidemiologer mv. bag Talic et al. (2021) og mange af ovennævnte studier har lavet. Kvaliteten er simpelthen for ringe.

Det undrer mig i øvrigt, hvordan Talic et al. (2021) er sluppet uden om Chernozhukov et al. (2021) og Spiegel and Tookes (2021), som rent faktisk anvender solide metoder til at finde effekten af maskepåbud (de finder henholdsvis en stor (34% og signifikant) effekt af maskepåbud og en mindre (12% og insignifikant) effekt på antallet af døde). Måske er det fordi, Talic et al. (2021) har søgt på portaler målrettet læger, epidemiologer mv., som åbenlyst har meget, meget svært ved at analysere effekten af politik.

Det var nok det, der fik professor Kasper Planeta Kepp til på Twitter at skrive: ”Eksperter, der har brugt 53%-tallet overfor regeringen, har mistet retten til at rådgive det her land”.

PS: Interessant nok, finder Leffler et al. (2020) ingen som helst effekt af nedlukninger og lukkede grænser.

PPS: Ovenstående er en hurtig gennemgang, og der kan være småfejl. Giv mig meget gerne et praj, hvis du finder noget.

PPPS: CATO Institute har lavet en gennemgang af evidensen for effekten af masker her, og det virker helt ærligt mere kvalificeret end gennemgangen i Talic et al. (2021).

PPPPS: Jeg er ikke alene. Her er et par andre kritiske røster på Twitter:
Tidligere managing editor på Cochrane Work:

Og en af verdens førende eksperter i mundbindsstudier:

Referencer

Bundgaard, Henning, Johan Skov Bundgaard, Daniel Emil Tadeusz Raaschou-Pedersen, Christian von Buchwald, Tobias Todsen, Jakob Boesgaard Norsk, Mia M. Pries-Heje, et al. 2021. “Effectiveness of Adding a Mask Recommendation to Other Public Health Measures to Prevent SARS-CoV-2 Infection in Danish Mask Wearers: A Randomized Controlled Trial.” Annals of Internal Medicine 174 (3):335–43. https://doi.org/10.7326/M20-6817.

Chernozhukov, Victor, Hiroyuki Kasahara, and Paul Schrimpf. 2021. “Causal Impact of Masks, Policies, Behavior on Early Covid-19 Pandemic in the U.S.” Journal of Econometrics, Pandemic Econometrics, 220 (1):23–62. https://doi.org/10.1016/j.jeconom.2020.09.003.

Doung-ngern, Pawinee, Rapeepong Suphanchaimat, Apinya Panjangampatthana, Chawisar Janekrongtham, Duangrat Ruampoom, Nawaporn Daochaeng, Napatchakorn Eungkanit, et al. 2020. “Case-Control Study of Use of Personal Protective Measures and Risk for SARS-CoV 2 Infection, Thailand.” Emerging Infectious Diseases 26 (11):2607–16. https://doi.org/10.3201/eid2611.203003.

Krishnamachari, Bhuma, Alexander Morris, Diane Zastrow, Andrew Dsida, Brian Harper, and Anthony J. Santella. 2021. “The Role of Mask Mandates, Stay at Home Orders and School Closure in Curbing the COVID-19 Pandemic Prior to Vaccination.” American Journal of Infection Control 49 (8):1036–42. https://doi.org/10.1016/j.ajic.2021.02.002.

Leffler, Christopher T., Edsel Ing, Joseph D. Lykins, Matthew C. Hogan, Craig A. McKeown, and Andrzej Grzybowski. 2020. “Association of Country-Wide Coronavirus Mortality with Demographics, Testing, Lockdowns, and Public Wearing of Masks.” The American Journal of Tropical Medicine and Hygiene 103 (6):2400–2411. https://doi.org/10.4269/ajtmh.20-1015.

Lio, Chon Fu, Hou Hon Cheong, Chin Ion Lei, Iek Long Lo, Lan Yao, Chong Lam, and Iek Hou Leong. 2021. “Effectiveness of Personal Protective Health Behaviour against COVID-19.” BMC Public Health 21 (1):827. https://doi.org/10.1186/s12889-021-10680-5.

Spiegel, Matthew, and Heather Tookes. 2021. “Business Restrictions and COVID-19 Fatalities.” Edited by Itay Goldstein. The Review of Financial Studies, June, hhab069. https://doi.org/10.1093/rfs/hhab069.

Talic, Stella, Shivangi Shah, Holly Wild, Danijela Gasevic, Ashika Maharaj, Zanfina Ademi, Xue Li, et al. 2021. “Effectiveness of Public Health Measures in Reducing the Incidence of Covid-19, SARS-CoV-2 Transmission, and Covid-19 Mortality: Systematic Review and Meta-Analysis,” 15.

Wang, Yu, Huaiyu Tian, Li Zhang, Man Zhang, Dandan Guo, Wenting Wu, Xingxing Zhang, et al. 2020. “Reduction of Secondary Transmission of SARS-CoV-2 in Households by Face Mask Use, Disinfection and Social Distancing: A Cohort Study in Beijing, China.” BMJ Global Health 5 (5):e002794. https://doi.org/10.1136/bmjgh-2020-002794.

Xu, Hong, Yong Gan, Daikun Zheng, Bo Wu, Xian Zhu, Chang Xu, Chenglu Liu, et al. 2020. “Relationship Between COVID-19 Infection and Risk Perception, Knowledge, Attitude, and Four Nonpharmaceutical Interventions During the Late Period of the COVID-19 Epidemic in China: Online Cross-Sectional Survey of 8158 Adults.” Journal of Medical Internet Research 22 (11):e21372. https://doi.org/10.2196/21372.

Regeringen vil lægge en ny afgift på nikotinposer, for at begrænse unges brug af nikotinposerne. Der er imidlertid meget lidt, der tyder på, at det er en god idé, selv hvis man alene går op i befolkningens sundhed.

Ganske vist vil en afgift føre til et fald i brugen af nikotinposer. Men en del af det fald vil skyldes, at flere ryger cigaretter i stedet. Og nettoeffekten på “folkesundheden” kan meget vel (jeg hælder til at skrive “med ovevejende sandsynlighed”) være negativ.

Et nyt studie viser nemlig, at afgifter på e-cigaretter har netop disse effekter. Brugen af e-cigaretter falder, men da folk skifter til de mange gange farligere cigaretter, er den samlede sundhedseffekt negativ.

We find that ENDS [electronic nicotine delivery system] taxes reduce youth e-cigarette consumption, with estimated e-cigarette tax elasticities of -0.06 to -0.21. However, we estimate sizable positive cigarette cross-tax elasticities, suggesting economic substitution between cigarettes and e-cigarettes for youth. These substitution effects are particularly large for frequent cigarette smoking. We conclude that the unintended effects of ENDS taxation may more than fully offset any public health gains.

Hele studiet kan findes her.