Det spørgsmål stiller Rob Arnott and Casey B. Mulligan i WSJ (bag betalingsmur) på baggrund af deres studie, “The Young were not Spared: What Death Certificates Reveal about Non-Covid Excess Deaths”, Mulligan & Arnott (2022).
For Americans under 45, there were more excess deaths without the virus in 2020-21 than with it
Det er konklusionen i min kommentar i Børsen tirsdag.
I en fri markedsøkonomi er vores handel med milliardæren ikke et nulsumsspil, hvor den ene kun kan vinde, hvis den anden taber. Handlen er et positivsamspil, hvor begge parter vinder.
Men i en ikke-fri økonomi, hvor staten regulerer ned i mindste detalje, er det ikke nødvendigvis sådan. Her kan du blive rig på, at staten giver dig monopol eller lignende. I en ikkefri økonomi kan milliardærer derfor være et symptom på, at staten har tildelt nogle særinteresser særlige privilegier i form af f.eks. favorable skatteforhold, statslige subsidier eller beskyttende regulering.
Venstrefløjens skepsis overfor milliardærer ender ofte i krav om mere regulering. Alt fra Facebook til elløbehjul skal reguleres i håb om at stække pengekræfterne og gøre økonomien mere fair. Men denne slags løsninger er farlige. For selvom man kan forestille sig, at mere magtfulde politikere kan indføre bedre regulering, skaber det også flere muligheder for særinteresser, for at påvirke politikere og tilrane sig de privilegier, som venstrefløjen vil bekæmpe.
I sidste ende er problemet, at politikerne sidder på noget af stor værdi: Magten til at regulere. Jo mere magt vi giver politikerne, jo mere tilskyndelse har særinteresser til at forsøge at påvirke politikerne. Og jo større magt vil særinteresserne få, hvis de har succes med deres lobbyarbejde. Venstrefløjens løsning forværrer altså nemt problemet.
Læs hele kommentaren her.
Otto skrev i går et interessant indlæg om AI. En god måde at demonstrere, hvad AI kan (og ikke kan), er at bede den om at skrive et indlæg, som man selv går og pønser på at skrive.
Jeg bad derfor ChatGPT om følgende
Skriv et blogindlæg til en økonomisk blog om hvordan penge opstår spontant. Lav det lidt humoristisk, og brug et tænkt eksempel, hvor et hverdagsgode bliver til penge.
ChatGPT’s bud kommer nedenfor. Som I kan se, lever svaret til fulde op til Ottos pointe om, at ChatGPT ikke “forstår spillet”. Otto hentydede til skak, men det gør sig også gældende i forhold til at forklare, hvordan penge opstår spontant.
Læs restenI COVID-19-debatten hævdes det af og til, at Sverige under COVID-19-pandemien lukkede lige så hårdt ned som Danmark. De fleste af Punditokraternes læsere vil nok undres over dette, men ser man på Stringency Index, så er det ikke desto mindre det, det viser.
Det er dog ikke retvisende, for Stringency Index er desværre designet, så Sverige – der bl.a .i høj grad anvender anbefalinger – kommer til at se værre ud, end det reelt vatr.
I dagens indlæg skal vi derfor se på, hvad der sker, hvis vi forbedrer indekset, så det i højere grad viser det, de fleste nok tror, når de hører ordene “stringency indeks”.
Jeg har tidligere beskrevet, hvordan influenzaen i foråret 2020 forsvandt samtidig i Danmark, Norge og Sverige på trods af at Sverige ikke lukkede ned. Og hvordan SSI derfor tog fejl, da de koblede det sammen med nedlukningen.
Det bedste (og så vidt jeg husker eneste) bortforklaring af dén observation, jeg har hørt, er, at influenza ikke er lige så smitsom som COVID-19. Og derfor kand et jo godt være, at de frivillige adfærdsændringer fik influenzaen til at forsvinde, men at der skule en nedlukning til, for at få COVID-19 til at forsvinde.
Og det er jo logisk set et ok argument. Fx finder dette review i en gennemgang af 47 sæsoninfluenza, at det gennemsnitlige kontaktal (Rt) for influenza var 1,28 og dermed langt fra COVID-19’s kontakttal på ca. 2,0 (+/-).
Derfor er RS-virus, som har et kontakttal på ca. 3,0 og altså er mere smitsom end COVID-19, potentielt et bedre sammenligningsgrundlag for effekten af nedlukningerne. Figurerne nedenfor opgør derfor udbredelsen af RS-virus i Danmark og Sverige opgjort som andel positive prøver og incidens pr. 100.000 indbyggere. De to lande tilsyneladende bruger vidt forskellige teststrategier for RS-virus, hvorfor hvert land har sin egen akse for at gøre udviklingen mere synlig.
De to figurer viser det samme billede som udbredelsen af influenza. Både influenza og RS-virus forsvandt samtidig i Danmark (med nedlukning) og Sverige (uden nedlukning).
Det står således endnu engang klart, at effekten af nedlukningen var yderst marginal. Præcis som vi også dokumenterer i vores meta-studie.
Men hvorfor døde der så så mange flere i Sverige end i Danmark?
Det er der mange forklaringer på. Men de er summeret i nedenstående figur, som viser, at de daglige dødstal i Sverige var 3,3 til 4.8 gangen højere end i Danmark før nedlukningen potentielt kunne have en effekt.
Selv hvis Sverige havde samme kontakttal som Danmark efter den 11. april, hvor den mulige effekt af nedluknininge på antallet af døde ville træde til, ville Sverige have haft mere end tre gange så mange dødsfald som Danmark under den første bølge, alene fordi de fra start var hårdere ramt af pandemien – bl.a. pga. af mange importede cases fra alperne pga. vinterferien i uge 9. Hertil kommer, at Sverige har flere ældre, flere indvandrere, mindre tillid/socialkapital end Danmark og samme urbanisering som Danmark. Og så var kommunikationen fra myndighederne meget mere afslappet end i Danmark.
Og for en sikkerheds skyld. Ovenstående er ikke et bevis i sig selv. Og det er ikke forskning. Det er en anekdote, der skal illustrere det, den empiriske forskning viser.
Her er et kort uddrag af Christophers nytårstale hos Indblik.dk:
Absolut magt korrumperer absolut.
Akkurat som gode gamle liberale tænkere gang på gang har påpeget, men som mange glemte under indtryk af magtens imponerende udfoldelse.
Da jorden begyndte at brænde under statsministeren, forsvandt ”Magtfuldkomne Mette”.
Eller rettere: Hun undergik en metamorfose.
Hun blev til ”Milde Mette”. Midter-Mette.
Under den valgkamp, som hun var lige ved at tabe, rakte hun venligt hånden ud til oppositionen.
Hun lovede lettelser af skatten på arbejde.
Hun lovede gensidig hensyntagen
Ganske vist lød der stadig et ekko hist og her af fortidens frygt: krig i Europa, økonomisk krise og hvem skal redde os (andre end staten)?
Men i dag, hvor adskillige borgerlige sidder og tuder over deres egen impotens, er det slående, at de overser deres egen sejr:
Vælgerne ville ikke have en magtfuldkommen statsminister.
Og Mette Frederiksen formåede alene at skrabe sig igennem til et ultra-tyndt rødt flertal, fordi hun kraftigt ændrede signaler.
Der er mere i den glimrende analyse her.
Det er konklusionen i et nyt working paper, Melo (2023), som også viser, at non-profit plejehjem lukkede hårdere ned end for-profit plejehjem, og havde derfor færre COVID-19-dødsfald, men altså så mange ekstra øvrige dødsfald (pga. fx forværret demens), at der samlet set døde flere på non-profit plejehjem.
Her er et forsimplet overblik over resultaterne:
Og her er abstract (min fremhævning):
This paper explores the differences in incentives and thus behavior between for-profit and not-forprofit firms. I investigate a terrible choice nursing homes faced during the pandemic: isolate residents to prevent deaths from COVID-19 but doing so may increase total deaths by aggravating mental illnesses such as dementia. I explore how ownership structure led to differences in isolation measures taken and consequently health outcomes. I model decisions regarding isolation measures as a trade-off between profits and satisfying the demands of staff, with not-for-profit managers more constrained in how they consume profits. Using cell phone location data, I find that not-for-profit facilities implemented more restrictive isolation measures during the pandemic and thus had fewer COVID-19 cases and deaths. However, not-for-profit ownership is predictive of substantially more non-COVID deaths, such that they had more total deaths than for-profit facilities.
Vito Melos bud på forskellen er forskelle i hvor stor vægt lederne af plejehjemmene tillægger interessegrupperne. Det bliver ikke udpenslet, men man kan fx forestille sig, at non-profit organisationer tager relativt mere hensyn til medarbejderne end beboerne (/kunderne).
Her er fra konklusionen:
Managerial decisions in for-profit firms will differ from managerial decisions at not-for-profit firms when preferences of interest groups within firms diverge substantially from the profit-maximizing managerial decision. In these situations, managers at not-for-profit organizations are likely to deviate more from the profit-maximizing allocation of resources than managers at for-profit firms, all else being equal. The framework in this paper can be applied to understand how ownership structures affect managerial decisions in other industries.
Links til alle tråde findes under “Archive”. Under “Articles” findes artikler skrevet af journalisterne bag.
Har der været noget i danske medier a’la “How Twitter Rigged the Covid Debate“?
Det er resultatet fra et nyt studie fra Verdensbanken. De 7,2% er nutidsværdien af læringstabet, som slår igennem på fremtidig indtjening.
I Polen var skolerne lukket i 26 uger. I Danmark var skolerne i gennemsnit lukket i 35% af et skoleår (20% for de små klasser og 56% for de klassetrin, der var værst ramt). Så direkte overført til danske forhold svarer omkostningerne til omkring 5% af BNP eller ca. 110 mia. kr. ‘
Lad os sætte det lidt i perspektiv. Jeg er opvokset i det daværende Brovst Kommune. Der boede ca. 8.500 personer. Livstidsindkomsten for en dansekr er i størrelsesordenen 15 mio. kr. +/- efter skat. Omkostningerne til skolelukninger er altså i størrelsesorden sammenligneligt med hvad de 8.500 beboerne i Brovst Kommune kunne tjene til dem selv igennem hele livet.
Her er deres abstract (min fremhævning):
The effect of school closures in the spring of 2020 on the math, science, and reading skills of secondary school students in Poland is estimated. The COVID-19-induced school closures lasted 26 weeks in Poland, one of Europe’s longest periods of shutdown. Comparison of the learning outcomes with pre- and post-COVID-19 samples shows that the learning loss was equal to more than one year of study. Assuming a 45-year working life of the total affected population, the economic loss in future student earnings may amount to 7.2 percent of Poland’s gross domestic product.
Jeg er i øvrigt lettere fortørnet over deres sprogbrug. Skolelukningerne var ikke “COVID-19-induced“. Det var et politisk valg at lukke skolerne. Og det gik endda – i hvert fald i Danmark jf. Brostrøms meget omtalte mail kort før nedlukningen – imod myndighedernes anbefaling.
Jeg bliver mindre og mindre i tvivl ift. svaret på mit spørgsmål her: “Var skolelukningerne en større skandale end minkskandalen?”
Det er meget sjældent, nogen omtaler det som noget positivt at være ”materialistisk”. Langt de fleste synes enige om, at det er negativt at lægge stor vægt på penge og statussymboler fremfor de åndelige værdier. Og næppe uden grund. Lao Tsu, Buddha, Sokrates, Diogenes fra Sinope, Jesus og Gandhi har angiveligt alle fortalt os, at det gode liv ikke udspringer af økonomisk rigdom og materialistisk velstand.
Så hvilke samfund er bedst til at komme ”materialismen til livs? Teague et al. (2020) undersøger sammenhængen mellem økonomisk frihed og moral i form af grådighed og materialistisk tankegang. De finder, at frie og rige samfund er mindre grådige og tænker mindre materialistisk.
Her er abstract (min fremhævning):
While economists have found a positive relationship between norms like generalized trust and economic growth, several scholars outside of economics have argued that there is a tradeoff between economic growth and morality. In particular, they argue that as markets develop, market values, e.g. a focus on money and material possessions, also increase. In this article we empirically test this claim using data from the Economic Freedom of the World project, the World Bank, and the World Values Surveys. Our findings suggest that countries with more economic freedom, i.e. those countries that embrace markets to a greater extent, are less materialistic. We also find that countries with a higher GDP per capita are correlated with less materialism.
Studiet peger på to sandsynlige forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan. Den ene forklaring er at markedet gør os rigere, og når man er rigere, kan man fokusere på alternative, ikke-materielle ting. Dette forklares med loven om aftagende marginalnytte – hvis ens materielle ønsker er opfyldt er man mere tilbøjelig til at skifte fokus fra materielle til ikke-materielle goder.
Den anden forklaring er at økonomisk frihed kan øge tilliden til systemet, og derfor er der ikke behov for at være så fokuseret på materielle ting. Når man er sikker på, at ens ejendele ikke bliver konfiskeret eller stjålet, så er man mindre bekymret for at miste de ting man har tilegnet sig. At være materialistisk er altså en rational reaktion på ens miljø.
Konklusionen er altså, at hvis ønsker sig en mindre materialistisk verden, er de liberale værdier (der som bekendt fører til økonomisk velstand) vejen frem.
Denne video forklarer på glimrende vis nogle af de centrale problemer, videnskaben står med i dag. Men også hvordan der er gode kræfter, der arbejder på at løse nogle af problemerne.
Værd at se.
Og husk så: Svaret på dette indlægs spørgsmål er “oftest bedre end alt andet…”
Da vi i februar 2022 udgav vores lockdown-studie, fik det en ordentlig tur i mediemøllen. Studiet blev angrebet vidt og bredt, og der var mange absurde argumenter imod kvaliteten af vores arbejde (fx var et ofte anvendt argument, at det ikke var ”endorsed” af Johns Hopkins, uden at nogen spekulerede over, hvorfor Johns Hopkins skulle gøre en helt unik undtagelse ved at ”godkende” lige netop vores studie, når universitetet ikke gør det ved de mange andre studier derfra).
En af de mere akademiske indvendinger mod vores lockdown-studie var, at vores resultater ikke er baseret på randomiserede kontrolforsøg (RCT’er). Den åbenlyse forklaring er, at der aldrig blev gennemført RCT’er af nedlukning, hvorfor forskere desværre er begrænset til observationsstudier.
Det er ikke unikt for nedlukningerne. Det er faktisk normalen, at vi kun har én kilde til at øge vores viden på et område, og det er historien, med alle dens kovariater og manglende/dårlige data. Hvis vi afviser den kilde, ville vi også afvise langt hovedparten af det, vi ved i dag. RCT er altså langt fra eneste form for forskning, der kan forbedre politik (og som Caplan har udtrykt det: “Hvad er det empiriske bevis på, at RCT’er faktisk forbedrer politik?”).
Men. Der er faktisk en del studier, der kommer tæt på noget, der ligner RCT. Vi har – bl.a. ved at foretage en søgning på Scopus efter “natural experiment” og “regression discontinuity” – fundet en række “RCT-lignende” studier, som bruger naturlige eksperimenter til at undersøge effekterne af lockdowns, maskepåbud, skolelukninger og udgangsforbud.
Studierne er beskrevet i tabellen nedenfor og helt overordnet finder de konklusioner meget lig resultaterne i vores meta-studie.
Læs restenInspireret af professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, forsøgte jeg at give ChatGPT et par multiple choice-spørgsmål i økonomi. Jeg valgte et spørgsmål i kategorien “Elasticity of Demand and Supply” og svaret er ret iomponerende. Ikke blot svarer den rigtigt. Den kommer også med en ganske fin forklaring på svaret.
Her er mit spørgsmål:
A student club wants to raise just enough income to cover its costs. Its income comes partly from membership fees and partly from selling tickets for its nightly discos. Attendance at the discos currently leads to overcrowding of the club’s room. The demand for membership is price inelastic and the demand for discos is price elastic. To reduce the crowding without changing its total income, what should the club do?
a) Raise both the disco ticket price and the membership fee.
b) Lower both the disco ticket price and the membership fee.
c) Raise the disco ticket price but lower the membership fee.
d) Lower the disco ticket price but raise the membership fee.
Og her er ChatGPT’s svar:
c) Raise the disco ticket price but lower the membership fee.
The demand for membership is price inelastic, which means that the quantity demanded of membership does not change much in response to a change in price. Therefore, raising the membership fee will not significantly decrease the demand for membership. On the other hand, the demand for discos is price elastic, which means that the quantity demanded of discos will change significantly in response to a change in price. Therefore, raising the price of disco tickets will decrease the demand for discos and reduce the overcrowding of the club’s room. By raising the price of disco tickets and lowering the membership fee, the club can increase its income from the disco tickets to compensate for the decrease in income from the membership fees, while also reducing the overcrowding in the club’s room.
I mine øjne er ChatGPT’s svar ikke blot rigtigt men også fuldt dækkende. Så svaret ville give fuld point. Og hvis kvaliteten er bare nogenlunde lige så god på andre områder, vil ChatGPT uden problemer bestå denne eksamen, som meget ligner, hvad jeg blev udsat for på økonomistudiet.
For sjov spurgte jeg også ind til effekten af at aflyse St. Bededag.
How will labor supply be affected if the government permanently cancels a national holiday?
Her er ChatGPTs svar:
The impact of cancelling a national holiday on the labor supply will depend on the specific circumstances, including the holiday in question, the expectations and practices around it, and the reactions of employees.
If the holiday is one that is widely observed and employees are typically given the day off with pay, cancelling the holiday could increase the labor supply by making it more attractive for employees to work on that day. This could happen if the holiday is cancelled and replaced with a regular work day, or if the holiday is cancelled but employees are still given the day off but without pay. In either case, employees who would have been off work on the holiday would now be available to work, which could increase the overall labor supply.
On the other hand, cancelling a national holiday could potentially decrease the labor supply if it leads to employee discontent or a perception that the employer or the government is not supportive of work-life balance. If employees feel that their time off or their ability to celebrate certain holidays is being unfairly taken away, they may be less motivated to work or may even look for other employment opportunities. In this case, cancelling the holiday could lead to a decrease in the overall labor supply.
Overall, the impact of cancelling a national holiday on the labor supply will depend on the specific circumstances and the reactions of employees.
I overskriften skriver jeg, at ChatGPT ikke består spørgsmålet. Det er selvfølgelig en vurderingssag. Den har fat i nogle rigtige ting, men misser i mine øjne nogle helt centrale pointer (fx at folk selv bestemmer, hvor meget de vil holde fri) og fokuserer på noget helt forkert i hvert fald ift. økonomi (“leads to employee discontent or a perception that the employer or the government is not supportive of work-life balance“). Måske kan den bestå i nogle tilfælde, men noget godt svar er det ikke i mine øjne.
Jeg prøvede også at hjælpe ChatGPT ved at bede den om at besvare at fokusere på økonomisk teori. Men det gav heller ikke noget rigtig godt svar, jf. nedenstående.
In economic theory, the labor supply curve represents the relationship between the wage rate and the quantity of labor that workers are willing and able to supply. Factors that can affect the labor supply curve include changes in the wage rate, changes in the availability of non-labor income, changes in the cost of working, and changes in the overall level of economic activity.
If the government permanently cancels a national holiday, it could potentially affect the labor supply curve in a number of ways. For example:
* If cancelling the holiday leads to an increase in the wage rate or in the availability of non-labor income, it could shift the labor supply curve to the right, indicating an increase in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If ancelling the holiday leads to a decrease in the wage rate or in the availability of non-labor income, it could shift the labor supply curve to the left, indicating a decrease in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If cancelling the holiday leads to an increase in the cost of working (e.g. if it leads to increased transportation costs or other expenses), it could shift the labor supply curve to the left, indicating a decrease in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If cancelling the holiday leads to an increase in the overall level of economic activity (e.g. if it leads to increased demand for goods and services), it could shift the labor supply curve to the right, indicating an increase in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.Overall, the impact of cancelling a national holiday on the labor supply curve will depend on the specific circumstances and the net effect of the various factors that can affect the labor supply curve.
Det rigtige svar rent økonomisk er, at effekten på arbejdsudbuddet må forventes at være relativt beskedent på lang sigt, med mindre ferieloven eller andre regler tvinger folk til at arbejde mere, end de ønsker. Og det tvivler jeg helt ærligt på.
Det kan du høre om i gårsdagens afsnit af “Økonomiske principper”.
De samfund, vi har i dag, afhænger af og til (måske endda oftest) af ting, der er sket for længe siden.
Kortet nedenfor er fra en Twitter-tråd om emnet og viser Alabama på forskellige tidspunkter i historien. Kortet øverst til venstre viser basalt set kystlinien i Alabama i kridttiden – altså for 145 til 66 millioner år siden. Kortet nederst til højre viser resultaterne af valget i 2020. Der er en meget en meget tydelig korrelation mellem de to kort.
De fire øvrige kort forklarer basalt set, hvorfor vi ser denne korrelation. Kystlinjen i under kridttiden har betydning for hvor næringsrig jorden er i dag. Og det havde betydning for, hvor de store slavefarme lå i 1800-tallet, hvilket igen har betydning for, hvor der er størst koncentration af slaveefterkommere i dag, som i højere grad stemmer demokratisk. Voilá! Så blev vi så meget klogere.
Hvis du er interesseret i dette emne, så kan jeg anbefale episode 67 i Regelstaten, hvor jeg taler med Jeanet Sinding Bentzen om, hvordan historiske naturkatastrofer har påvirket vores samfund i dag.
I november 2020 og juni 2021 gennemførte SSI to såkaldte case-kontrolundersøgelser for at undersøge, om man kan måle en forøget risiko for smitte med SARS-CoV-2 ved at deltage i en forskellige aktiviteter i samfundet som fx restaurantbesøg.
I bund og grund går undersøgelserne ud på at spørge indtil de to gruppers aktiviteter. En gruppe, som er testet positiv for COVID-19, og en gruppe der ikke er testet positiv. Hvis dem, der er blevet smittet, har været mere på restaurant, er det et tegn på, at smitten spredes på restauranterne.
Forleden tweetede SSI så om undersøgelserne, fordi de nu er blevet peer-reviewed. Og det er jo en glimrende anledning til at se på resultaterne.
Tesen bag undersøgelsen er, at dem, der er blevet smittet, har haft en mere risikabel adfærd og fx har været mere på restaurant eller mere i fitnesscenter. Men det er ikke det, SSI’s finder. Generelt er der ikke noget i SSI’s undersøgelser, der tyder på, at dem, der har deltaget i aktiviteter, har større risiko for at blive smittet. Snarere tvært imod.
Som nedenstående tabel viser, havde dem, der fx havde været på restaurant eller café, lavere risiko for smitte både i november 2020 og i juni 2021. Kun én gang finder SSI en statistisk signifikant højere risiko for at være blevet smittet, og det er i forbindelse med at have været i fitnesscenter i November 2020. Til sammenligning finder de seks gange, at risikoen faktisk var signifikant mindre ved at deltage i aktiviteter. De fleste gange finder de dog ingen signifikant forskel.
Der var både i november 2020 og juni 2021 visse restriktioner. Alligevel er det slående, at man lukkede aktiviteter ned, som tilsyneladende ikke medførte nogen større risiko for borgerne.
Der er selvfølgelig en vis pointe i, at der trods alt var en del aktiviteter, hvor det middelrette estimat viste højere smitterisiko i november 2020 (markeret med rød skrift i tabellen ovenfor). Glemmer man alt om statistisk signifikans, er der således seks aktiviteter, der viser større risiko, mens kun tre aktiviteter viser mindre risiko. Her skal man bare huske på, at en vigtig årsag til, at de ender med at blive insignifikante er en kombination af, at den forøgede risiko er relativt lille samt at relativt få har den aktivitet. Og derfor vil en evt. effekt af at lukke aktiviteterne også være relativt lille.
Hvordan blev folk så smittet? Begge undersøgelser viser, at folk blev smittet i hjemmet, på arbejde eller sammen med venner og bekendte. Altså i de relationer, der ikke på noget tidspunkt blev lukket ned. Præcis som bl.a. data fra Robert Koch Institut også viser (se p. 69 her).
Jeg har ofte peget på frivillig adfærd som en væsentlig forklaring på, hvorfor nedlukningerne ikke virker. Men en anden vigtig forklaring er altså, at regeringen ganske enkelt ikke lukkede de kontakter ned, hvor smitten skete.
Kilder:
I går skrev Dr. Jay Bhattacharya – medforfatter af Great Barrington Declaration – på Twitter, at han havde besøgt Twitters hovedkontor for at blive informeret om at Twitter i hemmelighed havde puttet ham på en “trend black-list” (så hans tweets ikke kunne “trende” / “gå viralt”).
Det er vildt. Meget vildt. Og jeg formoder, at der kommer en del mere om dette den næste tid. Indtil videre kan jeg anbefale denne gode artikel hos AIER om emnet, som bl.a. viser, at meget af dette skete efter politisk pres:
Yesterday (Dec 8 2022), using the information provided by Twitter under direction from new Chief Executive Elon Musk, journalist Bari Weiss, released a Twitter thread confirming these suspicions. Twitter secretly suppressed accounts, operated a “search blacklist,” and blocked certain content from trending, Weiss’ thread confirms. In response, Musk tweeted that Twitter plans to release software that will provide users with more clarity regarding shadowbanning.
Victims of Twitter’s practices include Dr. Jay Bhattacharya, Stanford professor of medicine and co-author of the Great Barrington Declaration (GBD). Weiss’s thread and The Twitter Files confirm what we’ve long suspected. Seeking to prop up Anthony Fauci and the lockdown policies he promoted in response to the COVID-19 pandemic, Twitter (and other Big Tech companies) intentionally blacklisted, censored, suppressed, and targeted the GBD and its signers.
Jeg synes i øvrigt, at AEIR afslytter med en særdeles god pointe:
Private companies are free to censor user speech on their platforms, but when top government officials pressure them to take these actions, that crosses a different line.
Det er titlen på et nyt studie publiceret i International Journal of Educational Research af Hallin et al. (2022). Her er highligts:
Highlights
• No COVID-19 related learning loss in reading in Swedish primary school students.•
• The proportion of students with weak reading skills did not increase during the pandemic.
• Students from disadvantaged socio-economic backgrounds were not especially affected.
Det står – desværre – i skærende kontrast til erfaringerne fra Danmark. Her er fx, hvad to forskere fra VIVE skriver
Undersøgelser viser, at hjemmeundervisningen har været særligt svær for de elever, som i forvejen havde faglige vanskeligheder, og de kan være kommet endnu længere bagud i forhold til deres klassekammerater.
Trist for de danske børn. Så store omkostninger skade for så små gevinster…
Jeg bliver ofte fascineret af tvilllingestudier, og hvordan forskere anvender dem til at estimere, hvor stor betydning gener har for vores valg.
Se fx denne beskrivelse (selve artiklen handler om, hvad tvillingestudier kan sige om motion):
A few years ago, Swedish researchers published a study of dog ownership in 35,000 twin pairs. By comparing identical and fraternal twins, they were able to estimate how much of the decision to have a dog is environmental—you grew up in a house with a dog, say—compared to genetic. Overall, genes seemed to explain about half the variance in dog ownership, with increasing importance as you get older. If you have a dog when you’re 50, that has almost nothing to do with whether you had one as a kid.
Jeg møder af og til mennesker, der mener, at kønsroller er et rent socialt fænomen – altså 100% miljø og 0% arv. Jeg tager sjældent diskussionen op, for det er ikke et område, jeg er super meget inde i. Men det forekommer mig mærkværdigt, at noget så afgørende for menneskers forplantning og overlevelse skulle være 100% miljø, når noget så relativt inferiørt som hundeejerskab er op imod 100% arv.
I sin bog, Selfish Reasons to Have More Kids, refererer Bryan Caplan til et væld af tvillingestudier (og koreastudier, hvor man følger adoptivbørn fra Korea). Overordnet set er Caplans konklusion, at miljøet – altså forældrenes opdragelse osv. – betyder meget lidt for børnenes fremtid. Det er forældrenes gener, der er afgørende. Og derfor er hans råd, at man investerer færre ressourcer i hvert barn (og i stedet får flere børn).
I dag er det præcis to år siden. Den 7. december 2020 lukkede regeringen endnu engang skolerne. Denne gang i månedsvis selvom man på baggrund af forskningen vidste (eller burde have vidst), at skolelukninger IKKE var en effektiv metode til at bekæmpe pandemien. Christian Kanstrup Holm redegjorde allerede i december 2020 glimrende for forskningen på TV, jf. nedenstående klip.
Alligevel valgte man som bekendt at lukke skolerne. De ældste klasser var først tilbage i skole igen i starten af maj, på trods af at man relativt tidligt havde reviews fra UNICEF og ECDC, der konkluderede, at skolelukninger ikke var effektive til at dæmpe smitten.
UNICEF’s review (som jeg tidligere har omtalt her) udkom 10. december 2020. ECDC’s review udkom 23. december 2020 og konkluderede bl.a. at:
There is a general consensus that the decision to close schools to control the COVID-19 pandemic should be used as a last resort. The negative physical, mental health and educational impact of proactive school closures on children, as well as the economic impact on society more broadly, would likely outweigh the benefits.
Senere lukkede man i løbet af foråret 2021 igen og igen skoler i håb om at bekæmpe lokale udbrud, selvom 1) UNICEF og ECDC advarede imod dette, og 2) data tydeligt viste, at skolelukningerne ikke var effektive, og at man i bund og grund ikke anede, hvad man lavede.
Her er fx skolelukningen i Kolding i marts 2021. Man lukkede skolen EFTER smitten var faldet. Figuren er fra et af mine tidligere indlæg, hvor der er flere eksempler – og endnu flere i denne Twitter-tråd.
Og så skal vi ikke glemme, at de første skolelukninger skete på trods af, at Søren Brostrøm advarede mod dem.
I løbet af første og anden nedlukning mistede de ældste årgange samlet over 600 undervisningstimer i skolen, jf. nedenstående figur.
Og omkostningerne har været enorme. Trivslen blandt børnene er fx mærkbart forringet i perioden. Det skyldes selvfølgelig ikke kun lukningen af skolerne (der var jo også en pandemi, som helt sikkert har påvirket børnene), men skolelukningerne har næppe hjulpet.
Og skolelukningerne blev ved, på trods af den relativt solide evidens for, at det ikke var effektivt. 10. juni 2021 skrev UNICEF og WHO i set fælles brev, at:
COVID-19 does not pose a high risk to children, and that schools are not drivers of transmission within the surrounding community
The evidence shows increases in anxiety, depression, and self-harm among school-aged children since the start of the pandemic. Children who are not in the classroom also experience increased loneliness, difficulty concentrating, and high levels of learning anxiety. These problems will only grow worse the longer schools remain closed.
Alligevel trumfede den danske regering med at lukke skolerne i slutningen af december 2022. Heldigvis kun for en kort bemærkning, men børnene nåede lige at blive jaget en skræk i livet.
Når man gennemgår historikken og evidensen, kan man ikke andet end at fastslå, at skolelukningerne var en enorm politisk skandale. Tænk lige over det. Hvis du fik pistolen for panden og skulle vælge. Hvad ville du så vælge? 1) Lukke endnu et erhver i mink-kategorien, eller 2) sende knap 700.000 skolebørn hjem i månedsvis igen?
Weekendavisen bringer i dag et debatindlæg af den norske journalist Jon Hustad, hvor han beskriver et nyt studie med det mundrette navn “Life expectancy changes since COVID-19” Schöley et al. (2022).
Der er mange interessante indspark, og nedenfor får I et par smagsprøver.
Resultatet
Summa summarum når Schöley et al. (2022) frem til omtrent samme konklusion som Kepp et al. (2022), som jeg har omtalt her.
Vi kan se på de konkrete tal: Hvem klarede sig dårligst, hvem fik størst tilbagegang i levealder mellem 2019 og 2021? Alle 29 lande fik en tilbagegang i levealder med undtagelse af Sverige, Danmark og Finland, hvor levealderen stod helt stille, samt Norge, hvor den blev forlænget med to måneder.
Om “dry tinder”
Jeg har tidligere skrevet, at der var noget om snakken ift. “frail elders” / “dry tinder”. Det er forskerne bag studiet åbenbart uenige i, så det er åbenbart stadig oppe til debat.
En ofte fremført påstand i diskussioner om, hvorfor Sverige havde så høj dødelighed i 2020, er, at Sverige havde en lavere dødelighed end nabolandene i 2019 – Sverige havde mere såkaldt dry tinder, tørt krudt, der kunne blusse op, når en ny virus dukkede op. Forfatterne af undersøgelsen i Nature Human Behaviour har ikke meget tilovers for denne påstand og henviser til undersøgelsen »High excess deaths in Sweden during the first wave of covid-19: Policy deficiences or ’dry tinder’?« fra marts 2022, offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health.
Som jeg opfatter det, er ovenstående i øvrigt i modstrid med resultaterne fra Kepp et al. (2022), som finder, at forskellen i overdødelighed mellem landende ændres markant, hvis man udelader 2019.
Om læringstab i grundskolen
Nedenstående er nok ikke helt uventet. Jeg vil ikke afvise, at skolelukningerne i fremtiden vil stå tilbage som dén største skamplet på COVID-19-politikken.
En ny undersøgelse fra International Journal of Educational Research har en simpel titel: »No learning loss in Sweden during the pandemic: Evidence from primary school reading assessments.« Denne undersøgelse viser også, at børn fra hjem med problemer ikke fik noget læringstab.
Om Sveriges nedlukning
Jeg ser igen og igen folk påstå, at nedlukningen i Sverige i den sidste del af pandemien var lige så stram som den danske. Det er i mine øjne forkert. Hør evt. mit podcast fra februar 2021, hvor jeg taler med en dansker i Sverige og en svensker i Danmark.
Ikke desto mindre ser den norske coronakommission anderledes på det.
»Undersøgelsen viser endnu en gang, at de skandinaviske lande ofte får overraskende ens resultater, også når de tilsyneladende træffer forskellige valg. Men det er samtidig muligt, at den svenske coronastrategi på længere sigt ikke var så meget anderledes end de initiativer, der blev gennemført i Norge og Danmark. Den svenske coronakommission har skrevet om dette emne og påpeget, at Sverige i løbet af et års tid indførte nogenlunde de samme restriktioner som i Norge og Danmark, men at der ikke blev talt så højt om det. Det bør man holde sig for øje, når man diskuterer resultaterne både inden for sygdom og andre forhold,« siger Pål Sletten [fra den norske coronakommission] til Weekendavisen om artiklen i Nature Human Behaviour.