I starten af COVID-19 pandemien talte bl.a. Christian Bjørnskov for, at forskellen i overdødeligheden mellem forskellige lande var mere kompliceret end graden af lockdown.

I et arbejdspapir beskrev Bjørnskov – sammen med Daniel Klein og Joakim Book, se Klein et al. (2020) – hvordan bl.a. forskelle i dødeligheden i tidligere influenzasæsoner så ud til at have betydning. Kort fortalt: Hvis et land havde passet rigtig godt på sine sårbare ældre i tidligere influenzasæsoner, havde de flere sårbare ældre, da COVID-19 ramte landet, og ville derfor se en større COVID-19 overdødelighed.

Jeg har mødt en hel del modstand mod tesen (fx her), som Klein et al. (2020) aldrig dokumenterede formelt. Men det har andre forskere sidenhen gjort.

Her er fx lidt af abstract fra Zahran et al. (2022)

We also show a strong negative association between age-specific COVID-19 death rates and pre-existing all-cause age-specific mortality rates for a subset of European countries. Overall, results support the notion that variation in pre-existing frailty, resulting from heterogeneous survival environments, partially accounts for striking differences in COVID-19 death during the first wave of the pandemic

Og her fra Juul et al. (2020)

All-cause mortality in 2020 decreased in Norway and increased in Sweden compared with previous years. The observed excess deaths in Sweden during the pandemic may, in part, be explained by mortality displacement due to the low all-cause mortality in the previous year.

I mine øjne var nogle fortalere for nedlukningerne SÅ overbeviste om, at nedlukningerne virkede og drev forskellen mellem Danmark og Sverige, at de ikke formåede at åbne øjnene fuldt for ellers ret åbenlyse alternative forklaringer. I stedet for at forkaste det omgående, burde de have spurgt: “Kan vi på nogen måde undersøge, hvor stor betydning dette har?” Men som meget andet i COVID-19-debatten, nåede man aldrig til den slags spørgsmål, fordi fronterne var trukket skarpt op på forhånd.

Sverige havde mange sårbare ældre. Og kombineret med bl.a. det uheldige tidspunkt for deres vinterferie (som beskrevet her), var de – uanset nedlukninger og indsats/kommunikation fra myndighederne – alt andet lige dømt til at blive ramt hårdere af COVID-19 end fx Danmark.

Det er konklusionen i Blanchet et al. (2021), som fortjener en nærlæsning ved lejlighed.

Her er abstract (min fremhævning – bemærk “than any European country”).

This article combines all available survey, income tax, and national accounts data to produce pretax and posttax income inequality series in twentysix European countries from 1980 to 2017. Our estimates are consistent with macroeconomic growth rates and comparable with US distributional national accounts. Inequality grew in nearly all European countries, but much less than in the US. This rise was concentrated at the top end of the income distribution and was most pronounced in Eastern Europe. Contrary to a widespread view, we demonstrate that Europe’s lower inequality levels cannot be explained by more equalizing tax-and-transfer systems. After accounting for indirect taxes and in-kind transfers, the US redistributes a greater share of national income to low-income groups than any European country. “Predistribution”, not “redistribution”, explains why Europe is less unequal than the United States.

Blanchet et al. (2021) kan hentes her.

UPDATE: Nærlæsning synes at være påkrævet her.

Nedenstående er et indlæg skrevet af Lars Jonung fra Lund Universitet, som er en af mine medforfatter på lockdown-studiet sammen med mig og Steve Hanke fra Johns Hopkins University. I indlægget – der blev bragt i Göteborgs-Posten forleden – svarer Lars på kritik fra en svensk epidemiolog.

********************************

Forleden gik den 74-årige P.J. O’Rourke bort.

Hvilket tab! Han var den skarpeste humorist og satiriker, Amerika havde at byde på.

Han var H.L. Mencken-scholar på Cato Institute, og det var umuligt at forestille sig nogen bedre til at bære arven fra Mencken videre. Begge geniale til at spidde situationer og personer – og begge fra et libertariansk udgangspunkt, som gav deres kritik af politiske magthavere substans og holdbarhed.

Heldigvis efterlader O’Rourke sig et stort forfatterskab. Jeg har de sidste dage spekuleret på, hvad der er min favorit – uden dog at komme på en entydig kandidat. Måske “Parliament of Whores”, som er en opdagelsesrejse gennem det amerikanske politiske system. Men også samlingen “Age and Guile Beat Youth, Innocence, and a Bad Haircut” er fænomenal.

O’Rourke skrev i gonzo-stilen med sig selv i den forundrede iagttagers rolle. Det var den eneste person, han kunne bruge, uden at frygte at blive sagtsøgt, forklarede han. Det gik dog også ganske ofte ud over politiske ledere.

I disse dage kan man finde mange eksempler nettet over med hans mest kendte citater (f.eks. her og her). Og her er et par stykker:

“It is a popular delusion that the government wastes vast amounts of money through inefficiency and sloth. Enormous effort and elaborate planning are required to waste this much money.”

“Worrying is less work than doing something to fix the worry. This is especially true if we’re careful to pick the biggest possible problems to worry about. Everybody wants to save the earth; nobody wants to help mom do the dishes.”

“Giving government money and power is like giving car keys and whiskey to a teenage boy.”

Jeg fik et interessant studie tilsendt her til aften. Det er ikke et emne, jeg har set meget på, men det burde man måske overveje.

Her er abstract:

Findings
The volume of traffic contracted sharply once a COVID-19 national emergency was declared and most states issued stay-at-home orders, but motor vehicle fatality rates, injury accidents, and speeding violations went up, and remained elevated even as traffic began returning toward normal. This pattern does not fit post-World War II recessions where fatality rates declined with the volume of traffic nor does the 2020 pattern match the pattern during World War II when traffic dropped substantially with little change in motor vehicle fatality rates.
Conclusions
The findings are consistent with a theory of social distancing on highways undermining compliance with social norms, a social cost of COVID which, if not corrected, poses potential long-term increases in non-compliance and dangerous driving.

Meyer (2020) kan hentes her.

Fra tirsdag er stort set alle restriktioner på det danske samfund væk. Skaderne de har skabt er gigantiske, som vi tidligere har skrevet om her, mens de i praksis ikke har leveret nogen som helst gevinster (se f.eks. Jonas kronik i Berlingske). Mens vi derfor kan tænke dybt over, hvad i alverden der skete og hvad vi gør med de ansvarlige for århundredets regeringsfejl, kan vi glæde os over at vi er på vej tilbage til normalitet.

Den normalitet omfatter blandt andet den årlige danske public choice workshop, der løber af stablen den 28. februar – udskudt en måned – på Aarhus Universitets campus på Fuglesangs Allé. Jeg glæder mig usigeligt til workshoppen, der ligesom andre år ser ud til at blive virkeligt interessant. Hele workshoppen er åben for alle interesserede fra starten klokken 11 til slut omkring klokken 18, og man behøver naturligvis ikke deltage i alt. Hvis der skulle sidde læsere, der er særligt interesserede i en enkelt session, er man velkommen til at kigge forbi og deltage i den.

Hele workshoppens program – med risikoen for en enkelt ændring – er her og byder som sædvanligt på en lang række forskellige emner indenfor public choice og politisk økonomi.

11.00: Welcome

11.05: Institutional and Constitutional Economics (Chair: Christian Bjørnskov)

Jerg Gutmann (Hamburg), Katarzyna Metelska-Szaniawska (Warsaw), and Stefan Voigt (Hamburg): The Comparative Constitutional Compliance Database

Niclas Berggren (IFN) and Christian Bjørnskov (Aarhus): Does Legal Freedom Satisfy?

Christian Bjørnskov (Aarhus), Andreas Bergh (Lund), and Luděk Kouba (Mendel): The Growth Consequences of Socialism.

12.20: Lunch

12.55: Surveys and Meta-Analysis (Chair: Karsten Bo Larsen)

Martin Paldam (Aarhus): Meta-Mining: The Political Economy of Meta-Analysis

Jonas Herby (Cepos), Steve Hanke (Johns Hopkins), and Lars Jonung (Lund): A Systematic Review and Meta-Analysis: What does the First 1½ Years of Empirical Studies tell Us about the Effects of Lockdowns on COVID-19 Fatality Rates?

Kathrine Elisabeth Skjoldborg and Karsten Bo Larsen (Cepos): Does Public Service Motivation increase Public Service Efficiency? A Meta-Analysis.

14.10: Coffee break

14:30: The Political Economy of Elite Interests (Chair: Lasse Aaskoven)

Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen (Cepos): From Liberal to Social Institutional Logics – How a Failed State Organization Saved Itself

Peter Nannestad (Aarhus): Tax Competition or Tax Cartelization? The Political Economy of Decentralized Tax Setting in Denmark, 2007-2020

Lasse Aaskoven (SDU) and Jonathan Stavnskær Doucette (Copenhagen): Elite Control of Religious Institutions: Evidence from Denmark

15:45: Break

15.50: Schools and Democracy (Chair: Therese Nilsson)

Thomas Barnebeck Andersen (SDU): Democracy and Gender Equality

Therese Nilsson (Lund), Diem Hoang (Duisburg-Essen) and Martin Karlsson (Duisburg-Essen): Political Representation and Investments in Education: Sweden in 1930-1949.

Karsten Bo Larsen and Jens Lund Andersen (Cepos): The Importance of Competition and Politics for the Efficiency of Public Schools – a Two-Stage Data Envelopment Analysis.

Andreas Bergh (Lund): Do the Highly Educated Know More about the World?

Det er velkendt, at der ikke nødvendigvis er en 1:1 sammenhæng mellem, at medierne udråber en person til ekspert, og at denne person rent faktisk er ekspert.

For at illustrere, hvor stor denne “skævvridning” kan være, har jeg søgt på en række forskeres navne og ordet “restriktioner” på infomedia og noteret, hvor mange hits søgningen gav.

Resultatet fremgår af nedenstående figur. Det interessante er selvfølgelig, at kun én af de medtagne forskere rent faktisk har en baggrund, som gør vedkommende til specialist i at vurdere effekten af regulering. Og denne person har endda udgivet to studier om effekten af restriktioner (her og her).

Skal man være ekspert i medierne, er det åbenbart noget andet end ekspertise, der kræves.

Forleden talte jeg i Regelstaten med Klaus Desmet fra Southern Methodist University om kønsforskelle og hvad der driver dem.

Klaus er medforfatter på studiet “The Gender Gap in Preferences: Evidence from 45,397 Facebook Interests”, som undersøger og forklarer “The gender-equality paradox”: At der på en lang række områder er større kønsforskelle mellem kvinder og mænd i samfund med mere ligestilling (fx viser et nyt studie, at skak er mere mandsdomineret i samfund med mere ligestilling).

Det kom der en meget, meget interessant samtale ud af, som du kan se nedenfor, eller høre i din foretrukne podcastafspiller (bare søg på Regelstaten).

Vi har her på siden beskrevet, hvordan forskningen viser, at regioner – der havde vinterferie i uge 9 eller uge 10 – blev ramt hårdt af COVID-19, fordi skiturister kunne slæbe smitte med hjem fra udbruddene i Alperne i samme uger.

Forleden stødte jeg på endnu et studie, Shenoy et al. (2022), der giver en hvis indsigt i, hvordan tilfældigheder kan have betydning for, hvor hårdt et område blev ramt af 1. bølge af COVID-19.

Shenoy et al. (2022) undersøger, hvordan regnvejr påvirkede smittespredningen og antallet af COVID-19-dødsfald i starten af 1. bølge. Deres titel på studiet, “God is in the rain: The impact of rainfall-induced early social distancing on COVID-19 outbreaks”, giver et vink med en vognstang om, hvad de finder: At regnvejr tidligt i første bølge førte til færre dødsfald. Her er fra studiet (min fremhævning):

A 1 unit increase in rainfall on the weekend before lockdown lowers the number of cases at endline by 6.8 per 100,000. Columns 2 and 3 show that controlling for baseline prevalence and demographics tightens the standard errors without substantially changing the estimates. Columns 4—6 imply that the reduction in cases translates to a reduction in deaths, as well. A 1 unit increase in rainfall causes a 0.5 to 0.7 per 100,000 reduction in the death rate.

I Danmark døde der ca. 600 under 1. bølge, så deres estimat svarer til ca. 5% færre døde pr. unit (som er beregnet på afvigelsen fra normalen). Forklaringen er – ifølge forfatterne – at regnvejr får folk til at blive hjemme fra sociale arrangementer (igen min fremhøvning):

The coefficient of 0.4 implies that after controlling for historical rainfall and temperature, a 10 percent increase rainfall from its sample median causes a 0.036 percentage point decrease in the number of people who leave home.¹⁶ The estimate implies that moving a county from zero rainfall to the 90th percentile of the distribution would cause a 1.8 percentage point reduction in the number of people leaving home—comparable to the reduction caused by a stay-at-home order.

Jeg synes ikke nødvendigvis, deres forklaring er 100% logisk. Regnvejr betyder vel, at sociale arrangementer rykker indendørs, hvor smitterisikoen er markant større. Og jeg ville derfor have forventet, at deres fortegn var omvendt. Men ikke desto mindre viser deres arbejde, at der er et væld af mere eller mindre tilfældige faktorer, der kan påvirke dødeligheden under 1. bølge. Og netop derfor er anekdotisk bevis, som fx sammenligning af to (eller få) lande, så problematisk.

Anekdoter er blevet brugt flittigt i debatten om effekten af nedlukninger. ”Hvad med Sverige?” er det spørgsmål, jeg har hørt oftest gennem de seneste 22 måneder, og det har da også været belejligt for fortalerne for nedlukning at kunne pege mod Sverige i denne henseende (sjovt nok peger de aldrig mod Norge, som med nedlukninger a’la Danmarks havde ca. 1/3 så mange døde under de første to bølger – altså omtrent samme relative forskel som mellem Danmark og Sverige).

Jeg har tidligere set på anekdoter i forbindelse med nedlukningen af kommunerne. I dag skal vi se på to nye anekdoter. Sverige mod Tyskland og Slovakiet mod Slovenien.

Nedenstående figur viser de daglige COVID-19-dødstal i vinteren 20/21. Panel A til venstre viser, at Sverige og Tyskland havde nærmest præcis samme udvikling, på trods af at Tyskland lukkede relativt hårdt ned i forhold til Sverige (bl.a. lukkede man – som i Danmark – skolerne i Tyskland, mens de har været åbne i Sverige under hele pandemien).

Panel B til højre viser daglige dødsfald i Slovakiet og Slovenien, som indførte hårde nedlukninger henholdsvis 23. og 20. oktober. Alligevel fortsatte dødstallene med at stige. Slovenien oplevede en klassisk bølge, men de daglige dødsfald toppede først 6½ uge efter nedlukningen, selvom der kun går 3-4 uger fra man smittes til man dør. Og i Slovakiet faldt dødstallene ikke for alvor, før man kom hen midt i april – altså ca. et halvt år efter nedlukningen (der var nogle ændringer i nedlukningen undervejs, men ”stringency index” (der måler graden af nedlukning) faldt først for alvor midt i maj).

Konklusionen er, at anekdoter kan bruges til at vise hvad som helst. Og at man derfor bør basere sig på forskning og – endnu bedre – reviews og meta-analyser, der kondenserer den eksisterende forskning, når man udtaler som effekten af nedlukninger. Mere om dette meget snart.

Jeg har tidliger beskrevet, hvordan der var relativt tæt sammenhæng mellem antal COVID-19-døde og overdødelighed i pandemiens første bølge. Alt tydede altså på, at folk i første del af pandemien døde AF – og ikke MED – coronacorona.

Men vaccinerne (som beskytter bedre mod alvorlig sygdom og død, end mod smitte) og omikron-varianten har ændret på dette forhold. Det viser nedenstående figur, som Kristoffer Torbjørn Bæk har lavet på Twitter (husk at følge ham!). Figuren viser, hvor mange der er registreret døde med COVID-19, og hvor mange der ville dø og “tilfældigvis” have COVID-19 givet smittespredningen i samfundet.

Som det ses i figuren, så er der en stigende tendens til, at vi dør MED corona og ikke AF corona, så der i sidste uge var ca. 1/3, der døde MED corona.

Så vidt jeg forstår figuren, har Kristoffer ikke korrigeret for et evt. mørketal. Hvis mørketallet er højere blandt smittede end blandt døde, kan andelen altså godt være højere, end figuren lægger op til.

Jeg har skrevet om denne forskning tidligere, men nu er den peer reviewed.

Jeg er stadig lidt paf over, hvor tilfældig (og kompleks) pandemien (og verden som helhed) kan være…

Jeg er ved at læse (dvs. høre) Det lille hus på prærien (muligvis “genlæse”, påstår min mor). En helt igennem fantastisk bogserie i 10 bind, som jeg meget varmt kan anbefale.

I en af bøgerne taber Lauras far et søm i græsset, som de bruger lang tid på at lede efter. Og det forstår jeg sådan set godt – særligt efter jeg stødte på dette abstract (min fremhævning):

This paper focuses on the price of nails since 1695 and the proximate source of changes in those prices. Why nails? They are a basic manufactured product whose form and quality have changed relatively little over the last three centuries, yet the process for producing them has changed dramatically. Accordingly, nails provide a useful prism through which to examine a wide range of economic and technological developments that touch on multiple areas of both micro- and macroeconomics. Several conclusions emerge. First, from the late 1700s to the mid 20th century real nail prices fell by a factor of about 10 relative to overall consumer prices. These declines had important effects on downstream industries, most notably construction. Second, while declining materials prices contribute to reductions in nail prices, the largest proximate source of the decline during this period was multifactor productivity growth in nail manufacturing, highlighting the role of the specialization of labor and re-organization of production processes. Third, the share of nails in GDP dropped back from 0.4 percent of GDP in 1810—comparable to today’s share of household purchases of personal computers—to a de minimis share more recently; accordingly, nails played a bigger role in American life in that earlier period. Finally, real nail prices have increased since the mid 20th century, reflecting in part an upturn in materials prices and a shift toward specialty nails in the wake of import competition, though the introduction of nail guns partly offset these increases for the price of installed nails.

Ovenstående er fra Sichel (2021), som kan findes her.

Det er resultatet af Wood (2021).

Simon Wood har skrevet en populærvidenskabelig version af studiet, og nedenstående citat er fra denne.

In a peer-reviewed paper now published in Biometrics, I find that, in all three cases, Covid-19 levels were probably falling before lockdown. A separate paper, with colleague Ernst Wit, comes to the same conclusion for the first two lockdowns, by the alternative approach of re-doing Imperial College’s major modelling study of the epidemic in 2020. In light of this, the Imperial College claim that new infections were surging right up until lockdown one — causing about 20,000 avoidable deaths — seems rather questionable.

Jeg har tidligere skrevet, hvordan forskere fandt det samme for Tyskland. Det betyder, at kontakttallet i de to folkerigeste lande i Vesteuropa, faldt FØR politikerne lukkede landene ned. Hvordan mon det ser ud for de næste tre på listen (Frankrig, Italien og Spanien)…