Kategoriarkiv: Nuværende skribenter

Klimasvindel i New Zealand

Af Christian Bjørnskov, den 29. november 2009. 17 svar

Mens blogossfæren flyder over med ophedede diskussioner mellem klimaskeptikere, hvor de mest rabiate mener at alt var forkert og der ingen opvarmning er, og klimapræster, der mener at der slet, slet ikke er noget galt, må man med et lidt koldere hoved erkende, at noget er der om sagen. I hvert fald har hele sagen omkring de hackede e-mails fra Hadley-centeret fået andre til at kigge undersøgelserne efter i sømmene. Og nu har New Zealand så fået sit eget ’Climategate’. Selv de mest forstokkede ’klimatilhængere’ kan vist ikke bortforklare den her.

New Zealands National Institute of Water and Atmospheric Research har i årevis publiceret data, der pegede på at opvarmningen var lidt stærkere i NZ end andre steder. Den officielle version er illustreret i den første graf.

NIWAofficial

Men hvis man ikke laver de ’justeringer’, som NIWA forsvarer, får man i stedet for denne graf (læs f.eks. her):

NIWAactual

De justeringer, NIWA har foretaget, er her:

Station Unadjusted Adjusted Difference
Auckland +0.22 +0.62 -0.40
Masterton +0.47 +1.10 +0.63
Wellington -0.51 +0.28 +.079
Nelson -0.23 +0.47 +0.70
Hokitika -0.13 +0.76 +0.89
Lincoln +0.02 +0.89 +0.89
Dunedin +0.69 +0.54 -0.15

Det er svært at forstå det som andet end svindel – eller hvad?

Hugo Chavez afskaffer økonomiske kriser

Af Niels Westy, den 24. november 2009. Skriv et svar

Hvad gør man som præsident, når den økonomiske vækst udebliver? Man erlærer naturligvis blot, at økonomisk vækst i from af BNP-vækst er noget “gammeldags kapitalistisk” skrammel. Det er set før,  bl.a. hos Sarkozy i Frankrig, og i det fattige Bhutan, hvor man til stor glæde for alverdens varmtfølende NGO’ere opererer med “lykke” i stedet. Enkelte økonomer som tidligere nobelpristager, den berømt/berygtede antiglobalist Joseph Stiglitz mener ogsåå at man skal bruge subjektive mål istedet for BNP.

venzuela_bnp

Og Venezuela er midt i en økonomisk krise – i hvert fald hvis man bruger BNP som mål. BNP er faldet op mod 5% det seneste år og forventes at fortsætte sit fald til næste år. Som det ses af  nedenstående figur er økonomisk stagnation (mildt sagt) ikke noget nyt i Venezuela. Velstanden er på niveau med hvad den var for 30 år siden. Og set over det sidste halve århundrede er Venezuela stort set ikke blevet rigere. Ser man på velstanden i forhold til USA’s – så er man gået fra at have en velstand der svarede til 60% af amerikanernes i 1960, til i dag at have en velstand der svarer til 30% af samme.

læs mere på Americas.dk

Gary E. Johnson for president 2012 – er han Ron Pauls afløser?

Af Niels Westy, den 20. november 2009. Skriv et svar

Da jeg var i New Mexico for nylig holdt Gary E. Johnson (R) afslutningstalen på “International Drug Policy reform Conference”. Gary E. Johnson er tidligere guvernør i New Mexico (1995-2003), en stat der ellers er demokratisk domineret i styrkeforholdet 2:1. Johnson er libertarianer og der er gode muligheder for, at det bliver ham der skal føre den libertarianske stafet videre efter Ron Paul, der har rundet de 74 somre.

Og Johnson er ikke noget dårligt bud på en afløser, tværtimod. Han er måske ikke en stor taler på linie med Obama, men alt efter hvordan temperaturen er på amerikansk økonomi i 2012, kan det måske ligefrem være en fordel. Til gengæld har han masser af integritet  – og humor – og en umanerlig god trackrecord fra sin tid som guvernør.

Læs resten →

“No fim, o pais do futuro vai ficar o pais de hoje?” – Brazil takes off

Af Niels Westy, den 18. november 2009. Skriv et svar

Blot en kort “reklame” for en post på americas.dk i anledning af, at The Economist i sit sidste nummer har en meget positiv specialsektion på 16 sider om Brasiliens muligheder for endelig at opfylde alle de forventninger som både landets egne borgere og udlandet har haft i årtier. – Læs videre på Americas.

4609LD1

Skaber ulandsbistand terrorisme?

Af Christian Bjørnskov, den 15. november 2009. 11 svar

En del af det ’nye’ rationale for at give lande ulandsbistand er, at bistanden angiveligt kan forhindre terrorisme. Ideen bag er, at terrorisme i høj grad skyldes fattigdom, og at ulandsbistand reducerer fattigdom. Der er derfor, på trods af det åbenlyst spinkle grundlag, optimisme i dele af det ulandspolitiske miljø. Et nyt arbejdspapir af Swati Sharma, Zach Davis, and Mike Findley fra Brigham Young University i USA (kan læses her) konkluderer, at optimismen kan ligge på et meget lille sted. Abstractet lyder:

After the attacks of 9/11, many US policymakers encouraged the use of foreign aid as an instrument to decrease terrorism. However, this argument is based on at least two assumptions that are the subject of considerable debate in the scholarly literature. The first is that terrorism is directly caused by problematic social or political conditions, such as poverty, lack of education, or oppressive governments. The second is that foreign aid is effective at alleviating any of those conditions including terrorism directly. We contend that foreign aid is unlikely to have a pacifying effect on terrorism and instead it might actually offer an incentive for the continuation or increase of terrorist activity. Because terrorist groups perceive aid as a threatening form of Western influence that can erode popular support for their activities, terrorist groups have an incentive to continue or increase their behavior in response to foreign aid flows. Seeking to both prevent future aid and maintain favorable public opinion, terrorist groups respond with sustained or increased terrorism. Preliminary results support these theoretical expectations.

Helt konkret viser de tre forskere, at en forøgelse af ulandsbistanden fra et lavt niveau (en standardafvigelse under gennemsnittet) til et højt niveau (en standardafvigelse over gennemsnittet) er forbundet med en fordobling i antallet af forventede terroraktioner fra 3.5 til 7 per år. Rationalet bag denne perverse effekt er, at fundamentalistiske grupper og andre terrororganisationer afskyr vestlig kultur og indblanding, og ser bistanden som forsøg på vestligt diktat. Så jo mere bistand, man får, jo større bliver den voldelige modstand mod det, bistanden ses at repræsentere. Måske skulle man sende papiret til Ulla Tørnæs?

Tobin-skatten – én gang til for Arveprins Knud

Af Christian Bjørnskov, den 10. november 2009. 4 svar

Lørdag aften var der debat på DR2 Deadline om den såkaldte Tobinskat – en global skat på valutatransaktioner. Baggrunden var, at den britiske premierminister Gordon Brown på et G20-topmøde forleden trak denne trætte krikke af stalden endnu en gang. Manden, der som bekendt er presset på alle fronter og tegner til at ende sin politiske karriere som en af efterkrigsperiodens mest ubehændige premierministre, er i det hele taget slået ind på en meget velkendt, protektionistisk-populistisk kurs. Denne kurs har også forleden taget udtryk i hans politik om ”British jobs for British workers”, der klinger ubehageligt af 30ernes slogans. Hans støtte til Tobinskatten er ikke andet end netop dét, men da debatten er startet igen, tager vi den også igen her på stedet. Læs resten →

“International Drug Policy Conference” og narkotikasituationen i Danmark

Af Niels Westy, den 8. november 2009. 4 svar

I den kommende uge afholdes der igen “International Drug Policy Reform Conference” i Albuquerque, New Mexico. Konferencen afholdes hvert andet år og har deltagere fra hele verden. I år er undertegnede inviteret til at deltage i et panel af økonomer. Under overskriften “Economic Analysis of the Global Drug Prohibition Regimes” skal vi bl.a. tale om “Why the U.S. and other countries continue to implement drug policies that do not reflect their long-term economic interests? What are the challenges of conducting economic analysis of such a politicized topic?  And what implications does the current economic crisis have for the future of global drug policy?”.

Personligt ser jeg frem til at se og høre en af de store kanoner i debatten i USA,  Jeffrey Miron fra Harvard University, der bl.a. har skrevet “The Budgetary Implications of Marijuana Prohibition“. Konferencen vil formentlig være (positivt) præget af det opbrud der har fundet sted i flere år omkring marihuana på delstatniveau. Som en sidebemærkning kan nævnes, at hvis resten af den amerikanske højesterets dommere fulgte Clarence Thomas holdning til den federale narkotikapolitik, ville den førte narkotikapolitik formentlig se meget anderledes ud i dag i USA. Clarence Thomas mener ikke, at det er i overenstemmelse med konstitutionen at man har en federal narkotikapolitik .

Jeg skal ikke skjule at det altid har undret mig,  at det har været muligt at have en federal politik på narkotikaområdet, når ophævelsen af alkoholforbuddet skete efter en ophævelse af det tillæg til konstitutionen der tillod de federale myndigheder at forbyde alkohol i hele USA, og (igen) overlod det til delstaterne. Flere af disse opretholdt i årtier efter ophævelsen af det federale alkoholforbud fortsat deres eget forbud. Måske kan en af bloggens læsere løse dette mysterium for mig?

“Forebyggelse” i 30ernes USA

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Yg5QER6vYMY[/youtube]

Læs resten →

Cubansk sangerinde vinder Cubas første “Latin Grammy” mens regimet slår til mod unge musikere.

Af Niels Westy, den 7. november 2009. Skriv et svar

I torsdags vandt Omara Portuando en Grammy for hendes seneste CD “Gracias” ved dette års Latin Grammy Awards i USA. Det var første gang at en cubaner vandt denne pris. Men selv om Omara Portuando, der snart fylder 80, stadig har en utrolig stemme og den sjældne evne at formidle sine følelser til lytteren på tværs af sproglige og kulturelle barrierer, er det måske sigende, at selve pladen nok er smuk, – den er meget bossa nova og jazz inspireret – men samtidig også blottet for enhver form for nyskabelse. Fundamentet er ud over cubansk musik, først og fremmest jazz og bossa nova, som det har udfoldet sig i mere end et halvt århundrede. Og det er egentlig cubansk musiks problem i en nødeskal. Siden Castros magtovertagelse har man fuldstændig mistet den betydning man havde i 1940erne og 50erne. Manglende omgang med udenlandske musikere (især amerikanske) og et totalitært regime der ud over at forbyde saxofonen, fordi det var et “imperialistisk” instrument, i alle årene har undertrykt enhver form for nyskabende musik, har sikret at Cuba i bund og grund primært er et frilandsmuseum for musik, som det lød en gang for længe siden.

I 1960erne var det Beatles, Santana, Rollings Stones, osv. der var forbudt. (at Carlos Santana ved en film præmiere for et par år siden, så kan møde op i en Che Guevara T-shirt  viser vist først og fremmest noget om Carlos Santana). Nu om dage forfølger man punk-musikere som f.eks. Gorki Aguila, som vi tidligere har skrevet om her på bloggen, se bl.a. her. Lars Hvidberg har i dag en glimrende kronik i Berlingske Tidende om “Gorki” under titlen “Sådan tager du pis på en kommunist“. for et interview “fra Reason” med samme Gorki, se forøvrigt her.

Så mens man kan glæde sig over, at at Omara Portuando hædres med en grammy, kan man samtidig ærgre sig over, at det Cuba, der i 1940erne og 1950erne var et kunstnerisk fixpunkt, i den grad er gået bag af dansen siden revolutionen. Og som det fremgår af mit indlæg på “americas.dk”  i anledning af Omara Portuandos grammy, fortsætter undertrykkelsen af musikere og kunstnere fortsat i Cuba.

The looks of a winner – i Finland

Af Christian Bjørnskov, den 7. november 2009. Skriv et svar

Hvem vinder valget? Hvorfor har nogen mennesker, nogle gange på trods af deres indlysende objektive mangler, alligevel opbakning i befolkningen? Hvad kan man gøre? Disse spørgsmål er urgamle i politologi, men der kommer

Tre af mine fremragende nordiske kolleger, Niclas Berggren (også kendt som bloggeren Nonicoclolasos), Henrik Jordahl og Panu Poutvaara har lige fået en artikel om emnet optaget i den prestigiøse Journal of Public Economics. Artiklen med titlen ‘The Looks of a Winner: Beauty and Electoral Success’ undersøger, om kandidaters udseende betyder noget for deres valgresultat (ungated tidligere version her). Læs resten →

Værdiintegration i EU? Se på regionalforskelle

Af Christian Bjørnskov, den 1. november 2009. 5 svar

Politikerne har mange visioner for Europa, også flere end størstedelen af de europæiske befolkninger. En af de mere omdiskuterede er at skabe en europæisk ’identitet’, med fælles værdier, normer og forestillinger om andre mennesker og samfundet. Hvis man taler med EU-tilhængere, ender diskussionen ganske ofte på netop denne idé – at vi skal have skabt en europæisk ’offentlighed’, og at EU kan gøre os mere værdi- og begrebsmæssigt ’europæiske’. Om det sker, og om det overhovedet kan ske, er usandsynligt svært at teste på traditionel vis, og svaret synes derfor at blæse i vinden. For mit vedkommende har jeg dog altid ment, at det var en noget ’hare brained’ idé. Læs resten →

Et forsøg på at demontere “The Climate Scare”

Af Niels Westy, den 29. oktober 2009. 46 svar

Lad mig med det samme understrege, at jeg ikke har nogen som helst forudsætninger for hverken at afvise eller konfirmere nedenstående 1½ times præsentation af Christopher Monckton, hvori han mener at påvise, at forestillingerne om menneskeskabt global opvarmning er noget sludder. Men med disse advarende ord vil jeg opfordre læserne til at afsætte tid til at se den. Nogen vil elske hans præsentationsform og “mobning” af Al Gore & Co., mens andre vil hade det.  Jeg håber først og fremmest, at der vil være en eller flere af bloggens læsere, der vil førsøge at pille Lord Moncktons argumenter fra hinanden. Jeg må erkende, – på baggrund af min manglende viden og indsigt i klimaforskning, at jeg er til fals for logiske argumenter og ikke stoler på mine evner til at gennemskue hvad der er fakta og hvad der muligvis er fup i præsentationen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=4zOXmJ4jd-8[/youtube]

God fornøjelse, og jeg ser frem til læsernes kommentarer, ikke mindst de kritiske.

James Buchanan fylder 90

Af Christian Bjørnskov, den 28. oktober 2009. 2 svar

Forleden, helt præcist den 3. oktober, fyldte økonomen og Nobelpristageren James Buchanan 90. Buchanan, der har brugt sin karrieres lange efterår på George Mason University, grundlagde sammen med bl.a. Gordon Tullock den skole i nationaløkonomi, der kaldes the Virginia School of Political Economy. Hvis man lægger nogle få elementer til, er skolen endnu bedre kendt som Public Choice.

I den forbindelse afholdt GMU en fødselsdagsfest med inviterede fra hele verden. Jeg talte forleden med den fremragende økonom/filosof Geoffrey Brennan fra ANU i Canberra, der glad kunne fortælle, at han også skulle med. Efter omtalen har deltagerlisten været en perlerække af førende public choice-forskere, der alle på en eller anden måde er knyttet til Buchanan og GMU.

Til festlighederne holdt bl.a. Don Boudreaux (bl.a. kendt som blogger på Cafe Hayek) en kort tale, hvor han ud af de 64 Nobelpristagere kun kunne identificere seks (6), der fundamentalt har ændret den måde, vi tænker økonomi på. Ud af de seks så Boudreaux kun tre, der havde udvirket positive ændringer: Ronald Coase, Friedrich Hayek og James Buchanan. Boudreaux sagde blandt andet:

“The only other Nobel economist in this camp is the man whose career we celebrate today: Jim Buchanan.
Jim, of course, helped us to better understand externalities, the burden of the public debt, the logic of clubs, the importance of increasing returns, and many other specific points that we would all do well to absorb.
But Jim’s single greatest contribution is to make crystal clear the fact that political activity does not fundamentally differ from market activity.
Jim’s work warns us not to be distracted by labels and by superficial appearances. Politicians might be called “public servants” – but, being steeped in Buchananism, we understand that the root motivation of “public servants” is no different than the root motivation of corporate CEOs, lumberjacks, taxi drivers, or college professors.
A bureaucracy might be called the “consumer product safety commission,” but being steeped in Buchananism, we look not at its name but at the incentives faced by its operatives to judge how likely this agency really is to promote consumer safety as opposed to other goals.
By challenging us to understand that exchanges take place not only within conventional markets – not only when the exchanges are mediated by money – but instead are a ubiquitous and many-faced phenomenon of human action, Jim Buchanan has expanded the scope and subject matter of economics intelligently and more productively than has any other living scholar.
Happy 90th, Jim!”

Store, velfortjente ord. Nu mangler vi bare at indsigterne siver ud til almindelige danskere.

“Danske tilstande” som skrækeksempel – om bandekrig og kriminalitet

Af Niels Westy, den 26. oktober 2009. 4 svar

Da et Københavns mere velstående forstæder i sidste uge var rammen om endnu et opgør i den verserende bandekrig, fik det formanden for poltiforbundet, Peter Ibsen, til at kræve 2000 mand ekstra. Begrundelsen var, at

“Vi er på vej mod en amerikanisering. Det er ikke alle kriminalitetsformer, der er steget, men kriminaliteten er blevet mere rå. For år tilbage fik folk et par på hovedet, når der var slagsmål, i dag stikker de hinanden med knive eller truer med pistoler”, og fortsætter med, at “Især når det gælder bandekrigen. Her er der tale om drabsforsøg, hvor ikke engang offeret vil medvirke til opklaringen. Det er klart, at det kræver mange flere timer, at efterforske de her sager”.

Forøgelsen, der skulle ske som 200 mand ekstra om året de næste 10 år, affødte en kommentar et par dage senere fra advokat Henrik Hasseris Olesen, der plæderer for at 2000 mand over 10 år er alt for lidt. I stedet skal man 3-doble bevillingerne til politiet fra de nuværende 10 mia. kroner om året for 2010 til 30. mia kroner om året, fordi;

“Såfremt vi i fællesskab besluttede at tredoble denne bevilling, ville det indebære en merudgift pr. borger, ung som gammel, på lidt mindre end 4.000 kr. om året. Det er voldsomt, men vi har råd til det, hvis vi i fællesskab beslutter os for det. Det ville givet kræve besparelser andre steder i samfundet. For eksempel kunne store anlægsarbejder som Femernbro og Metro indstilles. Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at de fleste borgere gerne ofrer disse transporttilbud og andre goder, hvis gevinsten er, at vi atter kan glæde os over et trygt samfund, som hviler på de retsprincipper, som vi jo deler. En forudsætning for succes er naturligvis en politiledelse, som løfter opgaven med styrke, konsekvens og engagement.”

Dimensioner I: Er højre rykket mod venstre?

Af Peter Kurrild-Klitgaard, den 23. oktober 2009. 3 svar

Jeg har dd. min faste “Perspektiv”-klumme i Berlingske, denne gang med lidt om hvorvidt “højre” og “venstre” fortsat er meningsfulde, og hvorvidt de, der ligger til “højre”, rykker så langt til “venstre”, at de overhaler nogle af dem til “venstre” …

Americas.dk – ny dansk blog om Latinamerika

Af Niels Westy, den 21. oktober 2009. Skriv et svar

Som læserne af denne blog nok har opdaget har jeg en særlig kærlighed for Latinamerika i almindelighed og Brasilien i særdeleshed. Ofte har mine indlæg vist været båret af en irritation og frustration over hvor langt fra den virkelighed jeg kender, fremstillingen i MSM er. Det er desværre ikke kun her, at myter, usandheder og afgrundsdyb naive (venstreorienterede) forestillinger trives om den del af verden. Det gør sig i vid udstrækning også gældende i vores uddannelsessystem. Det er en frustration og irritation jeg ikke er ene om. derfor har jeg startet Americas.dk sammen med Pelle Braendgaard der, efter bl.a. at have boet i Panama i flere år, nu bor i Miami og Lau Taarnskov, Ha. Dat., softwareudvikler og iværksætter, bosiddende i Montevideo.

Formålet med Americas er primært at skrive “historier og kommentarer fra, til og om det virkelige Latinamerika”, ofte formentlig som et direkte modsvar til fremstillingen i medier, hos bistandsorganisationer og i undervisningssektoren,  – ikke mindst som den præsenteres hos Venezuelas “uofficielle” talsmand i Danmark, Niels Lindvig, hvis reportager fra regionen ikke kun grænser, men ofte ér ren propaganda og historieforfalskning.

Læs resten →

Other People’s Money – Larry the Liquidator

Af Niels Westy, den 19. oktober 2009. 3 svar

I sit indlæg om Michael Moores nye (dokumentar)film forleden nævnte Carsten Valgreen Oliver Stone og hans “Wall Street” , med dens nu berømte “Greed (for lack of a better word) is good” – hvor det der står i parantes desværre ofte glemmes.

Greed (for lack of a better word) is good:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=7upG01-XWbY[/youtube]

Det fik mig til at tænke på en scene fra “Other Peoples Money” fra 1991, som en fast klummeskribent på en af de store morgenaviser (og spindoktor) gjorde mig opmærksom på sidste år. Om filmen ellers er god eller dårlig skal jeg ikke kunne sige, da jeg kun kender denne scene. Den er til gengæld noget af det bedste forsvar for det “rå” marked, som jeg har set i nogen spillefilm.

Læs resten →

Velkommen til Punditokraterne i farver

Af Christian Bjørnskov, den 18. oktober 2009. 4 svar

Så ser det ud til at vi har fået de fleste servere til at pege på Punditokraternes nye side. Med nyt layout og tre nye kommentatorer er vi klar til at samle tråden op, hvor vi forlod den før efterårsferien.
Selvom nogle af vores læsere måske ville foretrække det på den måde, er der stadig ingen garanti for, at vi internt på bloggen er enige om alt. Vi er hverken et politisk parti eller en ideologisk sekt a la KAP, hvor dissidenter skal bankes på plads. I stedet ser vi frem til frodige diskussioner mellem en gruppe kommentatorer, der deler et borgerligt-liberalt syn på samfundet. Derfor, som Bon Jovi sang en gang 80erne – it’s all the same / only the names have changed. Velkommen til Punditokraternes nye layout.

Flyttedag hos Punditokraterne!

Af Christian Bjørnskov, den 13. oktober 2009. 3 svar

Punditokraterne står foran en større hovedrengøring. Vi har flere kommentatorer, som læserne nok har opdaget har forladt os. Sidst har vi lidt under, at Jacob Mchangama har fået sin egen blog hos Berlingske Tidende, som vi flere gange har refereret til. Heldigvis har flere eks-punditokrater udtrykt vilje til at gæsteblogge hos os, når tid og lejlighed skulle byde sig.

Læs resten →

Årets modtagere i økonomi er Elinor Ostrom og Oliver E. Williamson

Af Niels Westy, den 12. oktober 2009. 1 svar

Det er lige godt en forunderlig verden vi lever i – mens BT 13.11 lagde en meget kort nyhed om at modtagerne af årets nobelpris i økonomi var offentliggjort med deres navne og “nicht weider” var wiikipedia allerede opdateret – se

http://en.wikipedia.org/wiki/Elinor_Ostrom

for at læse mere om Elinor Ostrom.

Den anden modtager, Oliver Eaton Williamson kan man læse mere om på

http://en.wikipedia.org/wiki/Oliver_E._Williamson

Nobelprisen til Obama –- for hvad?

Af Christian Bjørnskov, den 10. oktober 2009. 1 svar

Da jeg har svært ved at udtrykke min egen forundring og foragt for den norske Nobelkommite, er her Greg Mankiws måde at svare på:

First-Year Grad Student Wins Nobel Prize in Economics!

From the Associated Press (with some light editing):

Pfuffnick’s Nobel Economics Prize triumph hailed by many

LONDON — The surprise choice of first-year graduate student Quintus Pfuffnick for the Nobel Prize in Economics drew praise from much of the world Friday even as many pointed out the youthful economist has not yet published anything in scholarly journals.

The new PhD candidate was hailed for his willingness to tackle difficult problems, his commitment to improving the economic system, and his goal of bringing efficiency and equality into harmony.

Professor Paul Krugman of Princeton, who won the prize in 2008, said Pfuffnick’s award shows great things are expected from him in the coming years.

“In a way, it’s an award coming near the beginning of the first year in grad school of a relatively young economist that anticipates an even greater contribution towards making our economy a better place for all,” he said. “It is an award that speaks to the promise of Mr Pfuffnick’s message of hope.”

He said the prize is a “wonderful recognition of Pfuffnick’s essay in his grad school application.”