Inspireret af professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, forsøgte jeg at give ChatGPT et par multiple choice-spørgsmål i økonomi. Jeg valgte et spørgsmål i kategorien “Elasticity of Demand and Supply” og svaret er ret iomponerende. Ikke blot svarer den rigtigt. Den kommer også med en ganske fin forklaring på svaret.

ChatGPT består et klassisk spørgsmål

Her er mit spørgsmål:

A student club wants to raise just enough income to cover its costs. Its income comes partly from membership fees and partly from selling tickets for its nightly discos. Attendance at the discos currently leads to overcrowding of the club’s room. The demand for membership is price inelastic and the demand for discos is price elastic. To reduce the crowding without changing its total income, what should the club do?

a) Raise both the disco ticket price and the membership fee.
b) Lower both the disco ticket price and the membership fee.
c) Raise the disco ticket price but lower the membership fee.
d) Lower the disco ticket price but raise the membership fee.

Og her er ChatGPT’s svar:

c) Raise the disco ticket price but lower the membership fee.

The demand for membership is price inelastic, which means that the quantity demanded of membership does not change much in response to a change in price. Therefore, raising the membership fee will not significantly decrease the demand for membership. On the other hand, the demand for discos is price elastic, which means that the quantity demanded of discos will change significantly in response to a change in price. Therefore, raising the price of disco tickets will decrease the demand for discos and reduce the overcrowding of the club’s room. By raising the price of disco tickets and lowering the membership fee, the club can increase its income from the disco tickets to compensate for the decrease in income from the membership fees, while also reducing the overcrowding in the club’s room.

I mine øjne er ChatGPT’s svar ikke blot rigtigt men også fuldt dækkende. Så svaret ville give fuld point. Og hvis kvaliteten er bare nogenlunde lige så god på andre områder, vil ChatGPT uden problemer bestå denne eksamen, som meget ligner, hvad jeg blev udsat for på økonomistudiet.

Men ChatGPT består ikke St. Bededag-spørgsmålet

For sjov spurgte jeg også ind til effekten af at aflyse St. Bededag.

How will labor supply be affected if the government permanently cancels a national holiday?

Her er ChatGPTs svar:

The impact of cancelling a national holiday on the labor supply will depend on the specific circumstances, including the holiday in question, the expectations and practices around it, and the reactions of employees.

If the holiday is one that is widely observed and employees are typically given the day off with pay, cancelling the holiday could increase the labor supply by making it more attractive for employees to work on that day. This could happen if the holiday is cancelled and replaced with a regular work day, or if the holiday is cancelled but employees are still given the day off but without pay. In either case, employees who would have been off work on the holiday would now be available to work, which could increase the overall labor supply.

On the other hand, cancelling a national holiday could potentially decrease the labor supply if it leads to employee discontent or a perception that the employer or the government is not supportive of work-life balance. If employees feel that their time off or their ability to celebrate certain holidays is being unfairly taken away, they may be less motivated to work or may even look for other employment opportunities. In this case, cancelling the holiday could lead to a decrease in the overall labor supply.

Overall, the impact of cancelling a national holiday on the labor supply will depend on the specific circumstances and the reactions of employees.

I overskriften skriver jeg, at ChatGPT ikke består spørgsmålet. Det er selvfølgelig en vurderingssag. Den har fat i nogle rigtige ting, men misser i mine øjne nogle helt centrale pointer (fx at folk selv bestemmer, hvor meget de vil holde fri) og fokuserer på noget helt forkert i hvert fald ift. økonomi (“leads to employee discontent or a perception that the employer or the government is not supportive of work-life balance“). Måske kan den bestå i nogle tilfælde, men noget godt svar er det ikke i mine øjne.

Jeg prøvede også at hjælpe ChatGPT ved at bede den om at besvare at fokusere på økonomisk teori. Men det gav heller ikke noget rigtig godt svar, jf. nedenstående.

In economic theory, the labor supply curve represents the relationship between the wage rate and the quantity of labor that workers are willing and able to supply. Factors that can affect the labor supply curve include changes in the wage rate, changes in the availability of non-labor income, changes in the cost of working, and changes in the overall level of economic activity.

If the government permanently cancels a national holiday, it could potentially affect the labor supply curve in a number of ways. For example:

* If cancelling the holiday leads to an increase in the wage rate or in the availability of non-labor income, it could shift the labor supply curve to the right, indicating an increase in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If ancelling the holiday leads to a decrease in the wage rate or in the availability of non-labor income, it could shift the labor supply curve to the left, indicating a decrease in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If cancelling the holiday leads to an increase in the cost of working (e.g. if it leads to increased transportation costs or other expenses), it could shift the labor supply curve to the left, indicating a decrease in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If cancelling the holiday leads to an increase in the overall level of economic activity (e.g. if it leads to increased demand for goods and services), it could shift the labor supply curve to the right, indicating an increase in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.

Overall, the impact of cancelling a national holiday on the labor supply curve will depend on the specific circumstances and the net effect of the various factors that can affect the labor supply curve.

Det rigtige svar rent økonomisk er, at effekten på arbejdsudbuddet må forventes at være relativt beskedent på lang sigt, med mindre ferieloven eller andre regler tvinger folk til at arbejde mere, end de ønsker. Og det tvivler jeg helt ærligt på.

Det kan du høre om i gårsdagens afsnit af “Økonomiske principper”.

De samfund, vi har i dag, afhænger af og til (måske endda oftest) af ting, der er sket for længe siden.

Kortet nedenfor er fra en Twitter-tråd om emnet og viser Alabama på forskellige tidspunkter i historien. Kortet øverst til venstre viser basalt set kystlinien i Alabama i kridttiden – altså for 145 til 66 millioner år siden. Kortet nederst til højre viser resultaterne af valget i 2020. Der er en meget en meget tydelig korrelation mellem de to kort.

De fire øvrige kort forklarer basalt set, hvorfor vi ser denne korrelation. Kystlinjen i under kridttiden har betydning for hvor næringsrig jorden er i dag. Og det havde betydning for, hvor de store slavefarme lå i 1800-tallet, hvilket igen har betydning for, hvor der er størst koncentration af slaveefterkommere i dag, som i højere grad stemmer demokratisk. Voilá! Så blev vi så meget klogere.

Hvis du er interesseret i dette emne, så kan jeg anbefale episode 67 i Regelstaten, hvor jeg taler med Jeanet Sinding Bentzen om, hvordan historiske naturkatastrofer har påvirket vores samfund i dag.

HT Peter Kurrild-Klitgaard.

I november 2020 og juni 2021 gennemførte SSI to såkaldte case-kontrolundersøgelser for at undersøge, om man kan måle en forøget risiko for smitte med SARS-CoV-2 ved at deltage i en forskellige aktiviteter i samfundet som fx restaurantbesøg.

I bund og grund går undersøgelserne ud på at spørge indtil de to gruppers aktiviteter. En gruppe, som er testet positiv for COVID-19, og en gruppe der ikke er testet positiv. Hvis dem, der er blevet smittet, har været mere på restaurant, er det et tegn på, at smitten spredes på restauranterne.

Forleden tweetede SSI så om undersøgelserne, fordi de nu er blevet peer-reviewed. Og det er jo en glimrende anledning til at se på resultaterne.

Tesen bag undersøgelsen er, at dem, der er blevet smittet, har haft en mere risikabel adfærd og fx har været mere på restaurant eller mere i fitnesscenter. Men det er ikke det, SSI’s finder. Generelt er der ikke noget i SSI’s undersøgelser, der tyder på, at dem, der har deltaget i aktiviteter, har større risiko for at blive smittet. Snarere tvært imod.

Som nedenstående tabel viser, havde dem, der fx havde været på restaurant eller café, lavere risiko for smitte både i november 2020 og i juni 2021. Kun én gang finder SSI en statistisk signifikant højere risiko for at være blevet smittet, og det er i forbindelse med at have været i fitnesscenter i November 2020. Til sammenligning finder de seks gange, at risikoen faktisk var signifikant mindre ved at deltage i aktiviteter. De fleste gange finder de dog ingen signifikant forskel.

Der var både i november 2020 og juni 2021 visse restriktioner. Alligevel er det slående, at man lukkede aktiviteter ned, som tilsyneladende ikke medførte nogen større risiko for borgerne.

Der er selvfølgelig en vis pointe i, at der trods alt var en del aktiviteter, hvor det middelrette estimat viste højere smitterisiko i november 2020 (markeret med rød skrift i tabellen ovenfor). Glemmer man alt om statistisk signifikans, er der således seks aktiviteter, der viser større risiko, mens kun tre aktiviteter viser mindre risiko. Her skal man bare huske på, at en vigtig årsag til, at de ender med at blive insignifikante er en kombination af, at den forøgede risiko er relativt lille samt at relativt få har den aktivitet. Og derfor vil en evt. effekt af at lukke aktiviteterne også være relativt lille.

Hvordan blev folk så smittet? Begge undersøgelser viser, at folk blev smittet i hjemmet, på arbejde eller sammen med venner og bekendte. Altså i de relationer, der ikke på noget tidspunkt blev lukket ned. Præcis som bl.a. data fra Robert Koch Institut også viser (se p. 69 her).

Jeg har ofte peget på frivillig adfærd som en væsentlig forklaring på, hvorfor nedlukningerne ikke virker. Men en anden vigtig forklaring er altså, at regeringen ganske enkelt ikke lukkede de kontakter ned, hvor smitten skete.

Kilder:

https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/overvaagningsdata/risikofaktorer-for-smitte/undersgelse-af-mulige-sarscov2-smittekilder-i-danmark-i-november-mned-2020-udgivet-den-4-februar-202.pdf

https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/overvaagningsdata/risikofaktorer-for-smitte/undersgelse-af-mulige-sarscov2-smittekilder-i-danmark-i-juni-mned-2021-udgivet-den-28-oktober-2022.pdf

I går skrev Dr. Jay Bhattacharya – medforfatter af Great Barrington Declaration – på Twitter, at han havde besøgt Twitters hovedkontor for at blive informeret om at Twitter i hemmelighed havde puttet ham på en “trend black-list” (så hans tweets ikke kunne “trende” / “gå viralt”).

Det er vildt. Meget vildt. Og jeg formoder, at der kommer en del mere om dette den næste tid. Indtil videre kan jeg anbefale denne gode artikel hos AIER om emnet, som bl.a. viser, at meget af dette skete efter politisk pres:

Yesterday (Dec 8 2022), using the information provided by Twitter under direction from new Chief Executive Elon Musk, journalist Bari Weiss, released a Twitter thread confirming these suspicions. Twitter secretly suppressed accounts, operated a “search blacklist,” and blocked certain content from trending, Weiss’ thread confirms. In response, Musk tweeted that Twitter plans to release software that will provide users with more clarity regarding shadowbanning.

Victims of Twitter’s practices include Dr. Jay Bhattacharya, Stanford professor of medicine and co-author of the Great Barrington Declaration (GBD). Weiss’s thread and The Twitter Files confirm what we’ve long suspected. Seeking to prop up Anthony Fauci and the lockdown policies he promoted in response to the COVID-19 pandemic, Twitter (and other Big Tech companies) intentionally blacklisted, censored, suppressed, and targeted the GBD and its signers.

Jeg synes i øvrigt, at AEIR afslytter med en særdeles god pointe:

Private companies are free to censor user speech on their platforms, but when top government officials pressure them to take these actions, that crosses a different line.

Det er titlen på et nyt studie publiceret i International Journal of Educational Research af Hallin et al. (2022). Her er highligts:

Highlights

• No COVID-19 related learning loss in reading in Swedish primary school students.•

• The proportion of students with weak reading skills did not increase during the pandemic.

• Students from disadvantaged socio-economic backgrounds were not especially affected.

Det står – desværre – i skærende kontrast til erfaringerne fra Danmark. Her er fx, hvad to forskere fra VIVE skriver

Undersøgelser viser, at hjemmeundervisningen har været særligt svær for de elever, som i forvejen havde faglige vanskeligheder, og de kan være kommet endnu længere bagud i forhold til deres klassekammerater.

Trist for de danske børn. Så store omkostninger skade for så små gevinster…

Jeg bliver ofte fascineret af tvilllingestudier, og hvordan forskere anvender dem til at estimere, hvor stor betydning gener har for vores valg.

Se fx denne beskrivelse (selve artiklen handler om, hvad tvillingestudier kan sige om motion):

A few years ago, Swedish researchers published a study of dog ownership in 35,000 twin pairs. By comparing identical and fraternal twins, they were able to estimate how much of the decision to have a dog is environmental—you grew up in a house with a dog, say—compared to genetic. Overall, genes seemed to explain about half the variance in dog ownership, with increasing importance as you get older. If you have a dog when you’re 50, that has almost nothing to do with whether you had one as a kid.

Jeg møder af og til mennesker, der mener, at kønsroller er et rent socialt fænomen – altså 100% miljø og 0% arv. Jeg tager sjældent diskussionen op, for det er ikke et område, jeg er super meget inde i. Men det forekommer mig mærkværdigt, at noget så afgørende for menneskers forplantning og overlevelse skulle være 100% miljø, når noget så relativt inferiørt som hundeejerskab er op imod 100% arv.

I sin bog, Selfish Reasons to Have More Kids, refererer Bryan Caplan til et væld af tvillingestudier (og koreastudier, hvor man følger adoptivbørn fra Korea). Overordnet set er Caplans konklusion, at miljøet – altså forældrenes opdragelse osv. – betyder meget lidt for børnenes fremtid. Det er forældrenes gener, der er afgørende. Og derfor er hans råd, at man investerer færre ressourcer i hvert barn (og i stedet får flere børn).

I dag er det præcis to år siden. Den 7. december 2020 lukkede regeringen endnu engang skolerne. Denne gang i månedsvis selvom man på baggrund af forskningen vidste (eller burde have vidst), at skolelukninger IKKE var en effektiv metode til at bekæmpe pandemien. Christian Kanstrup Holm redegjorde allerede i december 2020 glimrende for forskningen på TV, jf. nedenstående klip.

Alligevel valgte man som bekendt at lukke skolerne. De ældste klasser var først tilbage i skole igen i starten af maj, på trods af at man relativt tidligt havde reviews fra UNICEF og ECDC, der konkluderede, at skolelukninger ikke var effektive til at dæmpe smitten.

UNICEF’s review (som jeg tidligere har omtalt her) udkom 10. december 2020. ECDC’s review udkom 23. december 2020 og konkluderede bl.a. at:

There is a general consensus that the decision to close schools to control the COVID-19 pandemic should be used as a last resort. The negative physical, mental health and educational impact of proactive school closures on children, as well as the economic impact on society more broadly, would likely outweigh the benefits.

Senere lukkede man i løbet af foråret 2021 igen og igen skoler i håb om at bekæmpe lokale udbrud, selvom 1) UNICEF og ECDC advarede imod dette, og 2) data tydeligt viste, at skolelukningerne ikke var effektive, og at man i bund og grund ikke anede, hvad man lavede.

Her er fx skolelukningen i Kolding i marts 2021. Man lukkede skolen EFTER smitten var faldet. Figuren er fra et af mine tidligere indlæg, hvor der er flere eksempler – og endnu flere i denne Twitter-tråd.

Og så skal vi ikke glemme, at de første skolelukninger skete på trods af, at Søren Brostrøm advarede mod dem.

Enorme omkostninger for eleverne

I løbet af første og anden nedlukning mistede de ældste årgange samlet over 600 undervisningstimer i skolen, jf. nedenstående figur.

Og omkostningerne har været enorme. Trivslen blandt børnene er fx mærkbart forringet i perioden. Det skyldes selvfølgelig ikke kun lukningen af skolerne (der var jo også en pandemi, som helt sikkert har påvirket børnene), men skolelukningerne har næppe hjulpet.

Og skolelukningerne blev ved, på trods af den relativt solide evidens for, at det ikke var effektivt. 10. juni 2021 skrev UNICEF og WHO i set fælles brev, at:

COVID-19 does not pose a high risk to children, and that schools are not drivers of transmission within the surrounding community

The evidence shows increases in anxiety, depression, and self-harm among school-aged children since the start of the pandemic. Children who are not in the classroom also experience increased loneliness, difficulty concentrating, and high levels of learning anxiety. These problems will only grow worse the longer schools remain closed. 

Alligevel trumfede den danske regering med at lukke skolerne i slutningen af december 2022. Heldigvis kun for en kort bemærkning, men børnene nåede lige at blive jaget en skræk i livet.

Når man gennemgår historikken og evidensen, kan man ikke andet end at fastslå, at skolelukningerne var en enorm politisk skandale. Tænk lige over det. Hvis du fik pistolen for panden og skulle vælge. Hvad ville du så vælge? 1) Lukke endnu et erhver i mink-kategorien, eller 2) sende knap 700.000 skolebørn hjem i månedsvis igen?

Weekendavisen bringer i dag et debatindlæg af den norske journalist Jon Hustad, hvor han beskriver et nyt studie med det mundrette navn “Life expectancy changes since COVID-19” Schöley et al. (2022).

Der er mange interessante indspark, og nedenfor får I et par smagsprøver.

Resultatet

Summa summarum når Schöley et al. (2022) frem til omtrent samme konklusion som Kepp et al. (2022), som jeg har omtalt her.

Vi kan se på de konkrete tal: Hvem klarede sig dårligst, hvem fik størst tilbagegang i levealder mellem 2019 og 2021? Alle 29 lande fik en tilbagegang i levealder med undtagelse af Sverige, Danmark og Finland, hvor levealderen stod helt stille, samt Norge, hvor den blev forlænget med to måneder.

Om “dry tinder”

Jeg har tidligere skrevet, at der var noget om snakken ift. “frail elders” / “dry tinder”. Det er forskerne bag studiet åbenbart uenige i, så det er åbenbart stadig oppe til debat.

En ofte fremført påstand i diskussioner om, hvorfor Sverige havde så høj dødelighed i 2020, er, at Sverige havde en lavere dødelighed end nabolandene i 2019 – Sverige havde mere såkaldt dry tinder, tørt krudt, der kunne blusse op, når en ny virus dukkede op. Forfatterne af undersøgelsen i Nature Human Behaviour har ikke meget tilovers for denne påstand og henviser til undersøgelsen »High excess deaths in Sweden during the first wave of covid-19: Policy deficiences or ’dry tinder’?« fra marts 2022, offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health.

Som jeg opfatter det, er ovenstående i øvrigt i modstrid med resultaterne fra Kepp et al. (2022), som finder, at forskellen i overdødelighed mellem landende ændres markant, hvis man udelader 2019.

Om læringstab i grundskolen

Nedenstående er nok ikke helt uventet. Jeg vil ikke afvise, at skolelukningerne i fremtiden vil stå tilbage som dén største skamplet på COVID-19-politikken.

En ny undersøgelse fra International Journal of Educational Research har en simpel titel: »No learning loss in Sweden during the pandemic: Evidence from primary school reading assessments.« Denne undersøgelse viser også, at børn fra hjem med problemer ikke fik noget læringstab.

Om Sveriges nedlukning

Jeg ser igen og igen folk påstå, at nedlukningen i Sverige i den sidste del af pandemien var lige så stram som den danske. Det er i mine øjne forkert. Hør evt. mit podcast fra februar 2021, hvor jeg taler med en dansker i Sverige og en svensker i Danmark.

Ikke desto mindre ser den norske coronakommission anderledes på det.

»Undersøgelsen viser endnu en gang, at de skandinaviske lande ofte får overraskende ens resultater, også når de tilsyneladende træffer forskellige valg. Men det er samtidig muligt, at den svenske coronastrategi på længere sigt ikke var så meget anderledes end de initiativer, der blev gennemført i Norge og Danmark. Den svenske coronakommission har skrevet om dette emne og påpeget, at Sverige i løbet af et års tid indførte nogenlunde de samme restriktioner som i Norge og Danmark, men at der ikke blev talt så højt om det. Det bør man holde sig for øje, når man diskuterer resultaterne både inden for sygdom og andre forhold,« siger Pål Sletten [fra den norske coronakommission] til Weekendavisen om artiklen i Nature Human Behaviour.

De sidste COVID-19-restriktioner i Danmark blev fjernet den 1. februar 2022. Dermed blev Danmark det første land, der slap af med restriktionerne. Og dén nyhed blev ikke ligefrem rost af WHO, hvor generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus sagde: “It is premature for any country to either surrender or to declare victory. This virus is dangerous, and it continues to evolve before our very eyes. […] More COVID-19 transmission means more deaths.”

Selvom det sidste er sandt (Omicron var langt fra så dødelig som Delta-varianten, men det er stadig en sygdom, som særligt ældre kunne dø af, så flere smittede betød flere dødsfald), havde antallet af smittede og senere indlæggelser intet med restriktionerne at gøre.

Figuren nedenfor viser antallet af COVID-19 hospitalsindlæggelser efter men fjernede restriktionerne. Jeg har tilføjet et par vigtige datoer. For det første går der 9-12 dage fra infektion til hospitalsindlæggelse, så effekten af ​​at ophæve restriktioner 1. februar ses tidligst omkring 10. februar. Det fremgår tydeligt af figuren, at det ikke førte til flere smittede at ophæve restriktionerne, som hr. Ghebreyesus fra WHO antydede.

For det andet, da jeg først postede denne figur på sociale medier, hævdede en del, at vendepunktet i hospitalsindlæggelser var forårsaget af, at den mindre farlige Omicron-variant tog over fra Delta-varianten. Men allerede 10. januar udgjorde Omikron 94% af alle positive tests i Danmark, så skiftet fra Delta til Omikron kan ikke have haft nævneværdig betydning for antallet af hospitalsindlæggelser i februar.

Hvorfor antallet af hospitalsindlæggelser faldt, efter at restriktionerne blev ophævet, ved jeg ikke. Det er ikke mit indtryk, at danskerne blev mere forsigtige. Så måske var det sæsonbestemt, eller også nåede vi endelig en form for flokimmunitet.

Det interessante i historien er imidlertid, at smitten faldt, efter at restriktionerne blev ophævet på trods af, at fx WHO og flere danske epidemiologer forventede det modsatte.

Dette var ikke unikt for februar 2022. Faktisk var dette mønsteret mere eller mindre gennem hele pandemien. Når restriktionerne blev lempet, kunne man være relativt sikker på, at smitten faldt eller som minimum blev på samem niveau. På trods af adskillige forudsigelser om det modsatte.

Og det er interessant. For af en eller anden grund fokuserede fortalerne for nedlukningerne på vendepunktet og hævdede¹, at hver gang vi indførte nedlukninger, begyndte smitten at falde. De negligerede til gengæld, at hver gang restriktionerne blev fjernet, faldt smitten også.

//

¹ Det er i øvrigt en sandhed med modifikationer. Da man i løbet af december lukkede Danmark ned, indførte man løbende nye resstriktioner med få dages mellemrum. Og så vil man selvfølgelig før eller siden ramme det tidspunkt, hvor smitten vender.

Jeg argumenterer i dag for at den nye regering nedsætter en coronakommission til at evaluere den førte politik under coronapandemien. Ikke så meget for at drage nogen til ansvar, men for at vi ikke gentager fejlene til næste pandemi.

Baggrunden er et studie fra danske forskere, der viser, at overdødeligheden i Danmark og Sverige var stort set ens under pandemien (2020+2021).

Danske forskere har nu publiceret et studie, der kaster lys over, hvorfor de to parter kunne nå til så forskellige konklusioner. Forskerne viser, at overdødeligheden – forskellen mellem det reelle antal døde og det antal døde, man på baggrund af en beregning ville forvente – afhænger markant af, hvordan disse beregninger laves.

Baserer man for eksempel forventningen på de seneste fem års data, ville overdødeligheden have været 4.756 personer højere i Danmark i løbet af 2020 og 2021, hvis Danmark havde haft et pandemiforløb som det svenske. Bruger man i stedet ti års data, skrumper forskellen ind til 754 døde. Og ser man yderligere bort fra 2019 – et særligt år, hvor Sverige havde ekstraordinært få døde – ville overdødeligheden i Danmark have været 1.102 døde mindre, hvis vi havde haft et pandemiforløb som i Sverige.

Regulering er dyrt. Meget dyrt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er en dårlig idé. Der er fx rigtig gode argumenter for at regulere forurening af vores fælles natur, men omkostningerne bør naturligvis stå mål med gevinsterne.

Gør de det? Nogle gange ja. Men meget ofte overstiger omkostningerne sandsynligvis klart gevinsterne. Både fordi politikerne påfører samfundet store omkostninger med fuldt åbne øjne (fx for at tækkes særinteresser, for at føre fordelingspolitik osv. – årsagerne kan være mange). Men også fordi vi har tendens til at undervurderer omkostningerne (vi fokuserer på det, vi kan se, men glemmer de – ofte negative – utilsigtede konsekvenser).

På Regelstatens instagramprofil (og på www.regelstatenshop.dk) har vi oftest fokus på de lidt kuriøse regler. Men det er skam alvorligt. Og det påpegede jeg forleden i mit indlæg hos Kontrast.

Bl.a. tror jeg, at i i høj grad undervurderer omkostningerne ved reguleringen af boligmarkedet gennem bl.a. bygningsreglementet, planloven, kommuneplaner og lokalplaner^*:

Boligmarkedet er gennemreguleret, men ingen har overblikket over de samfundsøkonomiske omkostninger ved reguleringen. Men de er ganske givet enorme. Et kendt studie af økonomerne Hsieh og Moretti viser, at hvis man ikke havde indført stram boligregulering i de tre storbyer New York, San Jose, og San Francisco ville USA i dag have været 3,7% rigere, fordi flere lavtlønnede vil kunne flytte til højproduktive byer. De tre byer rummer tilsammen godt 7% af USA’s befolkning. Et åbent spørgsmål er, om Danmark ville være 3,7% (svarende til knap 100 mia. kr.) rigere, hvis boligreguleringen i København – hvor mere end 10% af danskerne bor – var mindre rigid? 

Læs resten →

Hvad er proportionalitet? Det spørgsmål stiller Berger (2022), og han peger på mindst ét element, jeg ikke var opmærksom på (fremhævet med fed i abstract nedenfor):

What is proportionate? The measures taken worldwide to contain SARS-CoV-2 deeply curtailed the fundamental rights of many citizens. The courts have upheld this course of containment: the protection of life and health takes precedence over individual liberties, even in the case of doubt about scientific evidence for the effectiveness of far-reaching measures. This finding is astonishing and does not automatically follow from the International Health Regulations, according to which interventions in fundamental rights have to be justified by facts. The principle of proportionality is the logical place where facts and normativity meet. Since science has polarized during the pandemic, the court selection and interpretation of scientific expertise is itself a politicized value judgment. Courts, I conclude, base their selection and interpretation on publicly available and legitimate knowledge. I develop this hypothesis on the basis of COVID-19-jurisprudence in Germany.

Hvad er “International Health Regulations”? Her er lidt fra WHO’s beskrivelse:

The International Health Regulations (2005) (IHR) provide an overarching legal framework that defines countries’ rights and obligations in handling public health events and emergencies that have the potential to cross borders.

The IHR are an instrument of international law that is legally-binding on 196 countries, including the 194 WHO Member States.

Der var (og er) ingen “facts”, der kunne begrunde nedlukningerne. Så skal man tro ovenstående brød alle lande loven under COVID-19-pandemien.

Der var mange (bl.a. Lars Christensen), der allerede tidligt i pandemien pegede på, at mangel på D-vitamin så ud til at være en medvirkende årsag til mange dødsfald. Selv begyndte jeg at tage D-vitamin, da et israelsk firma offentligt erklærede, at det var villig til at vædde $100.000 på, at D-vitamin reducerede risikoen for at komme på intensiv med mindst en faktor 1,5.

Nu har SSI så fået publiceret et studie i samme boldgade:

Og det er jo fint. Men som Vinay Prasad skriver på Twitter (om et andet studie): Hvad er den videnskabelige gevinst ved at publicere et observationsstudie med alle de problemer sådanne studier har, når der er masser af sttudier, der lever op til guldstandarden (randomiserede forsøg)? Det første af disse blev publiceret allerede i august 2020 og førte til det omtalte væddemål.

Peter Busk fra Roskilde Universitet er heller ikke super imponeret. Bemærk bl.a., at studiet ikke siger noget om alle dem, der ikke blev så syge, at de skulle på hospitalet.

Set lidt i bakspejlet, så havde man et middel (tilskud af D-vitamin), som meget tidligt så ud til at kunne medføre nogle gevinster (allerede før 2020, var det ifølge Peter Busk fra Roskilde Universitet “kendt viden, at vitamin D nedsætter risikoen for alvorlig sygdom ved respiratoriske infektioner”, men om det også gjaldt for COVID-19 blev diskuteret i starten af pandemien), og som er meget billigt og meget sikkert (“svært at overdosere” ifølge Peter Busk).

Alligevel gik man ikke massivt ud og anbefalede det. I stedet brugte man nedlukninger, som der ikke var evidens for havde nogen effekt (og særligt ikke før 2020), men som man til gengæld vidste havde enorme omkostninger for borgerne.

Man kan godt – her på bagkanten – undre sig lidt over nogle af de beslutninger, der blev truffet under pandemien…

Lønforskelle mellem mænd og kvinder opstår selv på markeder, hvor diskrimination er umulig eller som minimum ekstremt usandsynligt.

Som jeg tidligere har beskrevet her, finder Cook et al. (2021), at der på trods af, at Uber-chauffører tildeles ture på baggrund af en kønsneutral algoritme og aflønnes efter en kendt formel baseret på rejsetid og afstand, så er der alligevel en lille, men vedvarende kønsforskel på omkring 7% blandt Uber-chauffører. Forskellen ser ud til hovedsageligt at skyldes, at mandlige bilister kører en lille smule hurtigere (ca. 3,5%-point), vælger at tage mere lukrative ture (ca. 1,4%-point) og har lidt mere erfaring (ca. 2,1%-point). Det er altså ikke kønsdiskrimination, der driver lønforskellen.

Litman et al. (2020) viser, at samme resultat også findes i data fra Mechanical Turk. Her er deres abstract:

In this study we examined the gender pay gap on an anonymous online platform across an 18-month period, during which close to five million tasks were completed by over 20,000 unique workers. Due to factors that are unique to the Mechanical Turk online marketplace–such as anonymity, self-selection into tasks, relative homogeneity of the tasks performed, and flexible work scheduling–we did not expect earnings to differ by gender on this platform. However, contrary to our expectations, a robust and persistent gender pay gap was observed.

The average estimated actual pay on MTurk over the course of the examined time period was $5.70 per hour, with the gender pay differential being 10.5%.

Hvad er det her? På et marked, hvor diskrimination er umulig, er der alligevel et løngab. Hvorfor?

Et interessant resultat er, at kvinder er mere tilbøjelige til at vælge opgaver med en lavere annonceret løn. Hvorfor? Måske mænd bare er mere fokuseret på pengene?

Hvem ved? Folk er forskellige. Men kønsdiskrimination er det altså ikke.

PS: Jeg vil gerne – som Litman et al. (2020), der gør end dyd ud af at begrunde, at deres studie ikke er politisk ukorrekt – understrege, at jeg blot formidler data. Kvinder (og familier) må leve deres liv, som de vil. Det tilkommer ikke mig at mene noget om, hvordan andre skal leve deres liv. Don’t shoot the messenger. PPS: Indlægget er stærkt inspireret af Alex Tabarrok.