Kategoriarkiv: Ikke-kategoriseret

Borgerrettigheder i verden

Af Christian Bjørnskov, den 16. januar 2023. Skriv et svar

Der er skrevet meget om hvordan landes respekt for de universelle menneskerettigheder – og især folks almindelige borgerrettigheder som f.eks. forsamlings-, ytrings- og bevægelsesfrihed – varierer. I Europa er debatten i høj grad centreret omkring svækkelsen af ungarernes og tyrkernes borgerrettigheder, og deres usle status i Rusland. Forskellene er velkendte, men spørgsmålet er, om de er overraskende givet landes indkomstniveau og styresystem?

I stedet for at kortlægge respekten for borgerrettigheder på tværs af verden, kortlægger vi dem derfor relativt til en forventning idag. Vi har helt konkret forsøgt at forklare niveauet for 176 lande i verden med gennemsnitsindkomst, om landet er kommunistisk, og om det er demokratisk, et flerparti-autokrati eller en etpartistat.

Analysen peger på, at demokratier i gennemsnit er 0,56 point bedre, og flerparti-autokratier er 0,27 point bedre, end enkeltpartistater. De kommunistiske af slagsen er omvendt 0,15 point dårligere. Sidst, men ikke mindst, er rige lande bedre til at beskytte folks borgerrettigheder: For hver fordobling af indkomsten stiger respekten med cirka 0,047 point. Disse variable forklarer 71 procent af al variationen på tværs af de 176 lande, og kortet nedenfor viser således afvigelsen fra hvad vi burde regne med.

Grunden til, at det kan være interessant at se på afvigelser fra et kendt mønster i stedet for de rå tal, er at en sådan afvigelse i princippet ofte siger noget om den retning, et land udvikler sig i. Og kortet ovenfor viser netop, hvor overraskelserne ligger.

De hvide områder er dem, hvor forklaringen fra simpel regressionsanalyse rammer mest rigtigt – dvs. de mindst overraskende. Det er for eksempel (måske iverraskende i sig selv) lande så forskellige som Polen, Paraguay, Bolivia, Iran, og Afghanistan. De lyseblå er også tæt på forudsigelsen, så man hverken kan se det demokratiske Vesteuropa og Nordamerika, eller det kommunistiske Kina som overraskelser.

De negative overraskelser i form af regimer, der respekterer borgernes rettigheder mindre end man skulle tro, er det meste af den post-sovjetiske verden, men også steder som Indien, Brasilien, Mexico og Tyrkiet. Ellers stabile demokratier som Indien, Indonesien og Mexico skuffer således i et rettighedsperspektiv.

Modsat kan man finde de positive overraskelser i de mellem- og mørkeblå områder. Det dækker for eksempel det meste af det sydlige Afrika, der faktisk klarer sig meget fint i forhold til dets økonomiske udviklingsniveau. Det samme gælder dele af Vestafrika, og ikke mindst området omkring Benin, Burkina Faso, Côte d’Ivoire, Ghana, og Togo, samt Marokko.

Sidst, men ikke mindst, må man understrege lyspunkterne i Mellemøsten: Israel og Jordan er væsentligt bedre til at beskytte borgerrettighederne end vi umiddelbart ville regne med, givet deres styreform osv. Omgivet af nogle af de værste syndere som Egypten og Syrien holder de to små lande fanen højt for henholdsvis demokratier og royale autokratier.

Går det godt eller skidt i verden? Man kan altid – og med rette – hævde, at der bliver begået for mange overgreb på borgernes frihedsrettigheder. Det gælder selv med den nuværende regering i Danmark, der fortsætter med at se stort på demokratisk proces og almindelig moral. Men vores holdning her på stedet er, at man også må se på folks rettigheder osv. i et komparativt perspektiv. Det forsøger vi idag, og håber at det måske kan bringe noget perspektiv og et grundlag at sammenligne på.

Hvor stammer omkostningssygen i det offentlige fra?

Af Otto Brøns-Petersen, den 13. januar 2023. Skriv et svar

Baumols omkostningssyge er et af de mest negative økonomiske fænomener, man kan tænke sig. Det handler grundlæggende om, at en sektor med svag produktivitetsvækst kan komme til at svulme op og i værste fald fylde det hele – netop på grund af den svage produktivitet.

Omkostningssygen kan i høj grad forklare den eksplosion i den offentlige sektor, vi har set i de vestlige lande i efterkrigstiden og frem til 1980erne, hvor man ramte grænserne for, hvad der kan hentes ind gennem skattesystemet. Siden har der været et trilemma mellem høje udgifter, hård belastning af skattesystemerne og alligevel utilfredshed med det offentlige service.

Læs resten →

Et vægtet Stringency Index

Af Jonas Herby, den 12. januar 2023. 1 svar

Forleden skrev jeg om det et forbedret Stringency Index, hvor jeg bl.a. pillede anbefalinger og informationskampagner ud og tilføjede maskepåbud til indekset.

Det gav rent logisk et mere retvisende indeks, og resultatet var da også en forskel på Danmark og Sverige, som svarer mere til det, folk i Sverige og Danmark oplevede under pandemien, jf. nedenstående figur fra indlægget.

Jeg er dog stadig langt fra tilfreds med indekset ift. at måle “stringency”. Fx virker det oplagt, at skolelukninger – som rammer børn og forældre hver evig eneste dag – er værre end forsamlingsforbuddet, som trods alt kun begrænser den gennemsnitlige dansker en (/et par) håndfuld(e) gange i løbet af et år.

I dag skal vi derfor set på, hvad der sker, hvis vi vægter de enkelte parametre i indekset. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad disse vægte skal være. Og mens der muligvis er nogen, der har undersøgt dette, vil jeg i dag tillade mig atblot at bruge nogle vægte, som – rent subjektivt vurderet – virker nogenlunde tilforladelige. Det vigtige er ikke at de er helt præcise, men blot at illustrere, hvilken retning, de trækker i. Jeg vil derfor heller ikke bruge tid på at forklare, hvorfor jeg har valgt disse vægte (der ligger blot meget korte overvejelser om antal ramte x alvorlighed bag), men blot erklære, at dette er de anvendte vægte (kommenter gerne på dem, hvis der er forhold, du mener er helt skæve):

Med disse vægte bliver det vægtede Stringenvy Index for Danmark og Sverige som vist i nedenstående figur. Figuren viser (sammenlignet med figuren ovenfor), at forskellen i hvor hård nedlukninegn var øges, når man vægter nedlukningen med mine vægte.

I det “optimale” Stringency Index scorer Danmark i gennemsnit 49% højere end Sverige i perioden 1/3-2020 til 30/6-2021 (gns. er 35,2 i DK mod 23,6 i Sverige). I det vægtede indeks er scorer Danmark i gennemsnit 118% højere end i Sverige i perioden (gns. er 23,5 i DK mod 10,8 i Sverige).

Noget tyder på, at svenskerne altså var underlagt både færre og mindre indgribende restriktioner, end vi var i Danmark.

Konklusionen er altså – ikke overraskende – at nedlukningen i Danmark var langt hårdere end i Sverige.

PS: Nedenstående figurer viser for hvert land forholdet mellem det optimale og det vægtede indeks. Bemærk, at det vægtede indeks godt kan være højere end det optimale indeks, da begge scores på en skala fra 0 til 100. I det vægtede indeks dividerer jeg summen af del-indeksene med vægtene og ikke antallet af del-indeks, så nævneren er altså mindre).

Hvor dødelige var COVID-nedlukningerne?

Af Jonas Herby, den 12. januar 2023. Skriv et svar

Det spørgsmål stiller Rob Arnott and Casey B. Mulligan i WSJ (bag betalingsmur) på baggrund af deres studie, “The Young were not Spared: What Death Certificates Reveal about Non-Covid Excess Deaths”, Mulligan & Arnott (2022).

For Americans under 45, there were more excess deaths without the virus in 2020-21 than with it

Læs resten →

Logikken i venstre­flø­jens skepsis overfor milliar­dærer halter

Af Jonas Herby, den 11. januar 2023. Skriv et svar

Det er konklusionen i min kommentar i Børsen tirsdag.

I en fri markedsøkonomi er vores handel med milliardæren ikke et nulsumsspil, hvor den ene kun kan vinde, hvis den anden taber. Handlen er et positivsamspil, hvor begge parter vinder.

Men i en ikke-fri økonomi, hvor staten regulerer ned i mindste detalje, er det ikke nødvendigvis sådan. Her kan du blive rig på, at staten giver dig monopol eller lignende. I en ikkefri økonomi kan milliardærer derfor være et symptom på, at staten har tildelt nogle særinteresser særlige privilegier i form af f.eks. favorable skatteforhold, statslige subsidier eller beskyttende regulering.

Venstrefløjens skepsis overfor milliardærer ender ofte i krav om mere regulering. Alt fra Facebook til elløbehjul skal reguleres i håb om at stække pengekræfterne og gøre økonomien mere fair. Men denne slags løsninger er farlige. For selvom man kan forestille sig, at mere magtfulde politikere kan indføre bedre regulering, skaber det også flere muligheder for særinteresser, for at påvirke politikere og tilrane sig de privilegier, som venstrefløjen vil bekæmpe.

I sidste ende er problemet, at politikerne sidder på noget af stor værdi: Magten til at regulere. Jo mere magt vi giver politikerne, jo mere tilskyndelse har særinteresser til at forsøge at påvirke politikerne. Og jo større magt vil særinteresserne få, hvis de har succes med deres lobbyarbejde. Venstrefløjens løsning forværrer altså nemt problemet.

Læs hele kommentaren her.

Penge opstår spontant, men ChatGPT’s formidling af hvorfor halter.

Af Jonas Herby, den 10. januar 2023. Skriv et svar

Otto skrev i går et interessant indlæg om AI. En god måde at demonstrere, hvad AI kan (og ikke kan), er at bede den om at skrive et indlæg, som man selv går og pønser på at skrive.

Jeg bad derfor ChatGPT om følgende

Skriv et blogindlæg til en økonomisk blog om hvordan penge opstår spontant. Lav det lidt humoristisk, og brug et tænkt eksempel, hvor et hverdagsgode bliver til penge.

ChatGPT’s bud kommer nedenfor. Som I kan se, lever svaret til fulde op til Ottos pointe om, at ChatGPT ikke “forstår spillet”. Otto hentydede til skak, men det gør sig også gældende i forhold til at forklare, hvordan penge opstår spontant.

Læs resten →

Kunstig intelligens kan slå dig i skak hver gang, men den forstår ikke spillet

Af Otto Brøns-Petersen, den 9. januar 2023. 8 svar

“The Moon is a harsh mistress” er en science fiction om en uafhængighedskrig, som indbyggerne på månen indleder for at løsrive sig politisk fra jorden. Meget kort fortalt en gentagelse af den amerikanske uafhængighedskrig. Det var den første – og bedste – roman, jeg læste af Robert Heinlein. En af hovedpersonerne er en computer med bevidsthed og andre menneskelige træk. Den var opstået ved, at man på månen var begyndt at koble computersystemerne til forskellige formål sammen; Heinleins foregribelse af “the internet of things”. Ideen var, at bevidstheden er et spontant resultat af tilstrækkelig stor computercapacitet. Også her var Heinlein forud for sin tid.

Det var svært ikke at komme til at tænke på Heinleins computer, da AI’en ChatGPT under stor opmærksomhed gik i luften sidst i december. Den besvarer spørgsmål, interagerer, skriver essays og sange i løbet af splitsekunder. Den begår også store brølere – f.eks. at 2 er større end 2,5, eller at der ingen tegn er på, at Rusland har invaderet Ukraine i 2022 (men det gør den næsten mere menneskelig, som én bemærkede). Det skal dog nok rette sig. Mit gæt er, at vi kommer til at se en revolution i anvendelsen af AIer i de kommende år. Måske vil de fleste blogindlæg blive skrevet af maskiner i samarbejde med bloggeren om ikke så længe.

Læs resten →

Værdier i Europa: Bling

Af Christian Bjørnskov, den 8. januar 2023. 3 svar

I vores miniserie om værdier i Europa er vi kommet til den tredje af fire værdifaktorer. Vi har valgt at kalde den ‘bling’, selvom vi også kunne have kaldt den materialisme, ydre succes, eller ekstern validering. Det drejer sig nemlig om, hvorvidt folk er enige i fire udsagn: “Important to be rich, have money and expensive things”; “Important to get respect from others”; “Important to show abilities and be admired”; og “Important to be successful and that people recognize achievements.”

De steder i Europa, hvor folk er mest enige i at det for eksempel er vigtigt at være beundret, rig og respekteret, er Kosovo, Bukarest-området i Rumænien, og med lidt afstand der sydvestlige Rumænien og Bratislava i Slovakiet. De regioner i Europa, hvor folk er mindst tilbøjelige til at være enige, ligger alle i Frankrig. Hele fordelingen kan ses i kortet nedenfor.

I Danmark finder man den pudsige detalje, at folk i hovedstadsregionen faktisk er væsentligt mere tilbøjelige til at være enige i udsagnene end resten af landet. Groft sagt ligner københavnerne i højere grad irere, schweizere og tjekker, end de ligner jyder, fynboer eller nordmænd, når de præcist gælder denne type værdier.

Derudover illustrerer kortet meget klart, at Europa i forhold til ‘bling-værdier’ i høj grad falder i to halvdele, og det er ikke klart øst versus vest eller protestantisk versus katolsk. I stedet lægger det meste af Østeuropa, men ikke Estland og Letland, vægt på ydre tegn på succes, men det samme gælder det sydøstlige Europa, inklusive Italien og dele af Østrig. Og endnu en gang er Tjekkiet omtrent det sted, hvor de to dele mødes. Hvorfor forskellen eksisterer, kan vi ikke engang gætte på – men måske kan nogle af vores flittige læsere?

Et forbedret Stringency Index (Oxford COVID-19 Government Response Tracker – OxCGRT)

Af Jonas Herby, den 7. januar 2023. 2 svar

I COVID-19-debatten hævdes det af og til, at Sverige under COVID-19-pandemien lukkede lige så hårdt ned som Danmark. De fleste af Punditokraternes læsere vil nok undres over dette, men ser man på Stringency Index, så er det ikke desto mindre det, det viser.

Det er dog ikke retvisende, for Stringency Index er desværre designet, så Sverige – der bl.a .i høj grad anvender anbefalinger – kommer til at se værre ud, end det reelt vatr.

I dagens indlæg skal vi derfor se på, hvad der sker, hvis vi forbedrer indekset, så det i højere grad viser det, de fleste nok tror, når de hører ordene “stringency indeks”.

Læs resten →

RS-virus – der var lige så smitsomt som COVID-19 forsvandt også i Sverige uden nedlukning

Af Jonas Herby, den 5. januar 2023. 1 svar

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan influenzaen i foråret 2020 forsvandt samtidig i Danmark, Norge og Sverige på trods af at Sverige ikke lukkede ned. Og hvordan SSI derfor tog fejl, da de koblede det sammen med nedlukningen.

Det bedste (og så vidt jeg husker eneste) bortforklaring af dén observation, jeg har hørt, er, at influenza ikke er lige så smitsom som COVID-19. Og derfor kand et jo godt være, at de frivillige adfærdsændringer fik influenzaen til at forsvinde, men at der skule en nedlukning til, for at få COVID-19 til at forsvinde.

Og det er jo logisk set et ok argument. Fx finder dette review i en gennemgang af 47 sæsoninfluenza, at det gennemsnitlige kontaktal (Rt) for influenza var 1,28 og dermed langt fra COVID-19’s kontakttal på ca. 2,0 (+/-).

Derfor er RS-virus, som har et kontakttal på ca. 3,0 og altså er mere smitsom end COVID-19, potentielt et bedre sammenligningsgrundlag for effekten af nedlukningerne. Figurerne nedenfor opgør derfor udbredelsen af RS-virus i Danmark og Sverige opgjort som andel positive prøver og incidens pr. 100.000 indbyggere. De to lande tilsyneladende bruger vidt forskellige teststrategier for RS-virus, hvorfor hvert land har sin egen akse for at gøre udviklingen mere synlig.

De to figurer viser det samme billede som udbredelsen af influenza. Både influenza og RS-virus forsvandt samtidig i Danmark (med nedlukning) og Sverige (uden nedlukning).

Det står således endnu engang klart, at effekten af nedlukningen var yderst marginal. Præcis som vi også dokumenterer i vores meta-studie.

Men hvorfor døde der så så mange flere i Sverige end i Danmark?

Det er der mange forklaringer på. Men de er summeret i nedenstående figur, som viser, at de daglige dødstal i Sverige var 3,3 til 4.8 gangen højere end i Danmark før nedlukningen potentielt kunne have en effekt.

Selv hvis Sverige havde samme kontakttal som Danmark efter den 11. april, hvor den mulige effekt af nedluknininge på antallet af døde ville træde til, ville Sverige have haft mere end tre gange så mange dødsfald som Danmark under den første bølge, alene fordi de fra start var hårdere ramt af pandemien – bl.a. pga. af mange importede cases fra alperne pga. vinterferien i uge 9. Hertil kommer, at Sverige har flere ældre, flere indvandrere, mindre tillid/socialkapital end Danmark og samme urbanisering som Danmark. Og så var kommunikationen fra myndighederne meget mere afslappet end i Danmark.

Og for en sikkerheds skyld. Ovenstående er ikke et bevis i sig selv. Og det er ikke forskning. Det er en anekdote, der skal illustrere det, den empiriske forskning viser.

Christopher Arzrounis nytårstale

Af Jonas Herby, den 3. januar 2023. Skriv et svar

Her er et kort uddrag af Christophers nytårstale hos Indblik.dk:

Absolut magt korrumperer absolut.
Akkurat som gode gamle liberale tænkere gang på gang har påpeget, men som mange glemte under indtryk af magtens imponerende udfoldelse.

Da jorden begyndte at brænde under statsministeren, forsvandt ”Magtfuldkomne Mette”.
Eller rettere: Hun undergik en metamorfose.

Hun blev til ”Milde Mette”. Midter-Mette.

Under den valgkamp, som hun var lige ved at tabe, rakte hun venligt hånden ud til oppositionen.

Hun lovede lettelser af skatten på arbejde.

Hun lovede gensidig hensyntagen

Ganske vist lød der stadig et ekko hist og her af fortidens frygt: krig i Europa, økonomisk krise og hvem skal redde os (andre end staten)?

Men i dag, hvor adskillige borgerlige sidder og tuder over deres egen impotens, er det slående, at de overser deres egen sejr:

Vælgerne ville ikke have en magtfuldkommen statsminister.

Og Mette Frederiksen formåede alene at skrabe sig igennem til et ultra-tyndt rødt flertal, fordi hun kraftigt ændrede signaler.

Der er mere i den glimrende analyse her.

Værdier i Europa: Ordentlighed

Af Christian Bjørnskov, den 2. januar 2023. 3 svar

I vores miniserie om værdier i Europa baserer vi os på en analyse af de 21 værdispørgsmål i the European Social Survey. En faktoranalyse (som man kan få per e-mail) viser – som vi noterede forleden dag – at de 21 spørgsmål fordeler sig langts fire dimensioner. Vi har allerede illustreret ‘sjov og kreativitet’-dimensionen, og er idag kommet til den anden dimension: Ordentlig opførsel.

Spørgsmålene, der udgør dimensionen er hvorvidt respondenter er enige i at det er: “Important to care for nature and environment”; “Important that people are treated equally and have equal opportunities”; “Important to help people and care for others well-being”; “Important to be loyal to friends and devote to people close”; “Important to understand different people”; og med lidt lavere vægt “Important to make own decisions and be free” og “Important to be humble and modest, not draw attention”. Forskellene på tværs af Europa er illustrerede i figuren nedenfor.

De regioner, hvor folk lægger mest vægt på at opføre sig ordentligt, bredt forstået, er Cantabria og Navarra, begge i Nordspanien. De regioner, hvor folk lægger mindst vægt på det, er det sydøstlige Rumænien og størstedelen af Litauen. Som kortet klart viser, er mindre vægt på ordentlig opførsel noget, der helt primært er et fænomen i dele af Centraleuropa, og i en vis grad i de traditionelt meget venstreorienterede, industrielle dele af Norditalien.

Det svære ved at tolke dimensionen, som vi har valgt at kalde ‘ordentlig opførsel’ er dog, at det ikke her helt klart fra et liberalt standpunkt, at det utvetydigt er en god ting at være loyal overfor venner og familie, eller at være ydmyg og ikke tiltrække sig opmærksomhed. Det første kan hurtigt blive snæversyn eller nepotisme, mens det andet er underdanigt. Det indikerer, at man måske burde foretrække en mellemscore på dimensionen, i stedet for en høj score. Det forklarer måske også, hvorfor netop denne værdidimension er så stærk i Spanien?

Hvordan man end fortolker folks svar, er det tankevækkende, at det lige præcis er Tjekkiet, Ukraine, Litauen, og store dele af Rumænien der stikker ud fra resten. Her kan vi i høj grad bruge læsernes særlige kompetencer – hvis der er nogen, der ved noget særligt om netop de dele af Europa.

Hårde nedlukninger af plejehjem førte til færre COVID-19-dødsfald – men flere dødsfald i alt

Af Jonas Herby, den 2. januar 2023. Skriv et svar

Det er konklusionen i et nyt working paper, Melo (2023), som også viser, at non-profit plejehjem lukkede hårdere ned end for-profit plejehjem, og havde derfor færre COVID-19-dødsfald, men altså så mange ekstra øvrige dødsfald (pga. fx forværret demens), at der samlet set døde flere på non-profit plejehjem.

Her er et forsimplet overblik over resultaterne:

Og her er abstract (min fremhævning):

This paper explores the differences in incentives and thus behavior between for-profit and not-forprofit firms. I investigate a terrible choice nursing homes faced during the pandemic: isolate residents to prevent deaths from COVID-19 but doing so may increase total deaths by aggravating mental illnesses such as dementia. I explore how ownership structure led to differences in isolation measures taken and consequently health outcomes. I model decisions regarding isolation measures as a trade-off between profits and satisfying the demands of staff, with not-for-profit managers more constrained in how they consume profits. Using cell phone location data, I find that not-for-profit facilities implemented more restrictive isolation measures during the pandemic and thus had fewer COVID-19 cases and deaths. However, not-for-profit ownership is predictive of substantially more non-COVID deaths, such that they had more total deaths than for-profit facilities.

Vito Melos bud på forskellen er forskelle i hvor stor vægt lederne af plejehjemmene tillægger interessegrupperne. Det bliver ikke udpenslet, men man kan fx forestille sig, at non-profit organisationer tager relativt mere hensyn til medarbejderne end beboerne (/kunderne).

Her er fra konklusionen:

Managerial decisions in for-profit firms will differ from managerial decisions at not-for-profit firms when preferences of interest groups within firms diverge substantially from the profit-maximizing managerial decision. In these situations, managers at not-for-profit organizations are likely to deviate more from the profit-maximizing allocation of resources than managers at for-profit firms, all else being equal. The framework in this paper can be applied to understand how ownership structures affect managerial decisions in other industries.

Alle “Twitter files” tråde samlet ét sted

Af Jonas Herby, den 31. december 2022. 6 svar

Links til alle tråde findes under “Archive”. Under “Articles” findes artikler skrevet af journalisterne bag.

All Twitter Files Threads

Har der været noget i danske medier a’la “How Twitter Rigged the Covid Debate“?

Verdensbanken: Skolelukninger i Polen koster 7,2% af ét års BNP

Af Jonas Herby, den 27. december 2022. 4 svar

Det er resultatet fra et nyt studie fra Verdensbanken. De 7,2% er nutidsværdien af læringstabet, som slår igennem på fremtidig indtjening.

I Polen var skolerne lukket i 26 uger. I Danmark var skolerne i gennemsnit lukket i 35% af et skoleår (20% for de små klasser og 56% for de klassetrin, der var værst ramt). Så direkte overført til danske forhold svarer omkostningerne til omkring 5% af BNP eller ca. 110 mia. kr. ‘

Lad os sætte det lidt i perspektiv. Jeg er opvokset i det daværende Brovst Kommune. Der boede ca. 8.500 personer. Livstidsindkomsten for en dansekr er i størrelsesordenen 15 mio. kr. +/- efter skat. Omkostningerne til skolelukninger er altså i størrelsesorden sammenligneligt med hvad de 8.500 beboerne i Brovst Kommune kunne tjene til dem selv igennem hele livet.

Her er deres abstract (min fremhævning):

The effect of school closures in the spring of 2020 on the math, science, and reading skills of secondary school students in Poland is estimated. The COVID-19-induced school closures lasted 26 weeks in Poland, one of Europe’s longest periods of shutdown. Comparison of the learning outcomes with pre- and post-COVID-19 samples shows that the learning loss was equal to more than one year of study. Assuming a 45-year working life of the total affected population, the economic loss in future student earnings may amount to 7.2 percent of Poland’s gross domestic product.

Jeg er i øvrigt lettere fortørnet over deres sprogbrug. Skolelukningerne var ikke “COVID-19-induced“. Det var et politisk valg at lukke skolerne. Og det gik endda – i hvert fald i Danmark jf. Brostrøms meget omtalte mail kort før nedlukningen – imod myndighedernes anbefaling.

Jeg bliver mindre og mindre i tvivl ift. svaret på mit spørgsmål her: “Var skolelukningerne en større skandale end minkskandalen?”

Juleforelæsning om inflation og Tysklands kaotiske energipolitik

Af Otto Brøns-Petersen, den 27. december 2022. Skriv et svar

En af julens traditioner er Hans-Werner Sinns juleforelæsning fra München.

I år taler han bl.a. om årsagen til inflationen; allerede i sin 2020-juleforelæsning advarede han om, at den var på vej som resultat af den meget ekspansive pengepolitik.

Sinn har i årevis været en af de skarpeste kritikere af den tyske “Energiewende” – altså omstillingen bort fra atomkraft og fossil energi til vedvarende energi. Politikken hænger ganske enkelt ikke sammen.

Han er især kritisk over for afviklingen af eksisterende kraftproduktion på et tidspunkt, hvor der ikke er et alternativ klar. I forelæsningen sammenligner han det med at bygge et nyt hospital og lukke det gamle på en på forhånd annonceret dato uden at være sikker på, at det nye bliver klar. Faktisk er det problematisk at afvikle den traditionelle kapacitet i det hele taget, fordi der stadig er brug for den i spidsbelastningsperioder, hvor vedvarende energi ikke leverer. Alternativet – at lagre vedvarende energi fra perioder med overskud – er langt fra parat.

Det dokumenteres udførligt i forelæsningen, hvor Sinn giver sig god tid. Det foregår på tysk, men man er godt hjulpet af selv et rustent skoletysk. Hvis man er interesset i baggrunden for de store økonomiske problemer i øjeblikket, er tiden godt spenderet sammen med Sinn.

Han er en af Tysklands mest produktive økonomer og tidligere præsident for det økonomiske forskningsinstitut IFÖ.

Glædelig jul fra Punditokraterne

Af Christian Bjørnskov, den 24. december 2022. 3 svar

Nu er tiden endeligt kommet, og både børn, børnebørn og barnlige sjæle glæder sig. Julekortene er sendt og modtaget, og vi har kun et enkelt tilbage at skrive: Årets ønsker om en Glædelig Jul til punditokraternes læsere.

Året startede ellers afskyeligt i et nedlukket samfund med mundbindskrav og en statsminister, der nok mest af alt betragtede sig selv som enevældig regent. Men da februar kom, fjernede Folketinget – til adskillige epidemiologers skræk og advarsel – de sidste restriktioner, og danskerne kunne igen leve i et frit samfund. Afskaffelsen illustrerede også en sidste gang, i hvilken grad de epidemiologer, som regeringen og medierne brugte, blev ved med at tage fejl. Flere af os hos punditokraterne var gennem hele nedlukningsperioden meget skeptiske overfor den danske approach, hvilket ikke mindst blev reflekteret i vores indlæg, og også i hvilke indlæg læserne virkeligt besøgte.

Vi har indtil videre haft ni indlæg, der har haft flere end 1000 direkte besøg i 2022. Topscoreren var Jonas post om spørgsmål til hans, Steve Hankes og Lars Junongs glimrende metastudie af nedlukningers effektivitet. Nummer to på listen var også af Jonas, og handlede om at Ukraine producerer 2,6% af verdens korn. De næste af de meget besøgte var mine om hvorvidt vaccinerne overhovedet virker, om hvem der kan lide russerne, om hvad der var galt med det ellers fine SCM-studie fra Born et al., om hvordan Danmark så ud i 1860, om, det perverterede forsigtighedsprincip, og mit (meget sure) farvel til 2021, og Jonas spørgsmål om det kræver reel ekspertise at være ekspert i mediernes øjne. Alt i alt ender vi 2022 lige omkring 100.000 besøg.

Vi arbejder naturligvis hårdt på, at 2023 bliver lige så godt med lige så informerede, diverse og tankevækkende indlæg. For flere af os bliver et af de første højdepunkter efter nytår nok den danske public choice workshop, som Cepos er vært for den 27. januar. Programmet ser storartet ud med papirer om f.eks. hvorvidt internationale sportsbegivenheder påvirker regimers respekt for menneskerettigheder, om udenlandske interventioner påvirker folks tillid, og populister og forfatningen. I løbet af januar kommer vi til at introducere læserne til flere af dem, ligesom man faktisk kan kigge forbi og sidde med på en session hvis man er interesseret.

Der kommer næsten med garanti også mere nonsens fra den nye SVM-regering, ligesom man aldrig kan forudsige, hvad der dukker på af nye emner eller ny forskning. Vi bestræber os også næste år på, at skrive om både aktuelle emner og mindre ting, som læserne måske ikke kender til endnu. Under alle omstændigheder glæder vi os til at skrive for alle vores læsere igen efter jul, og vi glæder os til at få feedback fra dem alle. Indtil da ønskes I alle en Glædelig Jul.

Julefred: Frihed og rigdom gør os mindre grådige og materialistiske

Af Jonas Herby, den 23. december 2022. Skriv et svar

Det er meget sjældent, nogen omtaler det som noget positivt at være ”materialistisk”. Langt de fleste synes enige om, at det er negativt at lægge stor vægt på penge og statussymboler fremfor de åndelige værdier. Og næppe uden grund. Lao Tsu, Buddha, Sokrates, Diogenes fra Sinope, Jesus og Gandhi har angiveligt alle fortalt os, at det gode liv ikke udspringer af økonomisk rigdom og materialistisk velstand.

Så hvilke samfund er bedst til at komme ”materialismen til livs? Teague et al. (2020) undersøger sammenhængen mellem økonomisk frihed og moral i form af grådighed og materialistisk tankegang. De finder, at frie og rige samfund er mindre grådige og tænker mindre materialistisk.

Her er abstract (min fremhævning):

While economists have found a positive relationship between norms like generalized trust and economic growth, several scholars outside of economics have argued that there is a tradeoff between economic growth and morality. In particular, they argue that as markets develop, market values, e.g. a focus on money and material possessions, also increase. In this article we empirically test this claim using data from the Economic Freedom of the World project, the World Bank, and the World Values Surveys. Our findings suggest that countries with more economic freedom, i.e. those countries that embrace markets to a greater extent, are less materialistic. We also find that countries with a higher GDP per capita are correlated with less materialism.

Studiet peger på to sandsynlige forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan. Den ene forklaring er at markedet gør os rigere, og når man er rigere, kan man fokusere på alternative, ikke-materielle ting. Dette forklares med loven om aftagende marginalnytte – hvis ens materielle ønsker er opfyldt er man mere tilbøjelig til at skifte fokus fra materielle til ikke-materielle goder.

Den anden forklaring er at økonomisk frihed kan øge tilliden til systemet, og derfor er der ikke behov for at være så fokuseret på materielle ting. Når man er sikker på, at ens ejendele ikke bliver konfiskeret eller stjålet, så er man mindre bekymret for at miste de ting man har tilegnet sig. At være materialistisk er altså en rational reaktion på ens miljø.

Konklusionen er altså, at hvis ønsker sig en mindre materialistisk verden, er de liberale værdier (der som bekendt fører til økonomisk velstand) vejen frem.

Hvor god er videnskaben til at besvare vores spørgsmål?

Af Jonas Herby, den 21. december 2022. Skriv et svar

Denne video forklarer på glimrende vis nogle af de centrale problemer, videnskaben står med i dag. Men også hvordan der er gode kræfter, der arbejder på at løse nogle af problemerne.

Værd at se.

Og husk så: Svaret på dette indlægs spørgsmål er “oftest bedre end alt andet…”

RCT-lignende studier bekræfter resultaterne i vores meta-studie om effekten af nedlukninger

Af Jonas Herby, den 19. december 2022. Skriv et svar

Da vi i februar 2022 udgav vores lockdown-studie, fik det en ordentlig tur i mediemøllen. Studiet blev angrebet vidt og bredt, og der var mange absurde argumenter imod kvaliteten af vores arbejde (fx var et ofte anvendt argument, at det ikke var ”endorsed” af Johns Hopkins, uden at nogen spekulerede over, hvorfor Johns Hopkins skulle gøre en helt unik undtagelse ved at ”godkende” lige netop vores studie, når universitetet ikke gør det ved de mange andre studier derfra).

En af de mere akademiske indvendinger mod vores lockdown-studie var, at vores resultater ikke er baseret på randomiserede kontrolforsøg (RCT’er). Den åbenlyse forklaring er, at der aldrig blev gennemført RCT’er af nedlukning, hvorfor forskere desværre er begrænset til observationsstudier.

Det er ikke unikt for nedlukningerne. Det er faktisk normalen, at vi kun har én kilde til at øge vores viden på et område, og det er historien, med alle dens kovariater og manglende/dårlige data. Hvis vi afviser den kilde, ville vi også afvise langt hovedparten af det, vi ved i dag. RCT er altså langt fra eneste form for forskning, der kan forbedre politik (og som Caplan har udtrykt det: “Hvad er det empiriske bevis på, at RCT’er faktisk forbedrer politik?”).

Men. Der er faktisk en del studier, der kommer tæt på noget, der ligner RCT. Vi har – bl.a. ved at foretage en søgning på Scopus efter “natural experiment” og “regression discontinuity” – fundet en række “RCT-lignende” studier, som bruger naturlige eksperimenter til at undersøge effekterne af lockdowns, maskepåbud, skolelukninger og udgangsforbud.

Studierne er beskrevet i tabellen nedenfor og helt overordnet finder de konklusioner meget lig resultaterne i vores meta-studie.

Læs resten →