RS-virus – der var lige så smitsomt som COVID-19 forsvandt også i Sverige uden nedlukning

Af Jonas Herby, den 5. januar 2023. 1 svar

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan influenzaen i foråret 2020 forsvandt samtidig i Danmark, Norge og Sverige på trods af at Sverige ikke lukkede ned. Og hvordan SSI derfor tog fejl, da de koblede det sammen med nedlukningen.

Det bedste (og så vidt jeg husker eneste) bortforklaring af dén observation, jeg har hørt, er, at influenza ikke er lige så smitsom som COVID-19. Og derfor kand et jo godt være, at de frivillige adfærdsændringer fik influenzaen til at forsvinde, men at der skule en nedlukning til, for at få COVID-19 til at forsvinde.

Og det er jo logisk set et ok argument. Fx finder dette review i en gennemgang af 47 sæsoninfluenza, at det gennemsnitlige kontaktal (Rt) for influenza var 1,28 og dermed langt fra COVID-19’s kontakttal på ca. 2,0 (+/-).

Derfor er RS-virus, som har et kontakttal på ca. 3,0 og altså er mere smitsom end COVID-19, potentielt et bedre sammenligningsgrundlag for effekten af nedlukningerne. Figurerne nedenfor opgør derfor udbredelsen af RS-virus i Danmark og Sverige opgjort som andel positive prøver og incidens pr. 100.000 indbyggere. De to lande tilsyneladende bruger vidt forskellige teststrategier for RS-virus, hvorfor hvert land har sin egen akse for at gøre udviklingen mere synlig.

De to figurer viser det samme billede som udbredelsen af influenza. Både influenza og RS-virus forsvandt samtidig i Danmark (med nedlukning) og Sverige (uden nedlukning).

Det står således endnu engang klart, at effekten af nedlukningen var yderst marginal. Præcis som vi også dokumenterer i vores meta-studie.

Men hvorfor døde der så så mange flere i Sverige end i Danmark?

Det er der mange forklaringer på. Men de er summeret i nedenstående figur, som viser, at de daglige dødstal i Sverige var 3,3 til 4.8 gangen højere end i Danmark før nedlukningen potentielt kunne have en effekt.

Selv hvis Sverige havde samme kontakttal som Danmark efter den 11. april, hvor den mulige effekt af nedluknininge på antallet af døde ville træde til, ville Sverige have haft mere end tre gange så mange dødsfald som Danmark under den første bølge, alene fordi de fra start var hårdere ramt af pandemien – bl.a. pga. af mange importede cases fra alperne pga. vinterferien i uge 9. Hertil kommer, at Sverige har flere ældre, flere indvandrere, mindre tillid/socialkapital end Danmark og samme urbanisering som Danmark. Og så var kommunikationen fra myndighederne meget mere afslappet end i Danmark.

Og for en sikkerheds skyld. Ovenstående er ikke et bevis i sig selv. Og det er ikke forskning. Det er en anekdote, der skal illustrere det, den empiriske forskning viser.

Privatiserede lufthavne er bedre

Af Christian Bjørnskov, den 4. januar 2023. Skriv et svar

Med jævne mellemrum dukker en diskussion om Københavns Lufthavn i Kastrup op. Præmissen for diskussionen er næsten altid, at da den er så vigtig en del af Danmarks infrastruktur, og så tæt på at være et monopol, må man beholde den under statslig kontrol – og ofte endda statsligt ejerskab. Argumentet er tæt på rent nonsens, og som jeg pointerede for nogle få år siden i Børsen, bor alle jyder tættere på Billund end Kastrup, og alle syd for Fredericia bor endda tættere på Hamborgs lufthavn i Fuhlsbüttel. Påstanden fra Københavns overborgmester Sofie Hæstorp Andersen om, at SAS er så vigtig for lufthavnen, at staten bør blive ved med at støtte SAS – fordi lufthavnen er så vigtig – er lige så meget nonsens. Ny forskning understøtter nu graden af nonsens i de politiske påstande.

I “All Clear for Takeoff: Evidence from Airports on the Effects of Infrastructure Privatization” undersøger Sabrina Howell, Yeejin Jang, Hveik Kim og Michael Weisbach hvad der sker, når når lufthavne bliver privatiserede. Mens de fire forskere ikke finder, at almindelig privatisering gør meget, viser det sig at der virkeligt sker noget, når kapitalfonde overtager ejerskabet. Forskerne opsummerer deres resultater således:

Our central finding is that PE acquisitions bring marked improvements in airport performance along a rich array of dimensions such as passengers per flight, total passengers, number of routes, number of airlines, cancellations, and awards. Net income increases after PE acquisitions, which does not reflect lower costs or layoffs.

Effekterne er størst, når der er konkurrerende lufthavne relativt tæt ved, og når fonden helt overtager ejerskabet i stedet for blot en kontrollerende andel. Implikationen er ganske klar: Hvis man virkeligt vil have en velfungerende og profitabel lufthavn i vækst, skal staten ikke bare holde fingrene væk, men helt bakke ud. Pt. ejer den danske stat 39 procent af Københavns Lufthavn, mens en kapitalfond (der i sig selv primært er ejet af ATP og the Ontario Teachers’ Pension Plan) ejer godt 59 procent. der er ikke brug for mere stat eller politisk kontrol, men langt mindre – og det gælder også hos SAS.

Christopher Arzrounis nytårstale

Af Jonas Herby, den 3. januar 2023. Skriv et svar

Her er et kort uddrag af Christophers nytårstale hos Indblik.dk:

Absolut magt korrumperer absolut.
Akkurat som gode gamle liberale tænkere gang på gang har påpeget, men som mange glemte under indtryk af magtens imponerende udfoldelse.

Da jorden begyndte at brænde under statsministeren, forsvandt ”Magtfuldkomne Mette”.
Eller rettere: Hun undergik en metamorfose.

Hun blev til ”Milde Mette”. Midter-Mette.

Under den valgkamp, som hun var lige ved at tabe, rakte hun venligt hånden ud til oppositionen.

Hun lovede lettelser af skatten på arbejde.

Hun lovede gensidig hensyntagen

Ganske vist lød der stadig et ekko hist og her af fortidens frygt: krig i Europa, økonomisk krise og hvem skal redde os (andre end staten)?

Men i dag, hvor adskillige borgerlige sidder og tuder over deres egen impotens, er det slående, at de overser deres egen sejr:

Vælgerne ville ikke have en magtfuldkommen statsminister.

Og Mette Frederiksen formåede alene at skrabe sig igennem til et ultra-tyndt rødt flertal, fordi hun kraftigt ændrede signaler.

Der er mere i den glimrende analyse her.

Værdier i Europa: Ordentlighed

Af Christian Bjørnskov, den 2. januar 2023. 3 svar

I vores miniserie om værdier i Europa baserer vi os på en analyse af de 21 værdispørgsmål i the European Social Survey. En faktoranalyse (som man kan få per e-mail) viser – som vi noterede forleden dag – at de 21 spørgsmål fordeler sig langts fire dimensioner. Vi har allerede illustreret ‘sjov og kreativitet’-dimensionen, og er idag kommet til den anden dimension: Ordentlig opførsel.

Spørgsmålene, der udgør dimensionen er hvorvidt respondenter er enige i at det er: “Important to care for nature and environment”; “Important that people are treated equally and have equal opportunities”; “Important to help people and care for others well-being”; “Important to be loyal to friends and devote to people close”; “Important to understand different people”; og med lidt lavere vægt “Important to make own decisions and be free” og “Important to be humble and modest, not draw attention”. Forskellene på tværs af Europa er illustrerede i figuren nedenfor.

De regioner, hvor folk lægger mest vægt på at opføre sig ordentligt, bredt forstået, er Cantabria og Navarra, begge i Nordspanien. De regioner, hvor folk lægger mindst vægt på det, er det sydøstlige Rumænien og størstedelen af Litauen. Som kortet klart viser, er mindre vægt på ordentlig opførsel noget, der helt primært er et fænomen i dele af Centraleuropa, og i en vis grad i de traditionelt meget venstreorienterede, industrielle dele af Norditalien.

Det svære ved at tolke dimensionen, som vi har valgt at kalde ‘ordentlig opførsel’ er dog, at det ikke her helt klart fra et liberalt standpunkt, at det utvetydigt er en god ting at være loyal overfor venner og familie, eller at være ydmyg og ikke tiltrække sig opmærksomhed. Det første kan hurtigt blive snæversyn eller nepotisme, mens det andet er underdanigt. Det indikerer, at man måske burde foretrække en mellemscore på dimensionen, i stedet for en høj score. Det forklarer måske også, hvorfor netop denne værdidimension er så stærk i Spanien?

Hvordan man end fortolker folks svar, er det tankevækkende, at det lige præcis er Tjekkiet, Ukraine, Litauen, og store dele af Rumænien der stikker ud fra resten. Her kan vi i høj grad bruge læsernes særlige kompetencer – hvis der er nogen, der ved noget særligt om netop de dele af Europa.

Hårde nedlukninger af plejehjem førte til færre COVID-19-dødsfald – men flere dødsfald i alt

Af Jonas Herby, den 2. januar 2023. Skriv et svar

Det er konklusionen i et nyt working paper, Melo (2023), som også viser, at non-profit plejehjem lukkede hårdere ned end for-profit plejehjem, og havde derfor færre COVID-19-dødsfald, men altså så mange ekstra øvrige dødsfald (pga. fx forværret demens), at der samlet set døde flere på non-profit plejehjem.

Her er et forsimplet overblik over resultaterne:

Og her er abstract (min fremhævning):

This paper explores the differences in incentives and thus behavior between for-profit and not-forprofit firms. I investigate a terrible choice nursing homes faced during the pandemic: isolate residents to prevent deaths from COVID-19 but doing so may increase total deaths by aggravating mental illnesses such as dementia. I explore how ownership structure led to differences in isolation measures taken and consequently health outcomes. I model decisions regarding isolation measures as a trade-off between profits and satisfying the demands of staff, with not-for-profit managers more constrained in how they consume profits. Using cell phone location data, I find that not-for-profit facilities implemented more restrictive isolation measures during the pandemic and thus had fewer COVID-19 cases and deaths. However, not-for-profit ownership is predictive of substantially more non-COVID deaths, such that they had more total deaths than for-profit facilities.

Vito Melos bud på forskellen er forskelle i hvor stor vægt lederne af plejehjemmene tillægger interessegrupperne. Det bliver ikke udpenslet, men man kan fx forestille sig, at non-profit organisationer tager relativt mere hensyn til medarbejderne end beboerne (/kunderne).

Her er fra konklusionen:

Managerial decisions in for-profit firms will differ from managerial decisions at not-for-profit firms when preferences of interest groups within firms diverge substantially from the profit-maximizing managerial decision. In these situations, managers at not-for-profit organizations are likely to deviate more from the profit-maximizing allocation of resources than managers at for-profit firms, all else being equal. The framework in this paper can be applied to understand how ownership structures affect managerial decisions in other industries.

Alle “Twitter files” tråde samlet ét sted

Af Jonas Herby, den 31. december 2022. 6 svar

Links til alle tråde findes under “Archive”. Under “Articles” findes artikler skrevet af journalisterne bag.

All Twitter Files Threads

Har der været noget i danske medier a’la “How Twitter Rigged the Covid Debate“?

Værdier i Europa: Sjov og kreativitet

Af Christian Bjørnskov, den 31. december 2022. 2 svar

Her på årets sidste dag starter vi en ny serie i fem installationer. Serien handler helt basalt om forskelle i værdier på tværs af Europa. Baggrunden for serien er, at man ofte hører at Europa / EU er et ‘værdifællesskab’, og hvordan vi som europæere har noget mystisk mere til fælles end med f.eks. canadiere, new zealændere, eller taiwanesere. Debatten ignorere dermed hvor store forskellene er internt i Europa, og dermed hvor meget der faktisk skiller os. Det kan man dog få et klart indtryk af gennem the European Social Survey, der er en spørgeskemaundersøgelse der er lavet hvert andet år siden 2002.

European Social Survey omfatter hver gang den bliver lavet en gruppe på 21 spørgsmål, der har til formål at afdække folks værdier og præferencer. Det viser sig, at de 21 spørgsmål meget tydeligt dækker over fire områder – vi har lavet en eksplorativ faktoranalyse af dem, som er tilgængelig for interesserede – der kan fortolkes meget enkelt. Vi starter vores serie med den dimension, vi kalder ‘sjov og kreativitet’. Spørgsmålene er alle af typen ‘hvor enig er du med det følgende udsagn” på en skala fra 0 til 10.

Dimensionen vi kalder sjov og kreativitet omfatter fem spørgsmål: “Important to try new and different things in life”; “Important to seek fun and things that give pleasure”; “Important to seek adventures and have an exciting life”; “Important to have a good time”; og med en lidt lavere vægt “Important to think new ideas and being creative”. Europeas regioner strækker sig fra det vestlige Rumænien, hvor folk virkelig ikke er særligt enige i værdien af at have det sjovt osv. – dens faktorværdi er 0,67 – og til den belgiske Brabant Wallon på -0,36. Ude i enderne er den østpolske Podkarpackie-region tæt på at være lige så meget imod sjov som Vestrumænien, mens Nordjylland er ganske tæt på Brabant Wallon. Hele fordelingen kan ses i kortet nedenfor.

Helt overordnet er der en klar øst-vest forskel i Europa, men ikke helt klart pga. kommunismen. En anden fortolkning er, at der ganske stor vægt på sjov / kreativitet i områder, der har været del af det Østrig-Ungarske imperium, mens de russisk-påvirkede er helt anderledes negative. Israel er som så ofte før et nordeuropæisk land i en værdimæssig sammenhæng, ligesom Italien er meget forskelligartet. Og sidst, men måske ikke mindst, kan det være værd at understrege at Storbritannien falder i to dele: Nordirland (og Dublin i Irland) lægger mere vægt på sjov, ligesom et større område i England gør det – og det engelske område er næsten præcist sammenfaldende med Danelagen, der var dansk i 100 år.

Læserne bør bemærke, at dette er den første af fire dimensioner i folks værdisvar i European Social Survey. Det er ikke alle, der følger de samme forskelle på tværs af Europa! Og man bør derfor lige vente, før man drager for håndfaste konklusioner på hvad folk er for nogen, og om forskellene be- eller afkræfter ens forestillinger om, hvordan europæerne er flest og hvordan de er forskellige.

Verdensbanken: Skolelukninger i Polen koster 7,2% af ét års BNP

Af Jonas Herby, den 27. december 2022. 4 svar

Det er resultatet fra et nyt studie fra Verdensbanken. De 7,2% er nutidsværdien af læringstabet, som slår igennem på fremtidig indtjening.

I Polen var skolerne lukket i 26 uger. I Danmark var skolerne i gennemsnit lukket i 35% af et skoleår (20% for de små klasser og 56% for de klassetrin, der var værst ramt). Så direkte overført til danske forhold svarer omkostningerne til omkring 5% af BNP eller ca. 110 mia. kr. ‘

Lad os sætte det lidt i perspektiv. Jeg er opvokset i det daværende Brovst Kommune. Der boede ca. 8.500 personer. Livstidsindkomsten for en dansekr er i størrelsesordenen 15 mio. kr. +/- efter skat. Omkostningerne til skolelukninger er altså i størrelsesorden sammenligneligt med hvad de 8.500 beboerne i Brovst Kommune kunne tjene til dem selv igennem hele livet.

Her er deres abstract (min fremhævning):

The effect of school closures in the spring of 2020 on the math, science, and reading skills of secondary school students in Poland is estimated. The COVID-19-induced school closures lasted 26 weeks in Poland, one of Europe’s longest periods of shutdown. Comparison of the learning outcomes with pre- and post-COVID-19 samples shows that the learning loss was equal to more than one year of study. Assuming a 45-year working life of the total affected population, the economic loss in future student earnings may amount to 7.2 percent of Poland’s gross domestic product.

Jeg er i øvrigt lettere fortørnet over deres sprogbrug. Skolelukningerne var ikke “COVID-19-induced“. Det var et politisk valg at lukke skolerne. Og det gik endda – i hvert fald i Danmark jf. Brostrøms meget omtalte mail kort før nedlukningen – imod myndighedernes anbefaling.

Jeg bliver mindre og mindre i tvivl ift. svaret på mit spørgsmål her: “Var skolelukningerne en større skandale end minkskandalen?”

Juleforelæsning om inflation og Tysklands kaotiske energipolitik

Af Otto Brøns-Petersen, den 27. december 2022. Skriv et svar

En af julens traditioner er Hans-Werner Sinns juleforelæsning fra München.

I år taler han bl.a. om årsagen til inflationen; allerede i sin 2020-juleforelæsning advarede han om, at den var på vej som resultat af den meget ekspansive pengepolitik.

Sinn har i årevis været en af de skarpeste kritikere af den tyske “Energiewende” – altså omstillingen bort fra atomkraft og fossil energi til vedvarende energi. Politikken hænger ganske enkelt ikke sammen.

Han er især kritisk over for afviklingen af eksisterende kraftproduktion på et tidspunkt, hvor der ikke er et alternativ klar. I forelæsningen sammenligner han det med at bygge et nyt hospital og lukke det gamle på en på forhånd annonceret dato uden at være sikker på, at det nye bliver klar. Faktisk er det problematisk at afvikle den traditionelle kapacitet i det hele taget, fordi der stadig er brug for den i spidsbelastningsperioder, hvor vedvarende energi ikke leverer. Alternativet – at lagre vedvarende energi fra perioder med overskud – er langt fra parat.

Det dokumenteres udførligt i forelæsningen, hvor Sinn giver sig god tid. Det foregår på tysk, men man er godt hjulpet af selv et rustent skoletysk. Hvis man er interesset i baggrunden for de store økonomiske problemer i øjeblikket, er tiden godt spenderet sammen med Sinn.

Han er en af Tysklands mest produktive økonomer og tidligere præsident for det økonomiske forskningsinstitut IFÖ.

Årets julegave fra Punditokraterne

Af Otto Brøns-Petersen, den 26. december 2022. 1 svar

Med håbet om, at I alle får nogle gode og fredelige juledage, følger hermed den traditionelle julegave fra os på Punditokraterne. Vi har bundet en sløjfe om årets sommerserie. Så kan du læse eller genlæse dem alle i sammenhæng.

Sommerserien handlede i år om begreber, vi ville være bedre tjent uden – i hvert fald sådan som de oftest anvendes. Der er uklare, misvisende eller forkerte. Kort sagt: Begreber der skal væk.

God (gen)læselyst og på gensyn i det nye år.

Relativ fattigdom

Folkevilje

Social retfærdighed

“Skattefradrag” der reelt er offentlige udgifter

Velfærd

Sammenhængskraft

Public service

Samfundskontrakten

Glædelig jul fra Punditokraterne

Af Christian Bjørnskov, den 24. december 2022. 3 svar

Nu er tiden endeligt kommet, og både børn, børnebørn og barnlige sjæle glæder sig. Julekortene er sendt og modtaget, og vi har kun et enkelt tilbage at skrive: Årets ønsker om en Glædelig Jul til punditokraternes læsere.

Året startede ellers afskyeligt i et nedlukket samfund med mundbindskrav og en statsminister, der nok mest af alt betragtede sig selv som enevældig regent. Men da februar kom, fjernede Folketinget – til adskillige epidemiologers skræk og advarsel – de sidste restriktioner, og danskerne kunne igen leve i et frit samfund. Afskaffelsen illustrerede også en sidste gang, i hvilken grad de epidemiologer, som regeringen og medierne brugte, blev ved med at tage fejl. Flere af os hos punditokraterne var gennem hele nedlukningsperioden meget skeptiske overfor den danske approach, hvilket ikke mindst blev reflekteret i vores indlæg, og også i hvilke indlæg læserne virkeligt besøgte.

Vi har indtil videre haft ni indlæg, der har haft flere end 1000 direkte besøg i 2022. Topscoreren var Jonas post om spørgsmål til hans, Steve Hankes og Lars Junongs glimrende metastudie af nedlukningers effektivitet. Nummer to på listen var også af Jonas, og handlede om at Ukraine producerer 2,6% af verdens korn. De næste af de meget besøgte var mine om hvorvidt vaccinerne overhovedet virker, om hvem der kan lide russerne, om hvad der var galt med det ellers fine SCM-studie fra Born et al., om hvordan Danmark så ud i 1860, om, det perverterede forsigtighedsprincip, og mit (meget sure) farvel til 2021, og Jonas spørgsmål om det kræver reel ekspertise at være ekspert i mediernes øjne. Alt i alt ender vi 2022 lige omkring 100.000 besøg.

Vi arbejder naturligvis hårdt på, at 2023 bliver lige så godt med lige så informerede, diverse og tankevækkende indlæg. For flere af os bliver et af de første højdepunkter efter nytår nok den danske public choice workshop, som Cepos er vært for den 27. januar. Programmet ser storartet ud med papirer om f.eks. hvorvidt internationale sportsbegivenheder påvirker regimers respekt for menneskerettigheder, om udenlandske interventioner påvirker folks tillid, og populister og forfatningen. I løbet af januar kommer vi til at introducere læserne til flere af dem, ligesom man faktisk kan kigge forbi og sidde med på en session hvis man er interesseret.

Der kommer næsten med garanti også mere nonsens fra den nye SVM-regering, ligesom man aldrig kan forudsige, hvad der dukker på af nye emner eller ny forskning. Vi bestræber os også næste år på, at skrive om både aktuelle emner og mindre ting, som læserne måske ikke kender til endnu. Under alle omstændigheder glæder vi os til at skrive for alle vores læsere igen efter jul, og vi glæder os til at få feedback fra dem alle. Indtil da ønskes I alle en Glædelig Jul.

Julefred: Frihed og rigdom gør os mindre grådige og materialistiske

Af Jonas Herby, den 23. december 2022. Skriv et svar

Det er meget sjældent, nogen omtaler det som noget positivt at være ”materialistisk”. Langt de fleste synes enige om, at det er negativt at lægge stor vægt på penge og statussymboler fremfor de åndelige værdier. Og næppe uden grund. Lao Tsu, Buddha, Sokrates, Diogenes fra Sinope, Jesus og Gandhi har angiveligt alle fortalt os, at det gode liv ikke udspringer af økonomisk rigdom og materialistisk velstand.

Så hvilke samfund er bedst til at komme ”materialismen til livs? Teague et al. (2020) undersøger sammenhængen mellem økonomisk frihed og moral i form af grådighed og materialistisk tankegang. De finder, at frie og rige samfund er mindre grådige og tænker mindre materialistisk.

Her er abstract (min fremhævning):

While economists have found a positive relationship between norms like generalized trust and economic growth, several scholars outside of economics have argued that there is a tradeoff between economic growth and morality. In particular, they argue that as markets develop, market values, e.g. a focus on money and material possessions, also increase. In this article we empirically test this claim using data from the Economic Freedom of the World project, the World Bank, and the World Values Surveys. Our findings suggest that countries with more economic freedom, i.e. those countries that embrace markets to a greater extent, are less materialistic. We also find that countries with a higher GDP per capita are correlated with less materialism.

Studiet peger på to sandsynlige forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan. Den ene forklaring er at markedet gør os rigere, og når man er rigere, kan man fokusere på alternative, ikke-materielle ting. Dette forklares med loven om aftagende marginalnytte – hvis ens materielle ønsker er opfyldt er man mere tilbøjelig til at skifte fokus fra materielle til ikke-materielle goder.

Den anden forklaring er at økonomisk frihed kan øge tilliden til systemet, og derfor er der ikke behov for at være så fokuseret på materielle ting. Når man er sikker på, at ens ejendele ikke bliver konfiskeret eller stjålet, så er man mindre bekymret for at miste de ting man har tilegnet sig. At være materialistisk er altså en rational reaktion på ens miljø.

Konklusionen er altså, at hvis ønsker sig en mindre materialistisk verden, er de liberale værdier (der som bekendt fører til økonomisk velstand) vejen frem.

Hvor god er videnskaben til at besvare vores spørgsmål?

Af Jonas Herby, den 21. december 2022. Skriv et svar

Denne video forklarer på glimrende vis nogle af de centrale problemer, videnskaben står med i dag. Men også hvordan der er gode kræfter, der arbejder på at løse nogle af problemerne.

Værd at se.

Og husk så: Svaret på dette indlægs spørgsmål er “oftest bedre end alt andet…”

Julens navn og folks tillid

Af Christian Bjørnskov, den 19. december 2022. 1 svar

Folks tillid til hinanden varierer kraftigt på tværs af Europa, og på tværs af verden. Vi har skrevet om det en række gange her på stedet, med forskellige perspektiver. Idag gør vi det med et særligt juleperspektiv. Helt specifikt er vores julede spørgsmål idag, om folks sociale tillid på en eller anden måde har noget at gøre med, hvad de kalder den højtid som på de nordiske sprog kendes som ‘Jul’.

Rent praktisk udnytter vi, at den store undersøgelse European Social Survey, der bliver gentaget hvert andet år, spørger folk om hvilket sprog de taler derhjemme. Vi kan derfor matche lige knap 170.000 respondenters tillid til hvilket navn de bruger for julen. I de nordiske lande er det for eksempel Jul, Jól, Joulu og Jōulud. En anden kategori er Christmas, der på hollandsk er Kerstmis, mens en tredje er de romanske sprogs forskellige udgaver af Noël, der også omfatter keltiske sprog – det er f.eks. Nedeleg på breton (se her).

Resultatet kan ses i figuren nedenfor, der meget klart viser at de mest tillidsfulde mennesker i Europa kalder julen for Jul: på undersøgelsens 10-punktskala svarer de i gennemsnit 6,4. De næste er forskellige udgaver af Christmas blandt folk der taler engelsk, hollandsk/flamsk og luxembourgsk – og pudsigt nok også græsk (gns. 5,1). Nummer tre er det tyske Weihnachten, der inkluderer det tjekkiske Vánoce (gns. 4,8), mens den fjerde er folk der kalder julen Noël (gns. 4,3). De romanske er kun marginalt mere tillidsfulde end enten folk på Balkan, der bruger ordet Božić og vores restgruppe – lettisk, litauisk, baskisk (begge gns, 4,2). I bunden ligger ungarsk og rumænsk (gns. 4,0) og det albanske Kristhlindja (3,8).

Vores post idag er således en julet udgave af den traditionelle Sjov med Statistik-serie. Et bestemt ord for årets højtid går naturligvis ikke folk mere tillidsfulde, men forklaringen skal også findes et andet sted: Julenavnet reflekterer distinkte kulturkredse indenfor Europa, og det er forskelle i disse kulturkredse, der også skaber eller vedligeholder tillid på meget langt sigt.

Det at det meste af Østeuropa er mindre tillidsfuldt kan derfor i høj grad tilskrives oplevelsen under socialism inden 1990, mens forskellene internt næppe kan. På samme måde er forskellene mellem de fire vesteuropæiske hovedområder – Jul, Christmas, Weihnachten og Noël – interessante. Og måske mest interessant er, at det suverænt mest tillidsfulde område, Juleområdet, er der hvor det før-kristne navn for højtiden har overlevet i 1000 år. Er den nordiske tillid måske udtryk for, at kirken aldrig fik den samme undertrykkende indflydelse som i resten af Europa? Måske, måske ikke, men det er da værd at tænke over i dagene før jul.

RCT-lignende studier bekræfter resultaterne i vores meta-studie om effekten af nedlukninger

Af Jonas Herby, den 19. december 2022. Skriv et svar

Da vi i februar 2022 udgav vores lockdown-studie, fik det en ordentlig tur i mediemøllen. Studiet blev angrebet vidt og bredt, og der var mange absurde argumenter imod kvaliteten af vores arbejde (fx var et ofte anvendt argument, at det ikke var ”endorsed” af Johns Hopkins, uden at nogen spekulerede over, hvorfor Johns Hopkins skulle gøre en helt unik undtagelse ved at ”godkende” lige netop vores studie, når universitetet ikke gør det ved de mange andre studier derfra).

En af de mere akademiske indvendinger mod vores lockdown-studie var, at vores resultater ikke er baseret på randomiserede kontrolforsøg (RCT’er). Den åbenlyse forklaring er, at der aldrig blev gennemført RCT’er af nedlukning, hvorfor forskere desværre er begrænset til observationsstudier.

Det er ikke unikt for nedlukningerne. Det er faktisk normalen, at vi kun har én kilde til at øge vores viden på et område, og det er historien, med alle dens kovariater og manglende/dårlige data. Hvis vi afviser den kilde, ville vi også afvise langt hovedparten af det, vi ved i dag. RCT er altså langt fra eneste form for forskning, der kan forbedre politik (og som Caplan har udtrykt det: “Hvad er det empiriske bevis på, at RCT’er faktisk forbedrer politik?”).

Men. Der er faktisk en del studier, der kommer tæt på noget, der ligner RCT. Vi har – bl.a. ved at foretage en søgning på Scopus efter “natural experiment” og “regression discontinuity” – fundet en række “RCT-lignende” studier, som bruger naturlige eksperimenter til at undersøge effekterne af lockdowns, maskepåbud, skolelukninger og udgangsforbud.

Studierne er beskrevet i tabellen nedenfor og helt overordnet finder de konklusioner meget lig resultaterne i vores meta-studie.

Læs resten →

Kan ChatGPT bestå en eksamen i økonomi?

Af Jonas Herby, den 16. december 2022. Skriv et svar

Inspireret af professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, forsøgte jeg at give ChatGPT et par multiple choice-spørgsmål i økonomi. Jeg valgte et spørgsmål i kategorien “Elasticity of Demand and Supply” og svaret er ret iomponerende. Ikke blot svarer den rigtigt. Den kommer også med en ganske fin forklaring på svaret.

ChatGPT består et klassisk spørgsmål

Her er mit spørgsmål:

A student club wants to raise just enough income to cover its costs. Its income comes partly from membership fees and partly from selling tickets for its nightly discos. Attendance at the discos currently leads to overcrowding of the club’s room. The demand for membership is price inelastic and the demand for discos is price elastic. To reduce the crowding without changing its total income, what should the club do?

a) Raise both the disco ticket price and the membership fee.
b) Lower both the disco ticket price and the membership fee.
c) Raise the disco ticket price but lower the membership fee.
d) Lower the disco ticket price but raise the membership fee.

Og her er ChatGPT’s svar:

c) Raise the disco ticket price but lower the membership fee.

The demand for membership is price inelastic, which means that the quantity demanded of membership does not change much in response to a change in price. Therefore, raising the membership fee will not significantly decrease the demand for membership. On the other hand, the demand for discos is price elastic, which means that the quantity demanded of discos will change significantly in response to a change in price. Therefore, raising the price of disco tickets will decrease the demand for discos and reduce the overcrowding of the club’s room. By raising the price of disco tickets and lowering the membership fee, the club can increase its income from the disco tickets to compensate for the decrease in income from the membership fees, while also reducing the overcrowding in the club’s room.

I mine øjne er ChatGPT’s svar ikke blot rigtigt men også fuldt dækkende. Så svaret ville give fuld point. Og hvis kvaliteten er bare nogenlunde lige så god på andre områder, vil ChatGPT uden problemer bestå denne eksamen, som meget ligner, hvad jeg blev udsat for på økonomistudiet.

Men ChatGPT består ikke St. Bededag-spørgsmålet

For sjov spurgte jeg også ind til effekten af at aflyse St. Bededag.

How will labor supply be affected if the government permanently cancels a national holiday?

Her er ChatGPTs svar:

The impact of cancelling a national holiday on the labor supply will depend on the specific circumstances, including the holiday in question, the expectations and practices around it, and the reactions of employees.

If the holiday is one that is widely observed and employees are typically given the day off with pay, cancelling the holiday could increase the labor supply by making it more attractive for employees to work on that day. This could happen if the holiday is cancelled and replaced with a regular work day, or if the holiday is cancelled but employees are still given the day off but without pay. In either case, employees who would have been off work on the holiday would now be available to work, which could increase the overall labor supply.

On the other hand, cancelling a national holiday could potentially decrease the labor supply if it leads to employee discontent or a perception that the employer or the government is not supportive of work-life balance. If employees feel that their time off or their ability to celebrate certain holidays is being unfairly taken away, they may be less motivated to work or may even look for other employment opportunities. In this case, cancelling the holiday could lead to a decrease in the overall labor supply.

Overall, the impact of cancelling a national holiday on the labor supply will depend on the specific circumstances and the reactions of employees.

I overskriften skriver jeg, at ChatGPT ikke består spørgsmålet. Det er selvfølgelig en vurderingssag. Den har fat i nogle rigtige ting, men misser i mine øjne nogle helt centrale pointer (fx at folk selv bestemmer, hvor meget de vil holde fri) og fokuserer på noget helt forkert i hvert fald ift. økonomi (“leads to employee discontent or a perception that the employer or the government is not supportive of work-life balance“). Måske kan den bestå i nogle tilfælde, men noget godt svar er det ikke i mine øjne.

Jeg prøvede også at hjælpe ChatGPT ved at bede den om at besvare at fokusere på økonomisk teori. Men det gav heller ikke noget rigtig godt svar, jf. nedenstående.

In economic theory, the labor supply curve represents the relationship between the wage rate and the quantity of labor that workers are willing and able to supply. Factors that can affect the labor supply curve include changes in the wage rate, changes in the availability of non-labor income, changes in the cost of working, and changes in the overall level of economic activity.

If the government permanently cancels a national holiday, it could potentially affect the labor supply curve in a number of ways. For example:

* If cancelling the holiday leads to an increase in the wage rate or in the availability of non-labor income, it could shift the labor supply curve to the right, indicating an increase in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If ancelling the holiday leads to a decrease in the wage rate or in the availability of non-labor income, it could shift the labor supply curve to the left, indicating a decrease in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If cancelling the holiday leads to an increase in the cost of working (e.g. if it leads to increased transportation costs or other expenses), it could shift the labor supply curve to the left, indicating a decrease in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If cancelling the holiday leads to an increase in the overall level of economic activity (e.g. if it leads to increased demand for goods and services), it could shift the labor supply curve to the right, indicating an increase in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.

Overall, the impact of cancelling a national holiday on the labor supply curve will depend on the specific circumstances and the net effect of the various factors that can affect the labor supply curve.

Det rigtige svar rent økonomisk er, at effekten på arbejdsudbuddet må forventes at være relativt beskedent på lang sigt, med mindre ferieloven eller andre regler tvinger folk til at arbejde mere, end de ønsker. Og det tvivler jeg helt ærligt på.

Det kan du høre om i gårsdagens afsnit af “Økonomiske principper”.

Kyststrækningen i kridttiden afgør, hvordan folk stemmer

Af Jonas Herby, den 16. december 2022. Skriv et svar

De samfund, vi har i dag, afhænger af og til (måske endda oftest) af ting, der er sket for længe siden.

Kortet nedenfor er fra en Twitter-tråd om emnet og viser Alabama på forskellige tidspunkter i historien. Kortet øverst til venstre viser basalt set kystlinien i Alabama i kridttiden – altså for 145 til 66 millioner år siden. Kortet nederst til højre viser resultaterne af valget i 2020. Der er en meget en meget tydelig korrelation mellem de to kort.

De fire øvrige kort forklarer basalt set, hvorfor vi ser denne korrelation. Kystlinjen i under kridttiden har betydning for hvor næringsrig jorden er i dag. Og det havde betydning for, hvor de store slavefarme lå i 1800-tallet, hvilket igen har betydning for, hvor der er størst koncentration af slaveefterkommere i dag, som i højere grad stemmer demokratisk. Voilá! Så blev vi så meget klogere.

Hvis du er interesseret i dette emne, så kan jeg anbefale episode 67 i Regelstaten, hvor jeg taler med Jeanet Sinding Bentzen om, hvordan historiske naturkatastrofer har påvirket vores samfund i dag.

HT Peter Kurrild-Klitgaard.

SSI finder lav risiko for smitte blandt de aktiviter, der blev lukket ned

Af Jonas Herby, den 15. december 2022. 1 svar

I november 2020 og juni 2021 gennemførte SSI to såkaldte case-kontrolundersøgelser for at undersøge, om man kan måle en forøget risiko for smitte med SARS-CoV-2 ved at deltage i en forskellige aktiviteter i samfundet som fx restaurantbesøg.

I bund og grund går undersøgelserne ud på at spørge indtil de to gruppers aktiviteter. En gruppe, som er testet positiv for COVID-19, og en gruppe der ikke er testet positiv. Hvis dem, der er blevet smittet, har været mere på restaurant, er det et tegn på, at smitten spredes på restauranterne.

Forleden tweetede SSI så om undersøgelserne, fordi de nu er blevet peer-reviewed. Og det er jo en glimrende anledning til at se på resultaterne.

Tesen bag undersøgelsen er, at dem, der er blevet smittet, har haft en mere risikabel adfærd og fx har været mere på restaurant eller mere i fitnesscenter. Men det er ikke det, SSI’s finder. Generelt er der ikke noget i SSI’s undersøgelser, der tyder på, at dem, der har deltaget i aktiviteter, har større risiko for at blive smittet. Snarere tvært imod.

Som nedenstående tabel viser, havde dem, der fx havde været på restaurant eller café, lavere risiko for smitte både i november 2020 og i juni 2021. Kun én gang finder SSI en statistisk signifikant højere risiko for at være blevet smittet, og det er i forbindelse med at have været i fitnesscenter i November 2020. Til sammenligning finder de seks gange, at risikoen faktisk var signifikant mindre ved at deltage i aktiviteter. De fleste gange finder de dog ingen signifikant forskel.

Der var både i november 2020 og juni 2021 visse restriktioner. Alligevel er det slående, at man lukkede aktiviteter ned, som tilsyneladende ikke medførte nogen større risiko for borgerne.

Der er selvfølgelig en vis pointe i, at der trods alt var en del aktiviteter, hvor det middelrette estimat viste højere smitterisiko i november 2020 (markeret med rød skrift i tabellen ovenfor). Glemmer man alt om statistisk signifikans, er der således seks aktiviteter, der viser større risiko, mens kun tre aktiviteter viser mindre risiko. Her skal man bare huske på, at en vigtig årsag til, at de ender med at blive insignifikante er en kombination af, at den forøgede risiko er relativt lille samt at relativt få har den aktivitet. Og derfor vil en evt. effekt af at lukke aktiviteterne også være relativt lille.

Hvordan blev folk så smittet? Begge undersøgelser viser, at folk blev smittet i hjemmet, på arbejde eller sammen med venner og bekendte. Altså i de relationer, der ikke på noget tidspunkt blev lukket ned. Præcis som bl.a. data fra Robert Koch Institut også viser (se p. 69 her).

Jeg har ofte peget på frivillig adfærd som en væsentlig forklaring på, hvorfor nedlukningerne ikke virker. Men en anden vigtig forklaring er altså, at regeringen ganske enkelt ikke lukkede de kontakter ned, hvor smitten skete.

Kilder:

https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/overvaagningsdata/risikofaktorer-for-smitte/undersgelse-af-mulige-sarscov2-smittekilder-i-danmark-i-november-mned-2020-udgivet-den-4-februar-202.pdf

https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/overvaagningsdata/risikofaktorer-for-smitte/undersgelse-af-mulige-sarscov2-smittekilder-i-danmark-i-juni-mned-2021-udgivet-den-28-oktober-2022.pdf

Twitter censurede forfatterne af Great Barrington Declaration

Af Jonas Herby, den 12. december 2022. 2 svar

I går skrev Dr. Jay Bhattacharya – medforfatter af Great Barrington Declaration – på Twitter, at han havde besøgt Twitters hovedkontor for at blive informeret om at Twitter i hemmelighed havde puttet ham på en “trend black-list” (så hans tweets ikke kunne “trende” / “gå viralt”).

Det er vildt. Meget vildt. Og jeg formoder, at der kommer en del mere om dette den næste tid. Indtil videre kan jeg anbefale denne gode artikel hos AIER om emnet, som bl.a. viser, at meget af dette skete efter politisk pres:

Yesterday (Dec 8 2022), using the information provided by Twitter under direction from new Chief Executive Elon Musk, journalist Bari Weiss, released a Twitter thread confirming these suspicions. Twitter secretly suppressed accounts, operated a “search blacklist,” and blocked certain content from trending, Weiss’ thread confirms. In response, Musk tweeted that Twitter plans to release software that will provide users with more clarity regarding shadowbanning.

Victims of Twitter’s practices include Dr. Jay Bhattacharya, Stanford professor of medicine and co-author of the Great Barrington Declaration (GBD). Weiss’s thread and The Twitter Files confirm what we’ve long suspected. Seeking to prop up Anthony Fauci and the lockdown policies he promoted in response to the COVID-19 pandemic, Twitter (and other Big Tech companies) intentionally blacklisted, censored, suppressed, and targeted the GBD and its signers.

Jeg synes i øvrigt, at AEIR afslytter med en særdeles god pointe:

Private companies are free to censor user speech on their platforms, but when top government officials pressure them to take these actions, that crosses a different line.

Ny viden om maskernes mangel på virkning

Af Christian Bjørnskov, den 12. december 2022. 2 svar

Da Covid-epidemien begyndte at sprede sig i den vestlige verden i det tidlige forår 2020, advarede både den danske sundhedsstyrelse og mange andre sundhedsmyndigheder verden over imod, at folk begyndte at købe mundbind og andre typer masker. Sundhedsmyndighederne baserede tidligt i 2020 dermed deres anbefalinger på solid, videnskabelig evidens. Et Cochrane Review af brugen af mundbind blandt kirurger fandt ingen signifikant evidens for at de reducerer smitte. Et andet tidligere studie af influenzasmitte, publiceret i BMJ, fandt på samme måde at de tilgængelige eksperimentelle studier ikke dokumenterede nogen effekt af mundbind.

I et oversigtspapir fra Cato Instituttet i november 2021, der omfattede de nyeste studier, konkluderede Ian Liu, Vinay Prasad og Jonathan Darrow ligeledes, at mens nogle observationelle studier af lav kvalitet støtter mundbindsbrug, viser de randomiserede højkvalitetsstudier af influenza og lignende vira, at mundbind ikke virker. Selvom de dermed blot bekræftede, hvad tidligere forskning havde vist, var baggrunden for oversigtsstudiet, at sundhedsmyndigheder og regeringer verden over – med undtagelse af Sverige og enkelte udviklingslande og et par amerikanske stater – pludseligt begyndte at kræve, at folk gik med mundbind. I Tyskland gik man endda så langt, at man krævede at folk bar de såkaldte N95-masker indenfor. Dette krav gælder stadig i for eksempel tyske lufthavne. Spørgsmålet er derfor, om tyskerne havde ret i, at man ‘bare’ skulle være omhyggelig med sin maske og bruge de tungere masker?

Et ny studie i Annals of Internal Medicine, der næsten lige er udkommet, undersøger netop baggrunden for den tyske politik. I et randomiseret eksperiment med 1009 læger og sygeplejersker i Canada, Israel, Pakistan og Ægypten undersøger Mark Loeb og hans kolleger, om konsistent brug af omhyggeligt tilpassede N95-masker gør en forskel i forhold til de ‘almindelige’ blå mundbind, som danskerne blev påtvunget. Der er dermed ikke blot en undersøgelse af generel brug af mundbind versus de tungere N95-masker, men mundbind versus specifikt tilpassede og meget tætte masker. Alligevel finder forskerne en hazard rate på blot 1.14 med et 95 % konfidensinterval (den ‘statistiske usikkerhed’) mellem 0.77 og 1.69. Der er med andre ord ingen som helst indikation på, at N95-maskerne giver mere beskyttelse end almindelige mundbind.

Det danske Danmask-studie viste ligeledes – på trods af hvad mindst en af forfatterne påstod – at mundbindene ikke virkede. Med næsten 5000 deltagere fandt det danske hold, at dem der bar mundbind havde haft en 1,8 procent sandsynlighed for at blive smittet, mens dem der ikke bruge mundbind havde 2,1 procent sandsynlighed. Forskellen var signifikant ved 38-procentniveauet, og dermed meget, meget langt fra det konventionelle krav om fem procent sikkerhed.

Læserne kan således, sammen med mig, lege ‘connect the dots’: Det er ret tydeligt, at de almindelige mundbind slet ikke virker – det er ikke engang tydeligt, om de virker på hospitaler i forbindelse med kirurgi – og de mere ubehagelige N95-masker er ikke bedre end de almindelige. Konklusionen må være, at kravene om at folk skulle bære mundbind – der har kendte, negative konsekvenser for folks helbred, hvis de bæres for længe af gangen – var en alvorlig regeringsfejl. Læger og andre sundhedsfaglige myndighedspersoner, der støttede og var med til at implementere mundbindskravene, forbrød sig dermed mod lægeløftets krav om Primum non nocere – at man allerførst må undgå at gøre skade. De fortjener at blive mindet om den og mange andre graverende fejl, der gjorde 2020 og 2021 til de værste år af mit og millioner af andre menneskers liv.